Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 
Gå til: Forside > Idræt > Idrætsrumforalle

 

Foto af skydning i Næstved Skytteklub.

Idrætsrum for alle indeholder gode råd til, hvordan man indretter idrætsanlæg, så alle kan bruge dem. Fx en skytteklub som her.

 

Idrætsrumforalle.dk:

 

Ny guide til bedre tilgængelighed i idrætsanlæg

 

Tilgængelighed skal i langt højere grad tænkes med fra start, når idrætsanlæg planlægges, bygges eller renoveres. www.idrætsrumforalle.dk indeholder en lang række tips og inspiration, der skal sikre mennesker med nedsat funktion nem adgang til at dyrke idræt eller arbejde i danske idrætsanlæg.

 

Fredag den 18. september blev den ny inspirationsguide til tilgængelig idrætsarkitektur, www.idraetsrumforalle.dk officielt åbnet. Hjemmesiden henvender sig til arkitekter, bygherrer, idrætsforeninger og andre, der har interesse i nybyggeri og renovering af idrætsanlæg i Danmark. Det er Handicapidrættens Videnscenter og Lokale- og Anlægsfonden, der har taget initiativ til Idrætsrum for alle, mens Center for Idræt og Arkitektur har stået for indsamlingen af viden og udvikling af siden.

 

Centerleder i Handicapidrættens Videnscenter, Kristian Jensen, siger om baggrunden for Idrætsrum for alle:

"Danskere med handicap og funktionsnedsættelser vælger ofte at dyrke idræt i det lokale idrætsmiljø frem for i særlige foreninger eller tilbud kun for handicappede. Men dårlige adgangsforhold og uhensigtsmæssig indretning af mange idrætsanlæg begrænser deres mulighed for at vælge aktiviteter og sted selv. Men i fremtiden vil både bygherrer og arkitekter blive mødt med stærke krav om at sikre lige adgang for alle til landets idrætsanlæg, og Idrætsrum for alle kan blive et redskab, som arkitekter kan bruge, når de i konkurrence med andre skal vinde et byggeprojekt for en kommune. For med FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap, som Folketinget besluttede at ratificere i maj 2009, vil der blive et øget fokus på tilgængelighed overalt i samfundet," siger han.

 

Guidelines og værktøj

www.idrætsrumforalle.dk indeholder guidelines, værktøjer og inspiration til bedre tilgængelighed i idrætsanlæg for idrætsudøvere, tilskuere, officials og ansatte med handicap. Bliver tilgængeligheden for handicappede tænkt med fra starten, behøver bygherrer og arkitekter ikke gå på kompromis med arkitekturen. Tilgængelighed kan integreres i byggeriet og bidrage positivt til den overordnede idé og æstetik.

 

Det er Lokale- og Anlægsfonden, Kulturministeriets tips- og lottomidler samt Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har finansieret www.idrætsrumforalle.dk

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto af forsiden på Idrætsrum for alle

Besøg Idrætsrum for alle

 

 

Lokale- og Anlægsfonden

 

Center for Idræt og Arkitektur

 

Læs artikel:

Inspiration fra Sydney

 

Læs artikel:

Inspiration fra London

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsmail fra handivid.dk

Nu kan du blive ajourført om opdateringer på handivid.dk.

Læs mere her

  

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk