|

Opvarmningsøvelse med kognitive
udfordringer inden stjerneløbet. Boldene skal kastes
i en bestemt rækkefølge og til en bestemt person.
Fjordbo afslutning:
Kroppen som springbræt til
kognitiv træning
Tekst og foto: Bo Therkildsen
Idrætsprojektet på Fjordbo nærmer sig
afslutningen på de planlagte 10 måneder. Erfaringerne har været gode
– både for personale og brugere, og idrætsaktiviteterne er blevet en
naturlig del af hverdagen.
Denne forårsdag gjaldt det et stjerneløb ved
Vejlefjords breder. En aktivitet, der kombinerer fysiske
udfordringer med forståelses- og hukommelsesprøver. Deltagerne løber
rundt til poster efter et kort, og ved hver post er der et
spørgsmål, som de skal bringe et svar med fra. På den måde trænes
både kognitive og motoriske/fysiske evner, forklarer socialpædagog
og lærer, Kurt Andersen, der har lagt ruten.
”Vi prøver også at løfte humøret med små
hukommelsesøvelser allerede i opvarmningen. På den måde får man
kroppen med ind over den kognitive træning. Vi tænker krop, hvor
andre tænker andre ting. Kroppen bliver et springbræt til kognitiv
træning,” siger han.
Idrætsprojektet, som har haft idrætskonsulent
Anne-Merete Kissow fra Handicapidrættens Videnscenter tilknyttet som
konsulent, har måske mest handlet om at strukturere og reflektere
over de idrætsaktiviteter, som Fjordbo har haft i forvejen.
”Vi har videreudviklet vores eksisterende
aktiviteter og fået mere struktur og mere fokus på. Og mere
evaluering! Vi snakker meget mere om, hvad og hvorfor tingene
lykkes. Idræt giver os nogle redskaber, som vi kan bruge i
rehabiliteringen i forhold til fx arbejdsliv. Her fungerer idrætten
som et forstørrelsesglas – hvorigennem vi kan se nogle ting, som er
nødvendige at kunne på en arbejdsplads som fx evnen til at arbejde i
grupper. På den måde kan vi pege nogle vanskeligheder/styrker ud
igennem idrætten og tage dem videre, så vi kan komme med flere input
om f.eks. fleksjob, pension eller hvad det skal være,” forklarer Kurt
Andersen.
Fysioterapeut Marianne Offer Rasmussen
supplerer: ”Det er fedt at kunne træne det sociale/kognitive med
kroppen som indgangsvinkel. Det er fantastisk at bruge kroppen i
rehabiliteringen, for det er dejligt for brugerne at mærke det på
sin egen krop.
"Jeg bliver deprimeret, hvis jeg ikke dyrker
idræt"
 |
22-årige Kristina er ikke fuldstændig
opslugt af dagens stjerneløb. Hun går mest rundt og får også
motioneret stemmebåndet en hel del. Og hun ved godt hvorfor:
”Normalt skal vi gå en tur om morgenen – det fik jeg ikke
gjort i dag – og så har jeg været sløv hele dagen. Man får
energi af at være aktiv,” forklarer hun den lidt mangelfulde
indsats.
|
Altså energi giver mere energi, og Kristina er
da også meget bevidst om de positive ting ved idræt og bevægelse.
"Når jeg har dyrket idræt, bliver jeg træt på
en anden måde – jeg bliver fysisk træt i modsætning til, når jeg
bliver træt i hovedet foran computeren. Jeg kan også bedre
koncentrere mig efter idræt. Inden jeg lavede idræt, havde jeg svært
ved at koncentrere mig om fx at læse en bog. Men når jeg har været
aktiv, så kan jeg. Jeg ved faktisk en del om idrættens gode virkning
– fx at der bliver udløst endorfiner, når man bevæger sig. Og da min
hjerne ikke udløser endorfiner af sig selv lige som andre, så bliver
jeg deprimeret, hvis jeg ikke dyrker idræt,” fortæller hun.
Kristina fik en hjerneskade, da hun væltede på
cykel som 9-årig. I starten var hun også lam i den ene side, men i
dag har hun ingen ydre fysiske tegn på skaden. Til gengæld medførte
den nogle uheldige vaner, som Kristina stadig lider under.
”Jeg brugte rigtig meget tid på at sidde i
sofaen foran tv’et og tog 20 kg. på. Det var en tilstand af konstant
depression. Jeg var ikke god til at komme af sted og være fysisk
aktiv, sikkert også på grund af manglende selvtillid i forhold til
min overvægt. I dag kan jeg bedre henvende mig til folk, for jeg har
fået bedre selvtillid.”
Kristina har været med på Fjordbos idrætshold
helt fra starten, og især boldspil og det, at aktiviteterne er
fælles, er noget, hun synes om.
Idrætten her er rigtig godt, fordi det er sjovt. Det
er sjovest at spille bold – fx basket, fodbold, og det er også det,
jeg er god til. Jeg er desuden glad for at cykle – og derfor vil jeg
gerne efter mit ophold her finde en skole, der ligger tæt på min
bopæl, så jeg kan cykle frem og tilbage. Og så håber jeg at kunne få
nogle at følges med til noget idræt. For hvis jeg har en aftale om
at møde op, så kommer jeg af sted. For jeg kan ikke lide at bryde
aftaler!
"Jeg er startet på en frisk"
|
Høgni på 20 år kommer oprindeligt fra
Færøerne. Det var også der, han kom ud for en trafikulykke
og fik en hjerneskade. Høgni er i god form, løber selv
udover de programsatte aktiviteter, og har da heller ingen
problemer med at følge med Kurt rundt på stjerneløbsruten.
”Jeg løber for at komme i form til
sommer og stranden,” siger han med et grin. |
 |
Min hukommelse er væk efter trafikulykken, men
jeg er startet på en frisk igen. Min plan er, at jeg fra august og
indtil jul ikke vil drikke alkohol og samtidig lave styrketræning,”
fortæller Høgni, som tidligere har dyrket både svømning, fodbold og
håndbold. Han regner med at tage tilbage til Færøerne efter opholdet
på Vejlefjord.
Læs mere om idrætsprojektet på Fjordbo
her
Maj 2009 |