Alle børn kan deltage i idrætsundervisningen

Under de rette forudsætninger kan børn med nedsat funktion inkluderes fuldt ud i folkeskolens idrætsundervisning. Det er hovedbudskabet i en ny rapport fra Handicapidrættens Videnscenter, som har undersøgt, hvad der skal til for, at inklusion i idræt kan lykkes for børn med henholdsvis nedsat bevægefunktion, synshandicap og ADHD.

Af Bo Therkildsen

Enkeltintegrerede børn med nedsat funktionsevne bliver ofte ekskluderet fra folkeskolens idrætsundervisning. Nogle elever modtager slet ikke undervisning men må være bænkevarmere eller få tiden til at gå på anden måde. Andre er med en gang i mellem. Det viste en rapport fra Handicapidrættens Videnscenter fra 2006, som gennem en spørgeskemaundersøgelse konkluderede, at hver tredje enkeltintegrerede elev med nedsat funktion ikke var fuldt deltagende i idrætsundervisningen. Det er i modstrid med både folkeskoleloven og handicapkonventionen.

For at finde ud af, hvordan man kan sikre, at alle børn deltager fuldt ud i folkeskolens idrætsundervisning, har idrætskonsulent Tine Soulié derfor fulgt seks elever med forskellige former for funktionsnedsættelse i deres idrætsundervisning og interviewet både elever og lærere om muligheder, barrierer og forudsætninger. Hendes hovedbudskab er, at det er muligt at få alle med – hvis viljen og ressourcerne er til stede:

”Den vigtigste ud af en lang række forudsætninger for, at inklusion i idræt lykkes er, at der skal være en lærer og en støtteperson med pædagog-faglig baggrund til stede i den gruppe, hvor eleven med funktionsnedsættelse undervises. Det er ikke nok, at der fx er to lærere til to klasser, som så deles op i to grupper med en lærer i hver. For én lærer kan måske lave inkluderende undervisning i nogle tilfælde, men så snart der er brug for at differentiere og/eller skabe tilbud om flere forskellige aktiviteter eller der skal laves tilpasninger af aktiviteten, så er der behov for en person der kan supplere undervisningen med både et idrætsfagligt og socialt sigte for øje. Man kan f.eks. ikke forvente, at en handicaphjælper deltager i undervisningen og kan påtage sig den pædagogiske rolle, der kræves. Undervisningen med eventuelle tilpasninger bør forberedes af underviserne og evt. eleverne i fællesskab, og det er tit en fordel at tilpasse aktiviteterne undervejs sammen med eleverne. Så optimalt skal lærer og støtteperson supplere hinanden med idrætsfaglige og specialpædagogiske kompetencer,” siger Tine Soulié.

Hendes observationer viste desuden tydeligt, at der er stor forskel på, hvordan undervisningen skal tilrettelægges for elever med nedsat bevæge- eller syns-funktion og elever med ADHD.

”For elever med nedsat bevæge- eller syns-funktion betyder det meget, at aktiviteterne tilpasses, og at både lærere og elever er indstillet på, at det kan være en god idé at justere undervejs.

En induktiv arbejdsform med problemløsende opgaver og åbne rammer kan være en hensigtsmæssig metodik.

For elever med ADHD handler det meget om, at der skal være lukkede regler og rammer for aktiviteterne, og at det er klart og tydeligt, hvad der skal ske. Er regler og strukturer klare, kan det faktisk være nemmere for elever med ADHD at deltage i idræt end i andre dele af dagens aktiviteter som fx frokost eller frikvarter, hvor der ikke er så tydelige indbyggede spilleregler. Derfor er det også vigtigt at tænke i hele forløbet omkring idrætsundervisningen som omklædning, tiden mellem aktiviteterne osv., hvis det ikke skal gå galt for elever med ADHD,” siger Tine Soulié.

Hun håber på, at denne rapport kan bruges til at give en forståelse for, at det rent faktisk er muligt at inkludere alle – men at det kræver både ressourcer og viden, som det er vigtigt at både uddannelsesinstitutioner, skoler og myndigheder tager alvorligt på.

”For det ER vigtigt, at også elever med nedsat funktionsevne deltager på lige fod i idrætsundervisningen. Både ud fra nogle faglige vinkler: Børn med funktionsnedsættelser har, måske endda i større udstrækning end andre børn, stort behov for gennem idrætsundervisning at lære at kunne mestre deres krop bedst muligt, at besidde et varieret handlingsrepertoire og at få motion - men også på grund af kontakten med klassekammeraterne og i forhold til det sociale spil i klassen har idrætsundervisningen betydning.

Hvis læreren ekskluderer eleven, hvordan skal klassekammeraterne så forventes at kunne inkludere eleven i frikvarterer, SFO’en og i fritiden?

Alle lærere, jeg interviewede, efterspurgte kurser i tilpasset idræt og bevægelse. Det mangler på seminariet,” siger Tine Soulié.

Rapporten kan bestilles i trykt form ved henvendelse til Handicapidrættens Videnscenter på tlf.: 46 34 00 00 eller mail: post@handivid.dk. Den er gratis. Den kan desuden downloades som pdf her