Tænketank om tilpasset idræt

Præsentation af deltagere i Tænketanken:

Jan Darfeldt: Breddechef DIF, ansat 21 år i DIF, heraf 14 år som chef for DIF´s konsulentafdeling og Breddeindsats. Arbejdet med rådgivning og udvikling af specialforbundenes breddearbejde. Kendskab til handicaparbejdet begrænser sig til kendskab til DHIF, samt projekter med integration af handicappede i friskidrætten. Lige nu optaget af DIF´s kommunalindsats, som især har fokus på kommunernes forebyggelsesopgave og dermed foreningslivets rolle inden for hele sundhedsproblematikken.

Rosa Cedermark: Har i over 15 år deltelt støttemidler til idrætsprojekter, som ligger ud over, hvad idrætsorganisationerne naturligt tager sig af. Dette har givet en stor indsigt i, hvor der mangler midler i systemerne. Ofte er det redskaber til idrætsudøvelsen, som er et problem. Særlige initiativer kræver også særlige midler. Fx har Kulturministeriet sammen med Socialministeriet i 2005-08 en særlig pulje til idræt for vanskeligt stillede børn. Det kan være overvægtige, handicappede, børn af mindrebemidlede forældre. Har derudover udarbejdet Kulturministeriets Handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen.
Er optaget af: At idræt skal indarbejdes så tidligt som muligt i børns liv, dvs allerede i børnehaverne – det skal blive en naturlig vane at dyrke idræt. Derfor er jeg også meget optaget af, hvorledes man kan etablere tilpasset idræt – alle steder – og ikke kun specielle steder. Overvægtige børn og mange andre har også brug for tilpasset idræt.

Anne-Mette Kjær: Erfaringer i forhold til emnet: Ergoterapeut, Underviser på Ergoterapeutskolen i Holstebro, CVU vita Undervisning i det somatiske område, hvor funktionstab og færdighedstab indgår som et væsentligt emne i relation til alle aldre og sygdomsforhold. Børns bevægelsesudvikling. Master i Idræt og velfærd, Kbh. Universitet.
Hvad er jeg optaget af: At muliggøre menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.
Aktivitet har altid en betydning, dermed også fysisk aktivitet. Det kan være vigtigt, nødvendigt, ønskeligt, ligegyldigt, meningsfuldt eller ubehageligt for os. Aktivitet kan udføres alene, sammen med andre, et bestemt sted på et bestemt tidspunkt i en bestemt social og kulturel kontekst – en bestemt art, danner et bestemt mønster og udtrykker bestemte livsformer.
Med udgangspunkt i ovenstående er jeg særlig optaget af hvilke faktorer, der er bestemmende for, at der kan skabes gode aktivitetstilbud for det enkelt menneske.
Der er politiske og organisatoriske overvejelser, men hvordan motiveres og støttes den enkelte til lige præcis de aktiviteter som har mening og værdi? Og hvordan fastholdes interessen?
Derudover har jeg indsigt i aktivitetsanalyse. Med forskellige analysemetoder, at kunne graduere en aktivitet i relation til den enkeltes formåen.

Connie Hansen: Født 1964, Ergoterapeut. Selvstændig i hjælpemiddelbranchen. Beskæftiger mig med udvikling og salg af gangvogne og løbecykler til moderat til svært handicappede. Praktisk anlagt tankegang. Så det handler om at få tingene i gang. Idegrundlaget for mit arbejde er at udstyret skal fungere så godt, at det er en integreret del af personens bevægeapparat, bliver en integreret del af identiteten og giver nye udviklings og aktivitetsmuligheder. I øvrigt med i DHIF´s atletik/Race running miljø og interesserer mig for det positive samspil mellem idræt, handicap, kommunikation og identitet.
Det er mit håb at tænketanken kan tydeliggøre gene også økonomisk at gevinsterne for samfundet og den enkelte langt opvejer investeringerne i uddannelse og hjælp til mobilitet, praktisk hjælp og ledsagelse, idrætsudstyr m.m.
Jeg håbe,r at kunne være med til at formulere og præcisere opgaverne og gevinsterne.

Kristian Jensen: 55 år, leder af Handicapidrættens Videnscenter siden oprettelsen i 1995. Erfaringer på området: Har været involveret i handicapidræt i mange år, først 10 år som frivillig, derefter 10 år som sekretariatsleder i Dansk Handicap Idræts-Forbund, og nu 10 år som leder af Handicapidrættens Videnscenter. Er oprindeligt uddannet journalist. Lige nu er jeg optaget af: At alle i tænketanken kommer til orde og får mulighed for at bidrage med det, I kan og at vi i fællesskab når de ting, vi har sat os for, og at det bliver en god oplevelse at være med. Desuden: Idræt i rehabiliteringen og springbræt til det rummelige arbejdsmarked.

Freddy Nielsen: DSI repræsentant. Vidensområder i forhold til emnet: Folkeoplysning, kompenserende specialundervisning, ICF og derfor Funktionsevne og funktionsnedsættelser. Uddannet Fysioterapeut. Stor viden om kommunal politik og forvaltning. Stor viden om kommunalreformen. Fagligt kendskab til de fleste handicapgrupper, personerne i dem og deres behov. Gode kontakter til handicapbevægelsen, politikere og forvaltninger.

Kurt Curth: Erfaringer: Lærer på Specialundervisningscentret Egedammen, Hillerød
Gennem 15 år lavet Idrætskurser for voksne med psykiske eller fysiske handicap. De sidste 10 år Idrætskurser for voksne med en erhvervet hjerneskade. Gennem 5 år læst P.D. i Idræt sammen med en kollega Helle Ahrends. Har her kombineret teori og praksis.
I den kompenserende voksenspecialundervisning er idrætten et middel til at opnå mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet fx erhverv, uddannelse og fritid.
Vi underviser på Institut for Idræt, Kbh. Universitet på den Pædagogiske Diplomuddannelse i Idræt.
Har undervist på modulerne: ”Idræt og handicap” og ”Idræt for særlige målgrupper”
Optaget af: Forholdet mellem vaner og refleksion, Uddannelse af fagpersonale, Idrættens muligheder i rehabiliteringen.

Merete Fredslund: Jeg har en drøm: Jeg ville ønske, at alle fik mulighed for at opleve det sjove ved bevægelse og idræt, og at alle gennem hele livet fik mulighed for at fortsætte med at være aktive.
Bevægelse og idræt har spillet en stor rolle i hele mit liv. Det er vigtigt for mig, at bruge min krop og – gerne sammen med andre – lave noget der er sjovt!
I 26 år har jeg været frivillig instruktør (bredde – elite), udvalgsmedlem og international dommer (Rytmisk Sports Gymnastik) en kort periode som bestyrelsesmedlem i DHIF og i Handicapidrættens Videnscenter.
Jeg er uddannet lærer med idræt som speciale. I de ti år jeg underviste i skolen brugte jeg tilrettede aktiviteter eller boldspil med regler udformet af lærere + elever, så jeg oplever at emnet tilpasset idræt og bevægelsesaktivitet altid har været med mig. Som konsulent i DHIF i 7 år var det også vigtigt i alt arbejde. I den organisation hvor jeg har været leder i mere end tolv år (ASV Kolding-Fredericia, et specialundervisningscenter for voksne, se asv-kolding.dk) er alt hvad vi laver af undervisning tilpasset den enkelte i samarbejde med kursisten selv og evt. samarbejdspartnere.
Jeg er optaget af at være med til at sætte fokus på de gode historier og forsøge at bruge et ressourcefyldt sprog, da jeg tror, at vi selv er med til at skabe vores fremtid med det sprog vi bruger:
- Jeg ønsker en god lærer- og pædagoguddannelse, hvor der er fokus på tilpassede fysiske aktiviteter, det gode eksempel kunne være Norge
- Jeg ønsker at være med til at vise konkrete eksempler på det gode forløb for mennesker der har fået mulighed for at fortsætte fra eksempelvis undervisning over i noget vedligeholdelsestræning/frivillig idræt eller andet.
- Jeg tror at vi kan give kommunerne en eller flere modeller for, hvordan et godt og fleksibelt samarbejde mellem forvaltninger, institutioner og fritidsklubber kan være
- Jeg tror på at en formidling af tænketankens ideer og arbejde kan påvirke politikere på såvel det nationale som det lokale plan
Tak for indbydelsen til en tænketank med et meget vigtigt emne.

Lisa Schlage: Egmont Højskolen
Tilpasset fysisk aktivitet (APA)
Hvilke erfaringer har jeg i forhold til tænketankens emne?
Jeg er idrætsunderviser på Egmont Højskolen, en almindelig folkehøjskole for alle. Skolen lægger vægt på samspillet mellem mennesker med forskellige liv og muligheder, og skolen har et særligt ansvar over for mennesker med fysiske handicap.
Min uddannelsesmæssige baggrund er folkeskolelærer.
I 10 år har jeg undervist mennesker med funktionsnedsættelse. Jeg synes, det hører med til historien, at jeg ikke havde undervist mennesker med et fysisk handicap før mit virke på Egmont Højskolen, men at jeg i mange år har undervist unge mennesker med læseproblemer i efterskoleregi og undervist børn i friskoleregi. Min tilgangsvinkel til idrætten har ikke været styret af læseplaner, men af lyst, målet har været fysisk aktivitet med sved på panden og udfordring af kroppens muligheder samt mødested for et fællesskab hvor kroppen og bevægelsen har været omdrejningspunktet.
I linieundervisningen i idræts er der ofte få elever med funktionsnedsættelser, og vi prøver så vidt muligt at lave en undervisning hvor vi ikke deler eleverne op, men det er ikke inklusion for enhver pris. Jeg underviser også i faget handicapidræt. Et fag hvor de undervises i forskellige handicapidrætsdiscipliner, men også et fag hvor leg, spil og fysisktræning indgår. I min undervisning af vores elever er gruppen blandet skare af mennesker med vidt forskellige fysiske og psykiske forudsætninger for at indgå. Udfordringen til mig er at finde forskellige roller til deltagerne så de alle udfordres uden at det ødelægger aktivitetens, legens eller spillets ide og aktivitetsniveau.
Såvel eleverne med og uden funktionsnedsættelse får en bred indsigt i hvor aktiv (kredsløbstrænende effekt) og deltagende man kan være trods ens funktionsnedsættelse. En sætning jeg ofte hører er: ”jeg troede ikke at jeg kunne det”
Når jeg arbejder med idræt med denne blandede elevflok prøver jeg at lave en pædagogisk praksis hvor følgende elementer er gældende:
Se muligheder fremfor begrænsniger.
Vise forståelighed for andres behov.
Give alle en chance for at vise deres evner.
Være med og holde de konstituerede og de aftalte regler.
Være en del af fællesskabet.
Idræt skal være sjov.
Så har jeg erfaret at det at have adgang og økonomiske midler til forskellige idrætsredskaber der er handicapvenlige er en stor hjælp der også præger aktivitetsniveauet. Fantasi og nysgerrighed og også vigtige elementer i APA.
Hvad er jeg især optaget af?
En indsigt i hvilken barriere(r) og motivation der er for at mennesker med funktionsnedsættelse bliver enten inaktive eller aktive?
Brugen af idrætten i rehabiliteringen – behøver det at blive varetaget af terapeuter, og hvad betyder det for ens liv (interaktionen med samfundet) at være kropslig aktiv?
Er handicapidrætten for specifik for at kunne rumme alle? Er der ”plads” til mennesker med funktionsnedsættelse i fitnesscentrene?? (eksklusion)
Indretning og brug af hjælpemidler hvornår gør de en mere handicappede en godt er? Og hvornår er det midler til et mere aktivt liv i alle dimensioner?

