Online-nyhedsbrev, marts 2006
Brevet er udsendt elektronisk til alle medlemmer af
Dansk
Netværk i Tilpasset Bevægelse og Idræt
Kære netværksmedlem,
Velkommen til nyhedsbrevet fra Dansk Netværk i Tilpasset
Bevægelse og Idræt! Nyhedsbrevet bliver sendt ud elektronisk 4
gange årligt og giver dig aktuel information og viden på området
'tilpasset idræt'. Som medlem kan du også bruge dit netværk til
vidensudveksling. Du er meget velkommen til selv at bidrage med
indlæg, debat mv. Dansk Netværk i Tilpasset Bevægelse og Idræt
koordineres af Handicapidrættens Videnscenter, og hvis du har et
bidrag til næste nyhedsbrev, kan du sende det til
post@handivid.dk
Med venlig hilsen
Anne-Merete Kissow og Helle Elisabeth Cordua
Handicapidrættens Videnscenter
-------------------------------------------------------------
1. Rehab 2006
2. Netværksseminar 2006
3. Nordisk Konference 2006
4. Projekt om folkeskolen
5. Projekt Idræt, rehabilitering og hjerneskade
6. Projekt Sundhedsfremme og synshandicap
7. Tips og idéer til inkluderende undervisning
8. Litteraturliste fra biblioteket
9. Bogtips
10.Kalender
-------------------------------------------------------------
REHAB 2006: Rehab-messen finder sted i Bella Centret den 25.-26.
og 27. april. Blandt flere hundrede stande med hjælpemidler,
handicapbiler og gode råd om alt muligt inden for
handicapområdet, kan man også finde Handicapidrættens
Videnscenter. På de enkelte dage kan du desuden møde særligt
indbudte gæster, som viser og/eller fortæller, hvad der optager
dem. Nogle af aktiviteterne foregår inde i Café idræt og Job,
andre på aktivitetsområdet foran. Her kan du læse programmet:
http://www.handivid.dk/subpages/Idraet/rehabilitering-rehab2006.html
NETVÆRKSSEMINAR 2006: 3. Seminar i Dansk Netværk i Tilpasset
Bevægelse og Idræt afholdes den 25. oktober 2006. Det
bliver, som sidste år, i Vejle Centret, Idrættens Hus, Willy
Sørensens Plads 5, 7100 Vejle. Et foreløbigt program kan læses
her:
http://www.handivid.dk/subpages/Idraet/dansknetvaerk-seminar06.html Programmet
opdateres løbende. Det endelige program foreligger sidst i maj
og sendes ud med nyhedsbrevet i juni 2006.
NORDISK KONFERENCE 2006: Nordisk Konference 2006 har
overskriften: "Fysisk aktivitet og funktionshæmning - med
hovedfokus på aktiviteter for børn og unge". Konferencen
afholdes på Beitostølen Helsesportsenter i Norge den 28.-30.
september 2006. Konferencen er et mødested for alle i Norden,
som arbejder med tilpasset fysisk aktivitet inden for
skolesektoren, idrætten og sundhedssektoren. Samtidig er det et
forum for styrkelse af det nordiske samarbejde inden for
praksis, uddannelse og forskning. Du kan finde programmet for
konferencen som pdf-fil her
http://www.handivid.dk/subpages/Idraet/nordisk-konference2006.html
PROJEKT OM FOLKESKOLEN: Handicapidrættens Videnscenter er i
øjeblikket i gang med en undersøgelse af, hvordan elever
med nedsat funktionsevne inkluderes i folkeskolens
idrætsundervisning. Undersøgelsen foretages via spørgeskema i 63
folkeskoler i Roskilde Amt. Læs mere om projektet her:
PROJEKT IDRÆT, REHABILITERING OG HJERNESKADE: I samarbejde med Videnscenter for Rehabilitering og Fysisk aktivitet, CVSU
Fyn deltager Handicapidrættens Videnscenter fra februar 2006 i
et projekt på rehabiliteringscenteret i Bjerggårdshaven i
Odense. Du kan læse om projektet her:
http://www.handivid.dk/subpages/Idraet/projekter-bjerggaardshaven.html
PROJEKT SUNDHEDSFREMME OG SYNSHANDICAP: Handicapidrættens Videnscenter deltager aktuelt i projektet "Forebyggelse og
sundhedsfremmende livsstil for personer med handicap" på
Blindehjemmet Bredegaard i Fredensborg. Formålet med projektet
er, på langt sigt at skabe forandring i kulturen på Bredegaard
så bevægelse og sunde valg bliver en værdi, man ikke går på
kompromis med. Kulturforandringen involverer i første række
medarbejderne og deres daglige arbejdsrutine. Læs mere om
projektet:
http://www.handivid.dk/subpages/Idraet/projekter-bredegaard2006.html
Hvis du selv har forslag, du gerne vil give videre, så send dem
til
post@handivid.dk
BOGTIPS: Biblioteket har indkøbt
bogen med tilhørende dvd "På den skæve klinge...Beretninger
fra et anderledes cykelløb". Bogen indeholder beskrivelser
fra Tour de Udsat af dagbogslignende karakter. I passager
udfolder bogen desuden en række refleksioner og strøtanker
over vigtige oplevelser. På netværksseminaret oktober
2006 er Tour de Udsat et punkt på programmet. Du kan læse
mere om bogen og tilhørende dvd her. Materialet kan lånes på
biblioteket i Handicapidrættens Videnscenter.
http://www.handivid.dk/subpages/Biblio/bogtips.html
|
|

Foto fra netværks-seminaret 2003
Seminar 2006
|