Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 
Gå til: Forside > Idræt > Friluftsliv

 

Foto af Jørgen, skovhjælper på Naturcenter Herstedhøje

Foto af Jeanette og Kim på vej ud på søen

Foto af Jummy, der rappeller i et træ

 

Nyt netværk om friluftsliv

 

Handicapidrættens Videnscenter har taget initiativ til at opbygge et netværk, der skal sætte gang i udviklingen og erfaringsudvekslingen inden for friluftsaktiviteter for børn, unge og voksne med nedsat funktion.

 

Første skridt i netværksdannelsen var et en-dags seminarium, som samlede aktører fra hele landet, der til daglig arbejder med at bruge naturen som forum for idræt, bevægelse, pædagogik og læring. Seminariet havde til formål at stable et netværk på benene og samtidig få nogle konkrete bud på, hvad der skal gøres for at udbrede og opkvalificere aktiviteter i det fri.

 

”Meningen med netværket er, at folk skal kunne dele viden og erfaring med hinanden på kryds og tværs af geografi og faggruppe. Og også at give dem, der arbejder med friluftsliv en teoretisk og praktisk ballast, så de kan bruge friluftsliv i deres arbejde. Det handler om at sætte nogle faglige rammer, at kvalificere og udvikle den ”tavse viden”, vi ved, eksisterer på området. Friluftsaktiviteter er jo ikke en ny ting, men har været brugt i hele Danmark i mange år. Nu vil vi så opkvalificere arbejdet ved at definere nogle begreber og udvikle den viden, der findes. Vi vil itale-sætte den tavse viden,” siger idrætskonsulent i Handicapidrættens Videnscenter, Tine Soulié.

 

Denne underside på Handivid.dk vil fungere som samlingssted for information, dokumenter og artikler om friluftsaktiviteter for alle interesserede – både medlemmer af netværket og andre. Og næste skridt i processen bliver kurser i friluftsaktiviteter for pædagoger, lærere, terapeuter m.fl., der arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne. Det første kursus forventes at blive afholdt i efteråret 2009.

 

Handicapidrættens Videnscenter med Tine Soulié i spidsen er indstillet på at fungere som igangsætter og tovholder for fremtidige aktiviteter, men de indtil videre godt 20 netværksmedlemmer er meget vigtige i forhold til at komme med input, idéer og arbejdskraft.

”Vi vil gerne sætte ting i gang og hjælpe til, men vi kan ikke løfte hele opgaven selv. Derfor handler det om at vi i netværket skal samarbejde om at løfte opgaven,” siger Tine Soulié.

                     

 

 
 

 

 

 

Nyhedsbrev friluftsliv

juni 2010

 

Netværksdage forår 2010 - om Friluftsliv og Pædagogik

 

Bachelorprojekt (pdf)  -

af Bjørn S.

Christensen:

"Friluftsliv som en tilpasset fysisk aktivitet".

Juni 2010.

 

Artikler om friluftsaktiviteter:

 

Med naturen som terapeut

Dybkær Specialskole i Silkeborg

 

Skovhjælpere med ansvar, frisk luft og smil på læben

Naturcenter Herstedhøje i Albertslund

 

Medlemmer i netværket

 

Temanummer af Specialpædagogik

Foto af forsiden på temanummer om friluftsliv

 

Kontakt Tine Soulié for mere information om frilufts-netværket

Tlf.: 46 34 00 00

Mail: ts@handivid.dk

 

 

Nyhedsmail fra handivid.dk

Nu kan du blive ajourført om opdateringer på handivid.dk.

Læs mere her

  

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk