Selvtilliden strøg til tops

Idræt, glæde og bevægelse – et kursus for mennesker med udviklingshandicap og pædagoger sluttede med en højder: Træklatring op til 14 meter.

Tekst: Bo Therkildsen

Han var hurtig til at melde sig som den første. Jimmy ville mægtig gerne prøve kræfter med det ca. 20 meter høje fyrretræ et sted ude på det yderste Sydvestjylland. Men efter fem meter blev der for langt ned, og Jimmys selvtillid rakte ikke længere. I første omgang. For efter at have set pædagog-Mogens stryge op i toppen som en chimpanse, fik Jimmy mod på mere. ”Jeg vil gerne prøve igen”, gentog han flere gange, mens instruktør-Svend forklarede, at der først var nogle af de andre, der skulle have deres forsøg. Men til sidst fik Jimmy spændt sikkerhedslinen om livet igen, hankede op i de første grene og nåede toppen og den røde line mellem de to stammer på kort tid.

”Det var fedt – men jeg var godt nok ræd,” grinede Jimmy i sikkerhed nede på jorden igen efter at have overvundet sig selv og fyrretræet.

"Se bare de her bøffer!" 

Onsdag den 17. maj var en dag, hvor selvtilliden hos 11 udviklingshæmmede unge sønderjyder fik sig et godt hak opad. De fleste af dem havde da prøvet at klatre i træer før, men ikke på den måde og ikke i så høje træer. Og klatremuren inde i cement-siloen var en ny oplevelse for de fleste – og en udfordring, der straks satte gang i ambitionerne hos især nogle af fyrene.

”Jeg kommer i hvert fald helt op og ringe med klokken. Prøv bare at se de her bøffer,” udbasunerede Brian selvsikkert, mens han spændte godt i overarmene. Klokken var en lille prestige-anordning placeret helt oppe øverst – der hvor klatremuren hældte skråt udad – men den fik nu lov at hænge i fred denne dag, selvom både Brian, Mogens og Flemming var meget tæt på.

Klatredagen var sidste aktivitet på et tredages kursus med navnet Idræt, glæde og bevægelse. Kurset er igangsat af Skole- og specialrådgivningen, Sønderjyllands Amt, mens planlægning og gennemførelse er sket i et samarbejde mellem Marianne Hornbæk Jensen, DHIF, pædagoger fra Værkstedet Kongensgade og Bellisbo, Christiansfeld og Anne-Merete Kissow, Handicapidrættens Videnscenter.

Glæde og fællesskab 

Anne-Merete Kissow forklarer baggrunden og filosofien bag kurset:

”Ideen med kurset var, at brugere og pædagoger skulle mødes på lige fod i idrætsaktiviteter, tilrettelagt i et miljø, som var ukendt for alle parter. Glæde og fællesskab skulle være det gennemgående tema i aktiviteterne.

Tanken var, at idrættens samspil og udfordringer ville give alle deltagere mulighed for at opleve hinanden på en anden måde i dagligdagen, og at dette ’nye’ for pædagogerne kunne give afsæt for overvejelser over deres pædagogiske praksis. Både generelt og i forhold til, om idræt og bevægelse kan/skal prioriteres højere i det pædagogiske arbejde.

I forhold til brugerne skulle positive oplevelser med bevægelse og idræt gerne inspirere til overvejelser over, hvordan man i sin hverdag kan finde måder at være fysisk aktiv på. Mange af brugerne har, set i et sundhedsperspektiv, en bevægelsesfattig hverdag, og er derfor i risiko for at få livstilssygdomme og overvægt,” siger hun.

Bedømt ud fra onsdagens klatre-aktivitet blev kursets målsætning om glæde, fællesskab og fysisk udfoldelse opfyldt til topkarakter. Flere af aktiviteterne var i hvert fald yderst krævende rent fysisk, kan denne reporter rapportere, men til gengæld var der massiv opbakning fra kammeraterne på jorden, når en af deltagerne kravlede mod toppen. Og selv om ikke alle kom hele vejen op til de 14 meter i fyrretræet eller til klokken på klatremuren, var der i hvert fald en ting, der kom helt til tops for alle: Selvtilliden!