Citat
Sidder du med et godt citat om idræt, handicap, job eller lign. -
et citat som kunne
give inspiration eller vække til eftertanke hos andre - er du meget
velkommen til at sende det til os på
post@handivid.dk
____________________________________________________
Februar 2009
FN's Konvention om rettigheder for personer med
handicap - og tillægsprotokol
"...At tilskynde til og fremme, at personer med handicap i
videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle
niveauer."
Citatet stammer fra Artikel 30 som omhandler Deltagelse i
kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt.
Konvention om rettigheder for personer med handicap - og
tillægsprotokol udgivet af Det Centrale Handicapråd, november 2008.
I Danmark er den frivillige tillægsportokol endnu ikke ratificeret.
Men en række politikere anbefaler at regeringen undertegner og
ratificerer tillægsprotokollen. Læs mere her:
http://www.folketinget.dk/Samling/20081/beslutningsforslag
/B97/som_fremsat.htm
Ved at tilslutte sig tillægsprotokollen vil enkeltpersoner og
organisationer få mulighed for at klage til den særlige
overvågningskomité, hvis de mener at Danmark overtræder
konventionens bestemmelser.
Du kan læse mere om FN's konvention Standardregler om lige
muligheder for handicappede, dansk udgave, februar 2006, samt
Konvention om rettigheder for personer med handicap - og
tillægsprotokol, udgivet november 2008.
Du kan låne pjecen på biblioteket, Handicapidrættens
Videnscenter:www.handivid.dk/B.html
eller downloade pjecen om FN's konvention:www.clh.dk/index.php?id=1417
Læs mere på FN's website om konventionen:www.dch.dk/konvention.htm
____________________________________________________
Juli 2008
En syngende lussing til
pessimister og sortseere...
Uddrag af velkomsttale på idrætsstævne for tidligere misbrugere i
Odense, d. 26. juli 2008:
"25.000 mennesker lever i dag et liv i dyb
afhængighed af narkotika. Et ofte meget forarmet liv uden håb om
bedring. Et faktum, der desværre kun i al for høj grad blev
bekræftet af Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for
Folkesundhedsundersøgelse her i foråret, der viste, at 55 procent af
dem der lever i misbrug inden for det sidste år har forsøgt eller
overvejet selvmord. Og det er endda dem, der er heldigst stillet.
For op imod 4.000 er de seneste 10 år døde af en overdosis eller
følgevirkningerne af en overdosis."
"Men i dag er det en festens og glædens dag. I
dag skal vi fejre alle dem, der har fået et bedre liv. Og vi skal
også sende en klar, utvetydig og syngende lussing til alle de
pessimister og sortseere, der nu i alt for mange år har fyldt
beslutningstagere og specielt de mennesker, der har allermest brug
for et håb med deres evindelige: ”Det kan ikke lade sig gøre at
komme ud af et stofmisbrug.”
Alle de skeptikere skal vi i dag vise, at det
holder altså ikke vand, og det passer ikke, når nogen siger, at det
ikke kan lade sig gøre at få et bedre liv, selvom man har været
afhængig af narkotika.
Men vigtigst af alt så skal vi i dag sende et
kæmpe lyssignal op på himlen til alle dem, der sidder derude, og som
har opgivet håbet om, at det nytter at give livet en ekstra chance."
Cliff Kaltoft, sekretariatsleder i
Landsforeningen af VæreSteder.
____________________________________________________
Maj 2008
Er du for klog til din krop?
Dette spørgsmål stiller
Thomas Moser
i en artikel om det
paradoksale i, at vi opdrager børn og unge til fysisk stilstand, men
det samtidig har vidtrækkende konsekvenser, både for vores helbred
og for vores evne til at lære.
"Selv om man i mange videnskabelige undersøgelser finder en tro
på, at kropslig aktivitet er godt for intellektet, er den kausale
relation mellem krop og kognition endnu ikke veletableret. Der ser
dog ud til at være en tydelig sammenhæng mellem kropslig aktivitet
og kognitive færdigheder, hvilket i sig selv begrunder, at vi bør
indtage et mere kropsligt perspektiv i vor tilgang til læring."
Citat fra artiklen "Er du for klog til din krop" af Thomas Moser
og Søren Kjær Jensen, Quarterly, 3, 2003
Thomas Moser er professor i idræt og doktor i idrætsvidenskab ved
Vestfold Universitet i Norge. Du har mulighed for at høre mere til
Thomas Moser, som kommer til Stockholm den 25. oktober 2008.
Læs mere om konferencen og
tilmelding her.
Lån hele artiklen i vore
bibliotek.
____________________________________________________
Januar 2008
Fysisk aktivitet giver mod på livet
”…en sikkerhed opnået gennem
fysisk aktivitet strækker sig langt videre end til deltagelse i
idræt. Det er en sikkerhed, som jeg har med mig i min hverdag, som
gør, at jeg i dag fx tør kast mig ud på dansegulvet med stor
fornøjelse. Det er også en hjælp, når jeg skal tale til store
forsamlinger, eller når jeg som blind befinder mig i usikre
situationer og fx skal krydse en trafikeret vej.”
Anne-Mette Bredahl
Psykolog og handicapidrætsudøver
Citatet er fra
Prolog i bogen Spil mig, 2002.
Anne-Mette Bredahl har skrevet bogen
"Kan man løbe fra problemerne?: Om udvikling, synshandicap og
idræt" - Hans Reitzels Forlag, 1997
Bogen kan
lånes gennem biblioteket. Kontakt Nina Holst:
nh@handivid.dk, eller tlf.
46340000
Anne-Mette Bredahl er pt. PhD-studerende på Norges
Idrettshøgskole, hvor hun beskæftiger sig med "det å leve med at
fysisk/sensorisk funksjonshemning og betydningen av fysisk aktivitet
i forhold til opplevelsen av egne muligheter, egen kropp og mulighet
for deltagelse i fysisk aktivitet og sosialt liv. Prosjektet
analyseres innenfor en kroppsfilosofisk og eksistentiel
forståelsesramme". Læs mere her:
www.nih.no
____________________________________________________
April 2007:
Menneskerettigheder
Artikel 30 i FN's handicapkonvention:
Participation in cultural life, recreation, leisure and
sport
(deltagelse i det kulturelle liv, rekreation,
fritidsaktiviteter og idræt).
1. States Parties recognize the right of persons with
disabilities to take part on an equal basis with others in cultural
life, and shall take all appropriate measures to ensure that persons
with disabilities:
(a) Enjoy access to cultural materials in accessible formats;
(b) Enjoy access to television programmes, films, theatre and other
cultural activities, in accessible formats;
(c) Enjoy access to places for cultural performances or services,
such as theatres, museums, cinemas, libraries and tourism services,
and, as far as possible, enjoy access to monuments and sites of
national cultural importance.
(...)
5. With a view to enabling persons with disabilities to
participate on an equal basis with others in recreational, leisure
and sporting activities, States Parties shall take appropriate
measures:
(a) To encourage and promote the participation, to the fullest
extent possible, of persons with disabilities in mainstream sporting
activities at all levels;
(b) To ensure that persons with disabilities have an opportunity to
organize, develop and participate in disability-specific sporting
and recreational activities and, to this end, encourage the
provision, on an equal basis with others, of appropriate instruction,
training and resources;
(c) To ensure that persons with disabilities have access to
sporting, recreational and tourism venues;
(d) To ensure that children with disabilities have equal access with
other children to participation in play, recreation and leisure and
sporting activities, including those activities in the school
system;
(e) To ensure that persons with disabilities have access to services
from those involved in the organization of recreational, tourism,
leisure and sporting activities.
Hele FN-konventionen og handicappedes rettigheder kan ses på FN's
hjemmeside
Her
___________________________________________________
Februar 2007:
At hjælpe andre
"Al sand hjælp begynder med en ydmygelse; Hjælperen må først
ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og herved forstå, at det at
hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, (...) at det at
hjælpe er villighed til at indtil videre at finde sig i at have
uret, og i ikke at forstå, hvad den anden forstår (...) dersom du
ikke kan begynde således med ham, at han finder en sand lindring i
at tale med dig om sin lidelse (...) å kan du heller ikke hjælpe
ham; han lukker sig for dig, han lukker sig inde i sit inderste - og
præk så du kun for ham."
Citatet stammer oprindeligt fra bind 18 i Samlede værker
(Gyldendal 1962) fra Søren Kierkegaard, men er fundet i bogen
"Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde", Peter Højlund og
Søren Juul, Hans Reitzels Forlag, 2005.
Bogen "Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde" handler om
at gøre anerkendelse og dømmekraft til centrale begreber i det
sociale arbejde. Teorien bygger på interview med 25 såkaldte svage
klienter om deres krænkelseserfaringer.
Bogen kan
lånes gennem biblioteket. Kontakt Nina Holst:
nh@handivid.dk, eller tlf.
46340000
__________________________________________________
Januar 2007:
Det finns ingen gräns
"Det går inte att lägga energi på att vara bitter. Man måste göra
det bästa av det man har, det vet jeg idag. Alla kan inte bli
eliteidrottare, men de allra flesta kan göra någonting för att
förbättra sin situation. Det gäller att inte ge upp och att utnyttja
allt stöd man kan få från omgivningen" (side 235).
Citatet stammer fra bogen: Det finns ingen gräns, af Eva
Wiklund.
Bogen handler om den svenske svømmer Anders Olsson, om hans liv
og om hans vej op til at blive den idrætsmand han er i dag.
Om hans svære vej op fra at han får en
rygmarvsskade i midten af 1990´erne, til at han bliver guldvinder i
Paralympics 2004.
...Anders har for nylig vundet 3 medaljer (2 guld og 1 sølv) ved
VM i Duban, Sydafrika, i december 2006.
Bogen kan
lånes gennem biblioteket. Kontakt Nina Holst:
nh@handivid.dk, eller tlf.
46340000
__________________________________________________
December 2006:
Narrativ praksis
"Det er sjældent problemet, der er et problem, det er derimod
måden vi tænker om problemet, der giver problemer."
Se PowerPoint-præsentation
af Peter Kock Hansen.
Dette citat kommer fra Michael White. Idræt- og
udviklingskonsulent Peter Kock Hansen brugte citatet i sit oplæg på
temadag om
idrætsundervisning for enkeltintegrerede elever i folkeskolen,
Jelling Seminarium den 9. november 2006.
Michael White er en af grundlæggerne af den narrative metode
inden for terapi og socialt arbejde. Han er kendt for sin
fantasifulde tilgang til det terapeutiske arbejde, og han er
udholdende i sin udfordring af klienternes negative selvopfattelse
og arbejder med en ukuelig optimisme på at hjælpe mennesker til mere
positive fortolkninger af deres oplevelser.
__________________________________________________
November 2006:
Race Running
Om udvikling af en idrætsrekvisit og muligheden for
kvalificeret deltagelse. Citat fra Connie Hansens artikel om Race
Running i antologien Kroppen som deltager, 2006
"For mig er det en fundamental menneskeret så
vidt som overhovedet muligt, at kunne bevæge sig ved egen kraft. En
menneskeret, der også skal gælde den, hvis bevægelsesmønstre er
besværliggjort af ufrivillige reflekser, spasticitet eller
lammelser. Jeg ved, det er et fundamentalt behov hos alle dyr og
mennesker og basalt for udvikling af sanseapparatet og sprog og
rummelighedsforståelse. Det handler både om at være mobil, men også
om at kunne udtrykke sig gennem kropssprog. At kunne sige til sig
selv og omverdenen i handling og ord: ”Jeg løber og træner med andre
løbere – ergo er jeg løber”. Det handler om at være andet end
handicappet. At kunne vælge flere facetter til sin identitet og
skabe sig et positivt image."
Connie Hansen er uddannet ergoterapeut,
flerdobbelt guldmedaljevinder ved Paralympics og er i dag ejer af
firmaet Petra by Connie Hansen, som sælger gang-hjælpemidler til
svært handicappede. Herunder Petra-løbecykler, som bruges til
idrætsgrenen Race Running.
__________________________________________________
Oktober 2006:
Sport er et våben i kampen for ligeværd
Nedenstående citat er fra en tale af Justin Dart på den
Paralympiske Kongres i Atlanta, USA, 1996.
Justin Dart (1930 - 2002) var borgerretsforkæmper,
kørestols-bruger og
formand for præsident Bill Clintons rådgivende udvalg ved
udarbejdelsen af USA's handicappolitiske program, ADA.
"Kammerater, hvor mange af vore brødre og
søstre med handicap dør hvert år på grund af mord, selvmord eller
afslag på de mest basale livsbetingelser?
Fem millioner? Femten millioner? Tyve
millioner?
Der er ingen der har fundet det værd at tælle.
Vi tæller hvaler, elefanter, tigere og plettede
sæler. Og vi beskytter dem.
Når det gælder mennesker med handicap bekymrer
vi os ikke engang om at tælle de døde.
Holocaust. Holocaust.
Sport kan være et magtfuldt bidrag til at
revolutionere menneskerettighederne for handicappede.
Der er kun et spinkelt samarbejde mellem
handicapbevægelsen og sport for handicappede.
Tiden er kommet til at gøre fælles sag.
Tænk på den effekt der har været hvor sport og
politik er gået op i en højere enhed. Tilsynekomsten af
sportspersonligheder som politiske aktivister gjorde bevidstheden om
lighed til virkelighed blandt millioner der ikke kunne nås gennem
konventionel politik.
Overrækkelsen af den olympiske ild til Muhammad
Ali vist på internationale tv-stationer, var en politisk, en
religiøs og en social fremstilling som en billion bøger i en million
skoler ikke kunne have gjort efter.
Sport giver uovertrufne muligheder for at gøre
sig gældende. Der er ingen bestyrelse, ingen regering, der kan
matche effektiviteten, beslutsomheden, koordinationen og det
dynamiske demokrati, der eksisterer på et godt kørestols-basket
hold.
Hvordan får vi begyndt? Lad
handicapbevægelsernes internationale organisationer oparbejde
relationer med de væsentlige internationale sportsarrangører. Lad
hver national og lokal handicapbevægelse gøre det samme.
Lad os gå sammen om at kræve lige adgang til
sport, at kræve lige adgang til kulturen, der har indflydelse på
alle.
Kammerater, en skeptisk verden holder øje med
os. Vil menneskerettigheder for handicappede vinde hævd? Eller er
det blot et forbigående fænomen?
Vi er ansvarlige overfor de mest undertrykte
mennesker på jorden. Vi har ikke råd til at fejle.
Lad os huske Mandela, Gandhi, Martin Luther
King.
Indflydelse er ikke et salon-spil.
Menneskerettigheder opnås kun af de, der er villige til at betale
prisen.
I, der har givet så meget, alle vi må give
endnu mere. Mere af vores tid, flere af vores penge, mere af vores
lidenskab. Og ja, nogle af os må nok risikere vores frihed og selve
livet.
Fremfor alt må vi forblive samlet om vores
fælles mål: ligeværd for alle mennesker.
Sammen kan vi vinde. Splittede vil vi tabe.
Solidaritet for evigt.
(Citeret fra Handicapidræt nr. 2, 1997).
Læs mere om Justin Dart
her (engelsk hjemmeside)