Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 
Gå til: Forside > Idræt >

 

 

Kroppen som deltager

- idræt og bevægelse i rehabiliteringen

Rehabilitering forstås i dag som det at genvinde evnen til at tage magten i sit liv og deltage i sociale fællesskaber.
Denne antologi sætter fokus på kroppens betydning i denne proces og viser, hvordan idræt og bevægelsesaktiviteter kan være en ressource i de forskellige faser af rehabiliteringen.
Bevægelse i rehabiliteringen bliver ofte alene forbundet med den medicinske genoptræning, der foregår i den akutte fase.

I denne antologi anlægges imidlertid et bredere perspektiv, da den retter sig mod den langsigtede rehabilitering ’tilbage til samfundet’, som ikke alene kan finde sted i en medicinsk forståelsesramme. Rehabilitering betragtes som et pædagogisk projekt, hvor den enkelte gennem idræt og bevægelsesaktiviteter får mulighed for at lære noget om sig selv og opnår mod og myndighed til at deltage i samfundet ud fra sit nye udgangspunkt. Og aktiviteterne tilrettelægges som en læreproces, hvor positive forventninger til egen handlekompetence og handlekraft er drivkraften og målet.

Antologien formidler teoretiske perspektiver på rehabilitering, krop, handicap, idræt og bevægelseslæring, som giver læseren mulighed for at spejle sin egen praksis. Den indeholder en række beskrivelser af god, reflekteret praksis, der forhåbentlig vil inspirere læseren til at se muligheder og veje til udvikling af idræt og bevægelsesaktiviteter i rehabiliteringen.

Antologiens målgruppe er primært professionelle og studerende, der beskæftiger sig med krop og bevægelse i rehabiliteringsprocessen, f.eks. speciallærere, idrætslærere, pædagoger, terapeuter.
Men andre fagpersoner, der er optaget af krop og rehabilitering kan sandsynligvis også finde inspirerende tanker og ideer blandt bogens forskellige bidrag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto af antologien Kroppen som deltager

 

Se indhold af antologien HER

 

Se præsentation af forfatterne HER

 

Bestil Kroppen som deltager HER

Prisen er 150 kr. plus forsendelse.

 

Synshandicappede købere kan nu også få alle teksterne i digital form til skærmoplæsning. Kontakt Handicapidrættens Videnscenter for mere information.

 

Nyhedsmail fra handivid.dk

Nu kan du blive ajourført om opdateringer på handivid.dk.

Læs mere her

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk