Gå til: Forside > Bibliotek > Kunstudstilling > Lone Bach

Kunsten som et særligt sprog med et utal af dialekter til at formidle følelser og tanker

Tekst og fotos af Helle Elisabeth Cordua

Lone Bach udstiller fotokunst m.m. i Handicapidrættens Videnscenter i perioden 17. maj - 6. august 2010.

Som optakt til Lone Bachs kunstudstilling i Handicapidrættens Videnscenter i forsommeren 2010, mødtes jeg med Lone i hendes forårsblomstrende aprilhave, for at høre om Lones liv med kunst og kreativitet.
 

En masse røde tulipaner, gule anemoner og kodrivere stråler denne dag om kap med solen i Lones have.  Det er her, Lone finder en stor del af inspirationen til sine smukke blomsterbilleder – resten opsøger hun i naturen – på gode dage, hvor fysikken og energien rækker til det.

De fleste mennesker er glade for naturen og føler glæde og frihed ved at færdes ude i den. Men nogle mennesker har særlig gode evner for at tolke de budskaber, som naturen sender ud i form af farver, dufte og energier. Det er præcis det Lone arbejder med i sin fotokunst. Hun arbejder med at fastholde og formidle blomsternes livsenergi gennem sine flotte fotos. På udstillingen hos Handicapidrættens Videnscenter vil der være fotos i forskellige formater og også billeder der er samlet til kalendere, eller lavet som postkort. 

Lone Bach fotograferer blomster i sin have

Lone har et særligt godt øje for mønstre og små detaljer.  I naturen opdager hun disse mønstre og indfanger dem med sit kamera.  Det gør hun ved f.eks. at beskue motivet oppefra.

Hun opnår sjove og anderledes billeder, ved at ligge på maven og derved tage billedet fra frøperspektiv, hvor både himmel, skyer og blomster indgår i det færdige resultat. Under arbejdet i naturen sker ofte spændende ting. Lone forsøger tit at få insekter med på billederne. En travl honingbi i et æbletræ danner en lille serie af fotos. Først da de færdige resultater blev studeret, opdagede Lone, at honningbien var tungt lastet med pollen. For mens billederne blev taget var al opmærksomhed på skarphed og komposition, men der kommer ofte nogle ekstra oplevelser med på optagelser i naturen. Ved at betragte Lones fotografier, kan man se, hvor megen skønhed der er i de blomster og insekter man møder, når man færdes i naturen.

Fotografering og natur har optaget Lone siden barndommen. Lone har altid befundet sig godt i naturen og begyndte at fotografere allerede som barn. Samtidig er hun meget interesseret i botanik og blomster. Hun er nysgerrig og har stor lyst til at undersøge den verden der omgiver os. Endvidere har Lone en stor viden om lægeurter. Faktisk er Lone uddannet Bachterapeut, som er en form for alternativ behandler, hvor man behandler både mennesker og dyr med blomstermedicin. Så det er klart, at Lone selv dyrker sine lægeplanter og -urter og en masse blomster i sin have.

På Lones terrasse står ”udstillingstræerne” klar. De skal bruges til udstilling af fuglekasser, som Lone også fremstiller selv. Nogle er lavet af genbrugsmaterialer. Andre er af håndflettet snoremateriale på ståltråd. Alle de fuglekasser Lone fremstiller er designet efter de mål, som Dansk Ornitologisk Forening anbefaler,  og modellerne er opstået ud fra de materialer der er tilgængelige. Fuglene der bor i Lones fuglekasser har det trygt og godt. Det er vigtigt, at de er så dybe at mår og kat ikke kan få en pote ind og forsyne sig med fugleunger. Ikke at Lone har noget imod katte - tværtimod - for hun er glad ejer af en meget social kat, Opus, nysgerrigt følger os, mens vi går og snakker i Lones have. Lidt efter kommer også naboens kat. Den føler sig tilsyneladende også hjemme i Lones hyggelige have. 

Lone i øjenhøjde med motivet, mens naboens kat, Pusseman, følger Lones arbejde på tæt hold

At Lone faktisk er førtidspensionist, altid har haft kroniske smerter og siden også har fået en psykisk diagnose, ser man ikke lige, når man møder den ivrigt snakkende foto- og kunsthåndværker.  Men en trafikulykke som skete, da Lone var 7 år, kom til at præge Lones liv, så hun har måttet kæmpe for at få en tilværelse som passer med smertebyrde, energiniveau og behovet for at udfolde sig kreativt. En kamp som stadig fylder meget i dagligdagen. En del af forklaringen på, at meget alligevel lykkes, er, som Lone selv udtrykker det: ” Jeg er i besiddelse af en ukuelig overlevelseskraft. Jeg kæmper for at få lov at være her og ha’ det sjovt!”.

Den alvorlige trafikulykke som Lone var udsat for som barn, gav hende både ben- og kraniebrud, hvor forældrene fik stillet temmelig ringe udsigter til, at Lone ville kunne få en normal tilværelse. Mod alle odds kom hun sig tilsyneladende helt. Dog havde lægerne ikke opdaget et brud på rygsøjlen, som siden har været årsag til mange smerter og problemer med.  Da Lone i 1986 stod som nyuddannet kunsthåndværker, måtte hun erkende, at arbejdet som glasdesigner var for hårdt fysisk. 

Derfor søgte hun andre veje og valgte at læse samfundsfag på RUC. Siden førte forskellige tilfældigheder til, at Lone en årrække kom til at arbejde med mennesker og det rummelige arbejdsmarked, hvor Lone har været ansat i både AF og kommunalt.  I disse ansættelsesforhold oplevede Lone, at hun kunne gøre brug af sine kreative evner, for nye veje findes ofte, hvis man tør tænke utraditionelt, ikke mindst, når der skal skabes muligheder for mennesker med nedsat funktion på arbejdsmarkedet. Hos Lone ligger kreativiteten ikke kun i hænderne, men også i måden at tænke på, fortæller hun, der tydeligvis er på hjemmebane her – både som fagperson, men også fordi hun nu selv har gjort sig erfaring i rollen som den udsatte part.

For Lone kunne kombinationen af kroniske smerter en psykisk diagnose oveni ikke længere forenes med et arbejdsliv, og  Lone er i dag førtidspensionist.  Men i gode perioder – når fysikken er til det – når hun vidt med sine kreative udfoldelser. Liggende på sine knæ – da ryggen ikke kan bøje – kan hun endda lægge sten i haven.  Bygge fuglekasser, fotografere og arbejde  kreativt videre med billederne på computeren. Med få hjælpemidler formår hun fortsat at leve et aktivt liv. En el-cykel gør det muligt at færdes i skoven og på stier og komme omkring i naturen.

Efter en stivgørende operation i lænderyggen er Lone nødt til at benytte et liggeunderlag, eller en lille transportabel stol som hjælpemidler under fotoarbejdet. Stolen hedder 'Walkstool" , den kan klappes sammen og er let at have med på turen. Stolen giver også mulighed for at sidde der helt stille og komme rigtig tæt på insekter og andre dyr, hvilket er vejen til de flotte fotos. En anden fordel ved at have en Walkstool med på turen er, at man kan sidde godt, mens man spiser sin medbragte mad eller bare tager et lille hvil.

Når man fotograferer dyr i naturen er det også en god ting at have godt fotoudstyr og god langlinset kikkert.  Her er det Lones erfaring at dyrt fotoudstyr evt. kan købes brugt. Der er mange penge at spare på den måde, og det er vigtigt, når man er førtidspensionist og indtægten er mindre end før.

Fotokunst af Lone Bach: Sommerfuglebusk i blomst

- her fanget med sommerfuglen dagpåfugleøje - og bi

Vi sluttede vores lange samtale af med de fire spørgsmål om kunst, som også vores tidligere udstillere har svaret på:

Hvorfor er kunst vigtig for dig?

”Det er en naturlig del af mit liv.”

Hvordan bliver du inspireret til kunst?

”Ved at åbne mine øjne og sætte mig ned: Det jeg kan mærke, når jeg fotograferer, altså det jeg kan mærke når jeg får nogle rigtig gode billeder og hvor der er den der energi i der kan jeg mærke, at der er jeg åben for indtryk, når jeg tager dem. Derved opstår en nærmest meditativ tilstand, som jeg er i, når jeg går ud og fanger de der billeder og hvor jeg ligesom er åben for den livsenergi, jeg fanger fra blomsterne.”

Hvad er din definition på kunst?

”Det er et udtryk. Kunst er noget vi mennesker har for at manifestere for de følelser og tanker vi har. Jeg er meget interesseret i kunst fra urtiden. Altså hulemalerier, og kunst fra primitive kulturer. Det betyder at kunst er en særlig måde at formidle på. Kunst er et sprog - og så er der et utal af dialekter. Det er fascinerende at se noget nogen har manifesteret for tyvetusinde år siden, og det er jo et behov for at vise til hinanden, at jeg var her. Jeg tror, det er noget forbandet vrøvl, når folk siger, at ”jeg er ikke kunstnerisk”, for det tror jeg vi alle sammen er. I vores kultur er der enormt mange normer, som går ind og siger, jamen, det er ikke ordentligt! Og så er der rigtig mange mennesker der har det på den måde – altså vi kan jo alle sammen tegne som børn, og så er der rigtig mange som holder op, og finder ud af, at det er jeg ikke god nok til. Og så er vi nogle stykker som bare fortsætter. Selv tegner jeg ikke så meget mere. Men jeg kan tegne og det er godt – bl.a. fordi jeg nogle gange har brug for at lave arbejdstegninger.” 

Hvad vil du gerne formidle videre til andre gennem kunsten?

”Glæde og livsenergi! Positivitet. Det er det jeg prøver at fange.  Alt det negative kan vi køre hen i hjørnet.”

April 2010