|

Humørfyldt idrætsdag for sindslidende
Trods sne og frost denne februardag på Fyn mødte omkring 30
sindslidende fra hele Faaborg-Midtfyn kommune op til en dag med
masser af idræt og bevægelse. Kværndrup Hallen lagde hal-gulv og
faciliteter til, og styregruppen bag projekt Faaborg-Midtfyn havde
sørget for instruktører og rigelig pressedækning fra både TV2 og de
to lokale dagblade.
Formiddagen stod udelukkende i idrættens tegn, og humøret og
stemningen var høj hele vejen igennem aktiviteter som fangelege,
stafetter, nummer-løb og floorball med bordtennisbolde og
fluesmækkere. Ikke alle deltog lige aktivt i samtlige aktiviteter,
men alle så ud til at hygge sig og nyde det sociale samvær, som
idrætsaktiviteterne også var.
Et af de konkrete formål med denne idrætsdag var at få sat gang i
ambitionerne om at lave en idrætsklub for sindslidende i kommunen.
Og flere brugere var hurtige til at melde sig til en arbejdsgruppe,
der sammen med idrætskoordinatoren i kommunen, Kirsten, skal arbejde
målrettet mod at virkeliggøre planerne.
Og udover arbejdsgruppen, der straks går i gang med arbejdet, blev
resultatet af de godt fem timers anstrengelser en masse motion, sjov
og sved på panden for en gruppe mennesker, der måske ikke er idrætsaktive
i deres hverdag.
|
 |
 |
|
Ingen idrætsdag uden grundig opvarmning. |
"Gulvvaske-stafet" med karklude under
fødderne. |
 |
 |
|
Ram den bagerste i slangen med terningen. |
Og her fangeleg med klude som markører. |
 |
 |
|
|
|
|
Eftermiddagens Linedance fik de fleste op fra
bænkene. |
Fangeleg, hvor kun stregerne på gulvet måtte
berøres. |
 |
 |
|
I nummer-stafet skal hvert hold hurtigst
muligt nå op til 50 ved at finde tal på gulvet. |
Floorball med fluesmækkere
og bordtennisbolde.
|
|