Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 
Gå til: Forside > Idræt > Legedatabase
 

foto af Anne-Merete Kissow, Tine Soulié og Helle Cordua

Anne-Merete Kissow, Tine Soulié og Helle E. Cordua

 

Ny database med idrætslege

 

Handicapidrættens Videnscenter har samlet 67 nye og gamle idrætslege, som er tilpasset mennesker med nedsat funktion. Legene er nøje sorteret, så man kan søge sig frem til en leg, der passer lige præcis til det behov, man står med. Man kan således søge på antal deltagere, rekvisitter, om det skal være ude, inde eller i vand, og hvilken type leg, man kunne tænke sig – fx boldspil, fangelege, samarbejdslege osv.

 

Initiativtager til legedatabasen er bibliotekar i Handicapidrættens Videnscenter, Helle Cordua, som i lang tid har barslet med tanken om at samle alle de lege, som Videnscentret har haft kendskab til i en enkel og tilgængelig form.

 

”Vi har i mange år haft en lang liste af lege uden orden og systematik, og det har jeg længe haft lyst til at gøre noget ved – inspireret af andre databaser på nettet. Legebasen er målrettet alle, der arbejder med idræt – fx undervisere, terapeuter og pædagoger. Men den kan også bruges ved fester, sammenkomster eller møder, hvor man har brug for at røre sig lidt og have det sjovt,” forklarer Helle Cordua, som sammen med Handicapidrættens Videnscenters to idrætskonsulenter, Tine Soulié og Anne-Merete Kissow igennem halvandet år fik sat system i de eksisterende lege og fundet nye frem. Og hun er tilfreds med resultatet af anstrengelserne:

 

”Jeg synes basen ser godt ud, den giver mulighed for at få et hurtigt overblik, og der er mange indgange til at finde den helt rigtige leg. Man kan tage udgangspunkt i mange faktorer, og den er vældig overskuelig. Så jeg håber, basen bliver taget godt i mod af brugerne, og vi vil rigtig gerne have feedback, ligesom forslag til nye lege er meget velkomne!” siger Helle Cordua.

 

Har du kommentarer til basen eller kender du til lege, der ikke er kommet med, kan du skrive en mail til Helle Cordua på hc@handivid.dk eller ringe på 46 34 00 00

 

Søg i legedatabasen her

 

November 2008

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg i Legedatabasen her

 

 

 

 

 

Nyhedsmail fra handivid.dk

Nu kan du blive ajourført om opdateringer på handivid.dk.

Læs mere her

  

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk