|
Kunsten som eksperimenterende proces
Tekst og foto:
Helle Elisabeth Cordua
Handicapidrættens
Videnscenter arbejder med handicapidræt, tilpasset idræt og det
rummelige arbejdsmarked og har et specialbibliotek med litteratur om
områderne. I videnscentret stiller vi os også gerne til rådighed som
formidlere af kunstværker og de værdier kunsten kan give – både for
dem som skaber kunsten – og for modtagerne. Handicapidrættens
Videnscenter har derfor taget initiativ til netværket "Livet med
kunst og kreativitet", hvor alle med interesse for området kan
deltage. Læs mere om netværket
her.

Nogle af Betina
Køsters udstillede billeder
I perioden
november 2009-januar 2010 kan man opleve Betina Køsters malerier på
væggene i biblioteket og på gangene i Handicapidrættens
Videnscenter.
Betina Køster er
oprindeligt uddannet som lærer - senere som socialrådgiver og
arbejder i fleksjob som socialrådgiver ved Utterslev- og Bellahøj
Kirke.
Med kunsten
arbejder Betina både abstrakt og figurativt med akvarel og
akryl. Hun er meget nysgerrig på den eksprimenterende proces, som
kunsten udfordrer hende med. I mange år har hun brugt billedskabelse dels som
udtryksmiddel, men også som afstressende metode. Betina er
aktiv medlem i en lokal kunstforening og har modtaget undervisning
på både billedskoler og hos kunstnere.

Betina Køster
I forbindelse med
udstillingen af Betinas billeder - fik jeg en god og spændende snak om
kunst med Betina - og gennem nedenstående spørgsmål kom vi tæt på
kunstens betydning for Betina:
Hvorfor er
kunst vigtig for dig?
"Kunst er vigtig,
for man kan bruge kunsten til at udtrykke sig. F.eks. synes jeg det
er spændende, at man har mulighed for at arbejde
eksperimenterende og undersøgende. F.eks. med kontraster - det fine
over for det rå. Man kan bruge kunsten, hvis man gerne vil ud med
noget, der har gjort indtryk på en. Det kan være noget man måske er
blevet vred eller oprørt over. Og for at komme ud med sin
frustration og sin mening - også af politisk art - kan man bruge
kunsten.".
Hvordan bliver
du inspireret til kunst?
"Naturen er en
stor inspirationskilde for mig. Blomster. Smukke ting. Sjove ting.
Men også skæve ting - fabeldyr f.eks. Uhyggelige billeder og
stemninger er også fascinerende".
Hvad er din
definition på kunst?
"Kunst kan røre os på en eller
anden måde. Med budskaber som enten kan være negative eller
positive. Kunst kan sætte tanker i gang. Pirre folks nysgerrighed og
sætte eksperimenterende tanker i gang. Kunst findes på mange
niveauer og jeg tror, kunstopfattelsen ændre sig med tiden. Man kan
se, at amatørkunstnere bliver inspireret af de store kunstnere. Selv
plejer jeg ikke at kalde mig kunstner - men billedmager".
Hvad vil du
gerne formidle videre til andre gennem kunsten?
"Det er den eksperimenterende
proces som er vigtig. Det med bare at arbejde der-ud-af og se, hvad
det bære med sig. At eksperimenterende nysgerrighed i forbindelse
med arbejdsprocessen kan give noget overraskende, noget nyt
og anderledes. F.eks. fandt jeg selv på et tidspunkt på at prøve at
bruge en tændstik til at male med i stedet for en traditionel
pensel. På den måde fik jeg et helt unikt resultat".
Kontakt Betina
Køster:
Hvis du gerne vil vide mere om
Betina køster og/eller er interesseret i at købe nogle af hendes
værker kan du kontakte hende på tlf. 4516 1191 eller 4141 1191.
Andre steder Betina har
udstillet:
Stenløse Rådhus, Ølstykke
Rådhus, Smørum-Ledøje Rådhuse samt biblioteker i Egedal Kommune.
Dong i Avedøre sammen med Anja
Wium.
Netværket Livet
med kunst og kreativitet:
Handicapidrættens
Videnscenter stiller lokaler til rådighed for årligt arrangement med
kunsten som omdrejningspunkt.
Meningen med netværket er at skabe et forum, hvor der er mulighed
for at dele viden og erfaring med hinanden. Derigennem vil der være
rum for
inspiration og ideer til hvordan man kan bruge kunst og kreativitet
i sit liv på mange forskellige måder.
Første
arrangement i netværket bliver den 9. september 2010 kl. 11-14,
Havnevej 7, 4000 Roskilde.
Hvis du gerne vil være med i dette netværk, kan
du sende en mail med dit navn og adresse til
post@handivid.dk
|