Gitte Jørgensen, 47 år.

Uddannet håndarbejdslærer og har haft en del vikariater. Senest for et års tid siden. Længe siden, hun har haft en fast stilling.

”Jeg har fået stress af IKKE at have et arbejde. At søge, søge, søge og mærke presset fra AF. Det har udløst en depression. Depressionen gjorde, at jeg isolerede mig. Låst dør, nedrullede gardiner, alene hjemme. Det er nok en typisk reaktion.

Men jeg var så også kommet dertil, at jeg trængte til forandring – jeg havde brug for noget andet end at sidde derhjemme. Og så kom jeg med på dette stress-hold. Det har betydet enormt meget for mig rent socialt. Det er virkelig et godt hold, og det betyder meget. Underviserne er gode til at hjælpe os, og jeg føler også, at jeg er ved at nå frem til en afklaring om, hvad det er, jeg vil.”

”Idrætsøvelserne har været grænseoverskridende for mig. Men gode. Jeg var klassens tykke pige i skolen og har altid hadet at komme ind i en gymnastiksal. Så jeg har måttet overskride nogle grænser. Især det med at miste kontrollen. Det har jeg det ikke godt med, og det kommer sikkert af, at jeg har levet i et voldeligt ægteskab. Men i denne gruppe føles det godt.

I går aftes var jeg meget nervøs for dagen i dag, fordi vi skulle have meget kropslige aktiviteter. Men jeg VILLE bare ikke blive væk. Jeg er færdig med at gemme mig, og det er en sejr for mig, når det lykkes.

Vi havde en øvelse på en måtte, hvor vi skulle skubbe hinanden ud, og der havde jeg det ikke godt. Den fysiske kontakt skræmmer mig. Men jeg gjorde det, og jeg havde det godt bagefter. Måske fordi, der her er en tryghed om, at man kan melde fra.”

”Jeg kunne godt finde på at tage idræt/bevægelse op igen efter kurset her. Jeg har tidligere løbet og spillet badminton, og det vil jeg gerne igen.

Det har øget min selvtillid at deltage, og at være med i en gruppe igen. Det har jeg ikke været i lang tid. Og at finde ud af, at man kan noget. Min drøm er nu at få et flexjob – et job, hvor der er den elastik, at man kan få en pause en gang i mellem.”

Cecilia Vestergaard, 39 år.

Uddannet SoSu assistent og tandklinikassistent. Stammer fra Chile, men har boet i Danmark de seneste 12 år. Arbejdede på et plejecenter og havde et job ved siden af, så i alt arbejdede hun 60-70 timer om ugen.

”Efter kommunesammenlægningerne kom der ændringer i ledelsessystemerne, og efter at have arbejdet på plejecentret i 1 måned, gik jeg ned med flaget – på trods af, at jeg elsker mit arbejde. Det startede med, at jeg fik bronkitis, så begyndte jeg at få dårlig mave og kastede op. Så forbød min læge mig at arbejde mere. Jeg havde fået stress og samtidig en depression.

Her på kurset har jeg mødt nogle mennesker, der har det lige som mig. Jeg er blevet hjulpet med min rastløshed og mit søvnbesvær.

Jeg har aldrig før været uden arbejde, så denne situation er ny for mig. I Chile er man vant til at arbejde for at få mad på bordet, så meget af min stolthed har været bundet op på jobbet. Jeg manglede desuden viden om, hvilke muligheder der er for arbejdsløse i Danmark.”

”Idræt og bevægelse har altid betydet meget for mig. Min egen teori er, at når man får stress mister man bevidstheden af sin krop. Derfor er det meget vigtigt at have idræt/bevægelse med i programmet for kurset. Det giver mig kontakt med min krop.

Jeg vil tage det med fra kurset, at det nu er mig, der styrer mit liv. Jeg er ikke et offer – jeg ved, at jeg er anderledes, og det må andre mennesker bare acceptere. Jeg har fået en bevidsthed om min krop og hvad, den kan klare, så nu kender jeg mine begrænsninger – for jeg har prøvet at overskride dem.

Jeg har fået mere selvtillid og øget mit selvværd. Jeg ved nu, at det skal være slut med aften- og weekendarbejde, men jeg er altså arbejdsnarkoman, og jeg er stadig lidt bange for at gå ned igen.”