|

Dagcentret
Blumesvej- projektbeskrivelse
Skrevet af Idrætsstuderende Katrine Dam Madsen,
som har været i praktik på Handicapidrættens Videnscenter og med i
projektet på Blumesvej.
Dagcentret Blumesvej i Køge er et
dagaktivitetstilbud for 50 unge og voksne i alderen 18+ med multiple
funktionsnedsættelser.
Borgerne bor hjemme eller på bocentre.
Alle hverdage, undtagen en
ferieperiode i sommeren, bliver borgerne kørt til Blumesvej hvor der
er åbent fra 8 - 16. På Blumesvej kan man deltage i
forskellige aktiviteter og behandling. F.eks hesteridning,
maleværksted, musik, kuglebad, sansemotorisk træning, fysioterapi og
varmtvandsbassin.
Blumesvej er indrettet med fem opholdsstuer som
rammen for de fem grupper, borgerne er inddelt i. Derudover er der en
skovgruppe med borgere med særlige behov for plads og luft omkring
sig, som hver dag, året rundt har base i skoven. Hver gruppe består
af 10-15 borgere fordelt med blandet alder. Nogle er på tidlige
udviklingstrin.
Mange af borgerne er kørestolsbrugere,
nogle kan selv bevæge sig rundt vha. elkørestole, gangstativer,
meywalker el. petracykel.
Fælles for dem alle er, at de er afhængige af hjælp døgnet rundt i
form af generel omsorg og pleje.
Idrætskonsulent i Handicapidrættens
Videnscenter Tine Soulié, blev kontaktet af afspændingspædagog
Sussie Nielsen. Sussie var interesseret i at få inspiration til at
udvikle øvelser, lege og spil, man kan lave med borgerne som kan
vække og begejstre dem. Terapeuterne var interesserede i aktiviteter
de kunne videregive til pædagogerne, og som det er let for
pædagogerne at anvende, som aktivitet i det daglige arbejde med
borgerne. Handicapidrættens Videnscenter og Dagcentret Blumesvej
indgik samarbejde i starten af februar måned.
For Videnscentret var målet at samle viden og
erfaring.
I alt er det blevet til 12 besøg på Blumesvej,
hvor det første af besøgene var en rundvisning. Der har været to
hold om ugen af en times varighed, et hold mandag og et hold onsdag.
De fleste gange har der været fem deltagende borgere mandag og fem
borgere onsdag. De gange, der har været fem deltagende borgere på
holdet, har der tilsvarende været tre medarbejdere fra Blumesvej, så
vi på den måde havde en borger hver.
Vi har så vidt muligt forsøgt at holde os til
de samme deltagere på holdene. Pga. sygdom hos borgerne har dette
dog ikke altid kunne ladet sig gøre.
Metoden, der er brugt på projektet, har fra start
båret præg af målgruppen. Vi har følt os frem til hvilke øvelser og
lege der fungerede bedst og samarbejdet tæt med terapeuterne på
stedet om udviklingen af legene og øvelserne.
|
Roboule bliver tilpasset, så brugerne får
mest ud af det - dels ved justeringer på rampen og dels ved
at bruge dåser som mål. |
 |
Borgerne på Blumesvej har svært ved at forstå
kollektive beskeder, spilleregler og sociale omgangsformer, og det
er derfor vores vigtigste opgave, at få dem til at føle sig sikre og
godt tilpas, så de åbner sig og er modtagelige for det, vi har at
tilbyde dem. Uden tryghed vil borgerne på Blumesvej trække sig ind i
sig selv for på den måde, at undgå at blive angste og utrygge. Af
denne grund valgte vi, at vi hver gang startede og sluttede med at
bevæge os i bestemte mønstre rundt i rummet til en fast melodi.
Disse melodier er desuden med til at markere start og slut på timen.
Efterhånden som borgerne har lært melodierne og bevægelserne at
kende, er det muligt at ændre i strukturen på timen ved for eksempel
at beholde den samme musik, men lave
bevægelserne om eller omvendt at holde
strukturen i dansen, men til andet musik. Samme fremgangsmåde har
gjort sig gældende for udviklingen og tilpasningen på alle øvelser
og lege i perioden. Det, at der efterlades noget genkendeligt i en
øvelse, får borgerne til at føle sig trygge trods forandring.
Vores faste udgangspunkt blev fra start af
kørestolsdansen, som vi brugte som opvarmning i starten af timen og
som afspænding til slut i timen. Et simpelt musikstykke med en god
rytme er nemmest at arbejde ud fra. Vi valgte at bruge sangen ”det
glade pizzabud” af Rasmus Nøhr som opvarmning og Kim Larsen med ”Det
er i dag et vejr” som afspænding. Sangvalget skyldtes til dels også,
at teksterne er på dansk, så borgerne måske har en mulighed for at
opfange dele af teksten. Stemningen i ”det glade pizzabud” er munter
og ligetil og giver både personale og borgere et lille smil på
læben. Det er denne stemning, vi forsøger at holde hele vejen gennem
timen.
Trinene til ”det glade pizzabud” er bygget op
omkring vers og omkvæd. Rytmen danner tempoet og retningsskift giver
borgerne vind i ansigtet og en fornemmelse af, at verden er i live.
Under dansen er der mange reaktioner fra borgerne, som smiler, bliver
opmærksomme og hviner i retningsskiftene.
I forsøget på at lave tilpasset idræt med
borgerne på Blumesvej, syntes vi, det var vigtigt at få en slags spil
eller bevægelse i gang. Det første spil, vi kunne komme i tanke om
måske kunne fungere, var boccia. Vi startede med at spille udgaven
dobbeltboccia, hvor der er to hold, som står overfor hinanden.
Deltagerne skal forsøge at trille en rød eller blå kugle, så den lander så tæt på
en hvid kugle, der ligger midt på gulvet. Da mange af borgerne
har lammelser i armene og kun kan bruge dem i meget begrænset
omfang, valgte vi at benytte os af nedløbsrør placeret af en
hjælper, som borgerne kunne skubbe eller slippe kuglen ned af. Vi
syntes umiddelbart det gik godt, men fik hurtigt en ide om, at
borgerne ikke havde en fornemmelse for regler og spillet som sådan.
Dette fik os til at tænke i nye baner. I stedet for at reaktionen
skulle komme fra tilråb fra personalet, skulle borgerne opleve, at de
selv ved at slippe kuglen satte gang i noget. Vi lånte et roboulespil som minder lidt om boccia. Forskellen er, at der i roboule er en rampe, man skal trille kuglen nedad. For at skabe
reaktion på borgernes aktivitet, placerede vi tomme konserves dåser
på gulvet for enden af rampen. Når borgeren skubbede eller slap
kuglen ud over rampen, resulterede det dermed i et ordentligt brag,
når dåserne væltede.
I starten var borgerne skeptiske for al den
larm, men hurtigt blev larmen årsag til smil og øget opmærksomhed.
Enkelte af borgerne udviklede deres evner, så de kunne målrette
kuglens bane mod dåserne og viste stor entusiasme, når disse blev
ramt og væltet.
 |
Jonglering med kæmpeballon på en stor faldskærm
giver fornemmelse af ballonen og bevægelse. |
Spil og øvelser brugt på Blumesvej
Ballonleg:
Store balloner i forskellige farver pustes op
og sættes i spil. Nogle borgere vil få meget ud af bare at kigge på
dem og røre ved dem. Andre borgere vil kunne udvikle deres
reaktionsevne og bevægemønstre ved aktivt at slå til ballonerne. De
store balloner er gode at arbejde med, da det svæver langsomt og
dermed giver borgerne mulighed for at nå at reagere.
Faldskærmsleg:
Faldskærmen bredes ud i midten af rundkredsen.
Hvis borgerne ikke selv kan holde fast hjælpes de til dette.
Faldskærmen bevæges op og ned og skaber derved bevægelse og vind.
Nogle borgere kan aktivt bevæge faldskærmen, mens andre vil få meget
ud af fornemmelsen af luft og bevægelse.
Faldskærmen kan kombineres med balloner, der
giver ekstra bevægelse.
Kørestolsdans:
Kørestolsdans kan laves på mange forskellige
niveauer alt efter personalets formåen og ønsker. Kørestolsdansen
giver borgerne en glæde i genkendelse og bevægelsesfrihed. Borgerne
lærer om rum-, retnings- og tidsfornemmelse og glæden ved at lave
noget i fællesskab med andre. Kørestolsdans kræver ingen færdigheder
af brugerne, da personalet kan styre kørestolene. Musikken og
bevægelserne skaber liv og glæde både for brugere og for personale.
Det er sjovt for alle.
Evt. kan store bannere i stærke farver sættes
på kørestolene.
Boccia:
Boccia er et spil der minder meget om det
franske nationalspil petanque. Der spilles individuelt eller i små
hold. Deltagerne skal forsøge at trille deres blå eller røde kugler mod en
hvid målkugle på banen. Det hold eller de deltagere, der har de
nærmeste 3 kugler, tildeles point. En variation af spillet kan være, at to hold
står over for hinanden og triller kuglerne ind mod midten. På den
måde opnår spillerne en større social kontakt med det andet hold, da
de kan se dem foran sig. Hvis deltagerne har stærk nedsat
armfunktion, kan man
bruge et nedløbsrør til at sigte med og til at accelerere kuglen.
Roboule:
Oprindeligt er meningen med spillet, at tunge
kugler trilles ned af en rampe gennem nogle små ”pointporte”. På
Blumesvej brugte vi spillet for rampens skyld. For nogle af borgerne
var det nemmere at trille kuglen ned af rampen, end det var at slippe
kuglen i nedløbsrøret. Her kan man også bruge nedløbsrør ned til
rampen, hvis
brugerne er meget ubevægelig i armene.
Vi droppede pointsystemet og stillede i stedet
tommer dåser for enden af rampen som brugerne skulle forsøge at
ramme. Hvis man ramte, udløste det således en masse larm og
spektakel.
Litteraturforslag:
Simonsen,
Jørn Erik og Lyngholm, Bent: Fuld fart frem – idræt for svært
fysisk handicappede. Handicapidrættens Videnscenter. 1998
Husted,
Britta; Andersen, Sinne: Kolbøtten -
Et idrætsprojekt med gang i
Nyhedsbrev fra VIKOM, 18,
December, 2006, side 17-18
Diekhöner,
Anja; Bonde, Tove: Ude af syne - Teori og praksis i
undervisningen af svagtseende elever med multiple
funktionsnedsættelser på Strandhøjskolen i
Nyborg Socialpædagogisk forlag, 2001
Videodokumentation og evaluering af kommunikation i et idræts og
bevægelses projekt for unge mennesker med
multiple funktionsnedsættelser
Københavns Amt. Specialundervisning for voksne.
Undervisningscentret, 1999
Krop,
Michiel;
Groeneveld, Robin: Fuld Fart Frem: En
idé- og
inspirationsbog til idrætsundervisning for
bevægelseshandicappede, Special-pædagogisk
Forlag, 2006
Mogensen,
Inga Friis: Leg, bevægelse, handicap – en bog om tilpassede
aktiviteter for børn med og uden handicap, Bogforlaget
DUO; 1989
|