Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 
Gå til: Forside > Idræt > Bevægelse for sjov

 

 

Foto af Christina og Pia i kamp om bolden

Jonstrupvang-beboerne Christina t.v. og Pia i en brav kamp om bolden, mens Nawjin forsøger at komme med i duellen.

 

 

Py ha – hvor er det sjovt!

 

Det skal være sjovt, udfordrende, spændende og udviklende at deltage i de fysiske aktiviteter, mener Gitte Søgaard Møller, der tilbyder bevægelsesaktiviteter til gruppen af mindre mobile spastikere.

 

Tekst og foto: Frands Havaleschka, Spastikerforeningen

 

Motion, træning og sund kost er blevet en livsstil for mange mennesker, og der er gode sociale og sundhedsmæssige grunde til at bevæge sig i hverdagen. Men hvorfor skal det kun være forbeholdt rørige personer, der har to ben at gå på og motorikken i orden?
Det spørgsmål stillede Gitte Søgaard Møller sig selv for snart længe siden, da hun arbejdede på Jonstrupvang som afdelingsleder. Efter at have overvejet mulighederne udarbejdede hun derfor en plan for, hvordan motions- og idrætsaktiviteter kan tilpasses, så alle kan deltage og få en god oplevelse trods vidt forskellige forudsætninger. Siden blev ideerne afprøvet og justeret, og sammenfattet med viden fra relevant efteruddannelse har hun udviklet programmet ”Bevægelsesaktiviteter for spastikere”, som hun tilbyder at gennemføre på dagtilbud og bosteder.

 

Bedre forståelse for egen krop

- Mit koncept er et tilbud til de mindre mobile spastikere og andre med tilsvarende handicap, der ikke kan slippe deres hjælpemiddel kørestolen og derfor sjældent har mulighed for at deltage i de etablerede handicapidrætstilbud, fortæller Gitte Søgaard Møller.
- Målet for denne gruppe er at oparbejde en bedre forståelse for egen krop. Det sker f.eks. med køllespillet bouncer, hockey, fodbold med en kæmpe bold, træning med store elastikker, bolddart, hula hop-ringe og mange andre spændende ting.
- Ved hjælp af de forskellige spil og redskaber kommer man ubevidst ud i nogle kropsstillinger, som man ikke i sin vildeste fantasi, troede man kunne, og på den måde oplever mange, at de kan nogle andre ting på en anden måde, med en krop der ellers ofte både ses og føles som problemfyldt og som besværligt vedhæng, siger Gitte Søgaard Møller.


At man nu kan ændre sin position fra tilskuer til deltager giver nu pludselig en masse succesoplevelser samtidig med, at der skabes sociale relationer, glæde, begejstring, selvtillid, fællesskab og engagement. Som en sidegevinst har hun oplevet, at deltagerne får brugt sig selv så meget, at en sund træthed ofte melder sig, når sengetiden nærmer sig.

 

Aktiviteter på små hold

Gitte Søgaard Møller tilbyder bevægelsesaktiviteter på små hold, en gang om ugen i kortere forløb på 10-12 uger. Det foregår ude på stedet, og der kræves ingen specifikke fysiske rammer. Der er derfor ingen problemer med transport til en idrætshal. Aktiviteterne kan foretages såvel indendørs som udendørs, og medarbejderne belastes ikke med nogen tidskrævende planlægning.
Som pædagogisk konsulent, med mange års erfaring i ryggen, tilbyder Gitte Søgaard Møller også at arrangere og gennemføre temadage og projekter, holde foredrag, og på anden måde rådgive om bevægelsesaktiviteter for forældre, kommuner, institutioner m.v.
 

Efter godt et halvt år på banen med disse aktiviteter, bl.a. et 10 ugers forløb på Jonstrupvang, oplever Gitte Søgaard Møller, at aktiviteterne gør en forskel.
- Jeg har fokus på det pædagogiske og ikke det behandlingsmæssige aspekt. Det, at lave bevægelsesaktiviteter for sjov og ikke kalde det træning eller behandling, har stor betydning for udviklingen af konceptet, siger Gitte Søgaard Møller, der bruger idrætsrelaterede redskaber på en ny måde, alt efter brugerens formåen.
At dømme efter deltagernes reaktioner under aftentræningen på Jonstrupvang, så er ideen ikke helt så tosset.
- Det er rigtig sjovt, og så får vi rørt os meget mere, end vi plejer, lød nogle af kommentarerne.

 

Fakta:
Gitte Søgaard Møller er uddannet pædagog og har været ansat på Jonstrupvang i Værløse i 15 år. Hun valgte at opsige sin stilling som afdelingsleder for udelukkende at beskæftige sig med bevægelsesaktiviteter. Hun startede fra begyndelsen af 2011 som pædagogisk konsulent. Flere oplysninger om konceptet, muligheder, økonomi m.v. kan ses på Gittes hjemmeside her (eksternt link)

 

 

Foto af Maria med en stor bold Maria med en kørestolsdribling tæt ved mål.

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto af Gitte Søgaard Møller

Gitte Søgaard Møller kommer gerne rundt og fortæller mere om aktiviteterne.

 

Se mere på Gittes hjemmeside her (eksternt link)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsmail fra handivid.dk

Nu kan du blive ajourført om opdateringer på handivid.dk.

Læs mere her

  

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk