Idræt som rehabilitering

Hvad betyder det for unge mennesker med erhvervet hjerneskade, at idræt er et fast punkt på programmet i deres rehabiliteringsforløb?

Kan deres erfaringer og oplevelser med idrætsdeltagelse bruges, når de skal videre med uddannelse og job?

Det er nogle af de spørgsmål, vi søger svar på i et projekt, som Handicapidrættens Videnscenter medvirker i samen med afdelingen Fjordbo på Vejlefjord Neurocenter.

Skrevet af Anne-Merete Kissow

Fotos: Birka Matthiesen

Fjordbo

Fjordbo er et botilbud og behandlingssted, som har til huse i en af de smukke gamle villaer i Vejlefjord Centeret.. Der er plads til seks unge mennesker med erhvervet hjerneskade i alderen 18 til 30 år. Et typisk ophold har en varighed på ni måneder. Nye elever optages løbende, idet henvisning sker via den kommunale sagsbehandler. Tilbuddet er landsdækkende.

Et ophold på Fjordbo er både behandling og træning, der er tilrettelagt individuelt efter den unges egne forudsætninger og mål. Træningen er både intellektuel, fysisk og social.
Der er desuden mulighed for at øve sig i at bo selvstændigt i træningslejlighed og at komme i praktik uden for Fjordbo.
Personalet består af leder, faglig leder, psykolog, socialpædagoger, fysioterapeut og socialrådgiver.

Fjordbo’s målsætning er at forberede eleverne til at kunne føre et selvstændigt og indholdsrigt voksenliv med så få støtteforanstaltninger som muligt.

Hvorfor bruger vi idræt i rehabiliteringen?

Projektet bygger på den efterhånden almindelige antagelse, at deltagelse i idræt og bevægelsesaktiviteter kan bidrage til empowerment – altså at den enkelte tager magten i sit eget liv.

I forhold til mennesker med nedsat funktionsevne viser erfaringen, at fysisk udfoldelse fører til forbedret funktion. Mestringsoplevelse medfører øget oplevet handlekompetence, større tillid til kroppen forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen. Mentale problemer, som store følelsesmæssige udsving bliver mindre alvorlige, og højere aktivitetsniveau fører til øget social accept.

Udvikling af empowerment er en væsentlig forudsætning for, at Fjordbo’s elever kan komme til at leve et liv som aktive medborgere, og i det perspektiv er idræt og bevægelsesaktiviteter et godt omdrejningspunkt i rehabiliteringsforløbet.

Idræt og bevægelsesaktiviteter kan tilrettelægges, så deltageren oplever udvikling af handlekompetence og øget tro på egen formåen. Ydermere kan de tilpasses, så alle kan deltage og udfolde sig med de forudsætninger, man har, og dermed opleve, at man kan noget, selv om kroppen er begrænset af funktionstab.

For eleverne på Fjordbo kan idrætsdeltagelse også få betydning for udvikling af identitet og selvopfattelse, og de kan muligvis lære kompetencer og færdigheder, der kan bruges i andre af livets sammenhænge også, f.eks. i uddannelse og job. Endelig vil regelmæssig fysisk aktivitet være afgørende for deres sundhedstilstand.

Det kræver en særlig indsats at opretholde sin handlekraft og selvrespekt, når man som ungt menneske har fået en hjerneskade. Det særlige ved idrætsaktiviteter er, at de kan være medvirkende til at mestre den situation og komme videre samtidig med, at de positive oplevelser, der er forbundet med at udfolde sig sammen med andre i leg og spil, kan være et mål i sig selv.

Endvidere kan aktiviteterne af den enkelte videreføres gennem deltagelse i idræts- og bevægelsestilbud i lokalområdet, og dermed være en vej til et aktivt fritidsliv, også efter opholdet på Fjordbo er afsluttet.

Idrætsprojektets indhold og form

Fjordbo’s unge har idræt på skemaet to formiddage om ugen. Derudover er der flere gange om ugen idræt på programmet i fritiden.

Idrætsprojektet varer 10 måneder, og i den periode planlægges idrætsaktiviteter inden for de normale idrætstider i Fjordbo. Det er friluftsaktiviteter, sejlads og roning, boldspil, leg, spil, dans og drama, fitness, svømning, atletik m.m.

Aktiviteterne udvælges og tilrettelægges med udgangspunkt i den gruppe unge, der aktuelt bor i Fjordbo. De unge er naturligvis meget forskellige, og i planlægningen må vi tage udgangspunkt i den enkeltes behov og muligheder.

Vi ser ofte, at de unge som følge af deres hjerneskade, har svært ved at finde motivationen til fysisk aktivitet, motivationen til selv at tage initiativ og fastholde indsatsen under aktiviteterne. At de tillige ofte er i dårlig fysisk form, øger heller ikke motivationen.

Vi kan som undervisere støtte dem til at være aktive ved en stramt styret, deduktiv undervisningsform, hvor vi stiller opgaverne og kontrollerer, at de løses tilfredsstillende. Det kan betyde, at den enkelte følges tæt af en pædagog eller terapeut, f.eks. på en løbetur i terrænet og coaches undervejs til at yde sit bedste.

Kontrollen kan også lægges i organisering af aktiviteten. Løb kan f.eks. organiseres som stjerneløb, hvor deltagerne løber fra et centrum ud til en af fem poster i en stjerne, henter en ting eller information, vender tilbage til centrum, hvor underviseren venter, og derefter løber ud til en anden post i stjernen.

Løbet kan også lægges i en overskuelig rundbane, som gennemløbes så mange gange som muligt inden for en vis tid. Den enkelte deltager vil således jævnligt passere startpunktet, hvor underviseren står og tæller omgange.

En skridttæller kan være et godt redskab til, at deltager og underviser i fællesskab kan holde øje med, hvor langt deltageren går eller løber. For de fleste er det en motiverende faktor at kunne konkurrere med sig selv ved at tælle skridt og gradvist øge sin distance.

Denne form for kontrol giver en del af ansvaret til deltageren selv. Man kan snyde, men man føler sig også set, og det vil motivere de fleste til at tage opgaven alvorligt.

Den unge skal selv tage styringen til sidst

Når målet er, at deltagerne opnår empowerment og dermed tro på egen handlekraft, er det nødvendigt, at den enkelte efterhånden bliver i stand til selv at tage del i styringen og fastholde arbejdsindsatsen, uden at der nødvendigvis er ydre kontrol.

Derfor præsenteres deltagerne også for aktiviteter, som er mindre styret af underviseren og i højere grad styret af deltagerens indre motivation. Motivationen kan bæres af, at man med sin indsats har betydning for andre, og at det er sjovt og meningsfuldt at deltage.

Aktiviteterne kan være holdkonkurrencer, hvor alles indsats har betydning for holdets resultat, f.eks. stafetter eller småboldspil, tilrettelagt så alle kan yde deres bedste med de forudsætninger de har, og hvor deltagerne selv er med til at opstille de bedste regler for alle.

Det kan være lege, som udvikles og formes af deltagerne i fællesskab, så de er sjove og meningsfulde for alle.

Eller det kan være mere krævende opgaver, som deltagerne skal løse sammen og hvor alles indsats er oplagt vigtig, for at det kan lykkes, for eksempel sejlads.

Den konkrete undervisning vil ofte være en vekslen mellem forskellige grader af deltagerstyring, og det er i den proces, deltagernes kompetencer kommer til udtryk, og man som underviser får et billede af, hvilke kompetencer den enkelte må udvikle for at kunne begå sig som medborger i samfundet.

Opfølgning på projektet

En del af projektets aktiviteter foregår i samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Desuden etableres aktiviteter i samarbejde med Idrætshøjskolen i Vejle og Egmont Højskolen, temadage med særligt indhold og aktivitetsdage ude af huset.

Ved udskrivelse fra Fjordbo støttes brugeren i at tage kontakt til idrætstilbud i lokalområdet, så fortsat idrætsaktivitet bliver mulig. Hvis det er relevant, søges samarbejde med en lokal konsulent fra Dansk Handicap Idræts-Forbund.

Det er vigtigt, at de erfaringer, der kan udledes af de unges deltagelse i idrætsaktiviteterne angående deres kompetencer, er tilgængelige for den sagsbehandler, der vejleder de unge på Fjordbo i forhold til job og uddannelse. De medarbejdere, som medvirker i projektet, vil derfor viderebringe deres iagttagelser og refleksioner fra aktiviteterne til sagsbehandleren.

En jobkonsulent fra Handicapidrættens Videnscenter medvirker i forhold til at skabe og fastholde jobkontakter i brugerens lokalområde efter endt ophold på Fjordbo.

Dokumentation

I projektet er det intentionen at fastholde deltagernes oplevelse af aktiviteterne her og nu, men også at dokumentere, hvilken betydning aktiviteterne har for deltagernes oplevede handlekompetence og tillid til egen handlekraft og myndighed.

Derfor er der korte gruppesamtaler efter hver idrætssession, hvor nøgleudsagn fra deltagerne noteres, og umiddelbart før afslutningen af opholdet på Fjordbo optages et interview med den enkelte.

Desuden føres logbog over den enkeltes kontakt til uddannelse, job og fritidsaktiviteter efter opholdet på Fjordbo.

Kontakt

Projektet vil undervejs blive omtalt her på hjemmesiden. Men mere information kan fås ved henvendelse til en af medarbejderne på projektet:  Fysioterapeut Marianne Offer Rasmussen, Fjordbo (mor@vejlefjord.dk), Socialpædagog / lærer Kurt Andersen, Fjordbo (kua@vejlefjord.dk) og Anne-Merete Kissow, Idrætskonsulent, handicapidrættens Videnscenter (ak@handivid.dk)