Kroppen som terapeut

En gruppe stressramte kvinder udforsker deres grænser gennem bevægelsesaktiviteter på et 12-ugers kursus på ASV Horsens. Ved at udfordre kroppen kan kvinderne opnå en erkendelse af, hvad der skal til for at komme videre med livet.

Tekst og foto: Bo Therkildsen, oktober 2007

Der bliver grinet rigtig meget i musiklokalet på ASV Horsens denne onsdag. Syv kvinder er i færd med at rulle rundt på nogle store farvede bolde, og halv-lumre bemærkninger frembringer en befriende og høj latter. Men det er ikke kun for sjov. Kvinderne er deltagere på et 12-ugers kursus for stressramte kvinder, og alle deltagere har været igennem en periode med hårdt pres, stress og ofte depression inden kurset. Ud over samtaler med psykolog, sagsbehandler og jobkonsulent, er en væsentlig del af kurset, at bruge idræt og bevægelse til at øge selvværdet og selvtilliden hos kursisterne. Idrætskonsulent Anne-Merete Kissow har til det formål planlagt to forskellige typer idrætsundervisning.

De store bolde giver masser af muligheder for at mærke kroppen. Her er Lene igang med en øvelse.

”Den ene type idræt er legen. At glemme sig selv, lave små boldspil, danse til musik. At få sved på panden, få pulsen op og grine. Det er her, deltagerne får en dejlig oplevelse, og mange siger, det er 100 år siden, de har grinet. Nogle tøver, er lidt utrygge ved gymnastiksalen, men alle ender med at sige, at det faktisk er det bedste ved kurset.

Den anden del er bevægelse, der tangerer personlig udvikling. Gennem bevægelse prøver jeg at sætte nogle aktiviteter i gang, hvor deltagerne udfordres på noget, de har svært ved. Vi søger modstand og tester grænser. Fx lægger vi en måtte på gulvet og en deltager skal så skubbe den anden ud fra måtten. Det har nogle meget svært ved. Både det at skubbe en anden, men også det at yde modstand mod en, der skubber. Og de ved det godt. Erkendelsen kommer hurtigt – hvorfor svigter min krop mig? Og hvilket billede giver det andre af mig, når noget tilsvarende sker i min hverdag?

Det handler om at tale om, hvad der skal til for at ændre på det. Så jeg kan finde på at provokere dem en del, skubbe dem, klæbe mig fast på dem. Forsøge at give dem en oplevelse af, hvad det vil sige at reagere. Bagefter tager vi samtalen – hvad betyder det for mit liv ikke at yde modstand? Bryder verden sammen, hvis jeg gør? Jeg giver ikke svarene, men giver dem mulighed for selv at finde svarene,” fortæller Anne-Merete Kissow.

Anne-Merete Kissow instruerer Cecilia i, hvordan hun finder den bedst afslappende stilling på madrassen.

Deltagerne på kurset er alle kvinder i alderen 30-55. Helt almindelige kvinder, som af den ene eller anden grund er blevet slået ud af kurs. Nogle har arbejdet for meget, andre har arbejdet for lidt, for mange af dem er det endt med depression og fysisk sygdom. Fælles for kvinderne er, at de har fået nogle psykiske skrammer, som også har sat sig i kroppen.

”De her mennesker er efter min opfattelse funktionshæmmede. Og de er blevet det af at leve helt almindelige liv med uddannelse, arbejde og familie. Men de oplever, at deres krop svigter dem under pressede situationer. Hjertet hamrer, hovedet bliver tomt. Her kan idrætten være med til at provokere reaktioner og skabe refleksioner. Vi var fx på kanotur på Horsens fjord i solskin og med madpakker. Vi skulle padle ud til en lille vig, men en af kanoerne kom for langt ud og ind i noget strøm. De måtte kæmpe hårdt og blev nødt til at løfte kanoen op af vandet. Da de endelig kom frem, var den ene i kanoen opløst i gråd. Kommandoerne fra de andre – som kun var positivt ment – havde slået hende helt ud, og bagefter tænkte hun meget over, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde.

Det er et godt eksempel på, at idrætten kan presse en ud i noget, der rammer ned i nogle ømme punkter. Men når man er i et trygt miljø, kan man bedre håndtere situationen og bagefter måske bruge erfaringen i en lignende situation i hverdagen. For idrætten bringer nogle uforudsete ting med sig. Man kan blive presset og provokeret. Det interessante er, hvordan man kommer videre, og det er det, vi arbejder med. Vi prøver ikke at være psykologer, men blot at få deltagerne til at reflektere over nogle ting, der er svære i livet,” forklarer Anne-Merete Kissow.

Gitte og Trine tager en grinepause fra kropsøvelserne.