Lene Puggaard Madsen: Jeg hedder Lene Puggaard Madsen og arbejder nu på en nystartet idrætsefterskole i Ulbølle for elever med specielle behov. D.v.s. en målgruppe som spænder fra elever med Down Syndrom, over elever med DAMP og autisme, til elever hvis største problem er deres adfærd.
Vi arbejde med at bruge idræt som kompetenceudvikler på både de kognitive, det emotionelle, det sociale og det motoriske område.
Jeg er uddannet Cand. Mag i Idræt og kulturformidling. Mit sidefag er et årskursus i tilpasset fysisk oplæring fra NIH i Norge.
Jeg har arbejdet 2 år som idrætslærer på Ranum Handicapidrætscenter, og derefter 14 år som konsulent i DHIF. Her har jeg bl.a. arbejdet en del med kurser indenfor gymnastik for alle målgrupper samt idræts specielt for udviklingshæmmede. Jeg har sammen med en kollega skrevet bogen: ”Gymnastik, børn og handicap” som sætter meget fokus på tilpasning og tilpasningsmodeller.
I forhold til emnet tilpasset fysisk aktivitet mener jeg bl.a. det er vigtigt at være realistisk omkring hvilke idrætskulturer som kan bære at arbejde med området og hvilke man kan risikere at ødelægge ved at stille for store krav.

Tine Soulié: Idrætskonsulent, Handicapidrættens Videnscenter
Erfaringer i forhold til Tænketankens emne: Lærer indenfor specialundervisningsområdet for børn og unge siden 1985.Herunder bl.a. lærer på Idrætslinie på specialungdomsskole i Kbh’s Amt i godt og vel 8 år fra 1995.Tog den teoretiske del af European Master in Adapted Physical Activities i efterårssemesteret 1992 i Leuven, Belgien. Dette foregik sammen med studerende og lærere fra ca. 10 nationer i Europa. Forårssemesteret 1993 var en forskningsdel. Jeg besøgte specialskoler i Frankrig og sammenlignede idrætsundervisningen her med idrætsundervisningen på danske specialskoler.Cand. scient. i idræt 2004. APA som rød tråd gennem studiet.
Idrætskonsulent på Handicapidrættens Videnscenter siden jan. 2006
Hvad er jeg især optaget af?:
Jeg interesserer mig bredt for APA-området.
Hvis jeg skal vælge ét område, der optager mig meget, må det være APA og specialpædagogik: APA indeholder så mange værdier, som er oplagte at anvende i specialpædagogikken – APA som middel til læring og udvikling - og som mål i sig selv. Det er Bl.a.
- vigtigt, at synliggøre disse værdier overfor
- de personer, det berører,
- pårørende,
- ledere,
- personale,
- diverse rådgivende faggrupper f.eks. psykologer fra PPR, der visiterer til specialtilbudene
- uddannelsesinstitutioner: lærer- og pædagogseminarier m.fl.
- vigtigt, at udvikle måder hvorpå, det kan gøres lettilgængeligt at implementere APA i læreplaner, individuelle undervisningsplaner, handleplaner osv.
- vigtigt, at der findes gode og nutidige undervisningsmaterialer: dvs. rekvisitter, litteratur, ideer, kommunikationsmidler m.m.

Peter Kock Hansen, ansat som handicapidrætskonsulent i Fyns Amt. Ved årsskiftet skal jeg varetage en funktion som udviklingskonsulent i forbundet.
Mine erfaringer på området knytter sig til undervisning på pædagogiske uddannelser, hvor jeg oplever at der er et behov for at kunne anvende begrebet APA i en igangsættende og inkluderende proces. Endvidere tydeliggjorde mit speciale på universitetet at der er et behov for at have en national strategi for området, så vi sikre at alle har tilbud om fysisk aktivitet på et passende niveau, og at der er viden og kompetencer til at udvikle feltet omkring APA.
Det jeg er optaget af er at udvikle formidlingsmateriale til gavn for alle.

Bente Schwensen: Uddannet fysioterapeut i 1972. Arbejdet med mange forskelligartede opgaver inden for fysioterapien.
Handicapidrætskonsulent i Storstrøms amt 1989 – 1997.
1997 – 1999: Underviser på Pædagogseminariet i Nykøbing F. Uv. i handicapidrætslinjen, bevægelsesfag, sundhedsfag.
1999 – ansat på Videnscenter for Specialpædagogik, (ViSP) Storstrøms amt. Arbejdsområdet er kompenserende specialundervisning af voksne med erhvervet hjerneskade inden for kognitiv, social og fysisk rehabilitering.
Erfaringer i forhold til tænketanken:
Min uddannelse og arbejdsområder har gjort, at jeg altid har arbejdet med tilpassede bevægelsesaktiviteter.
Målet med den kompenserende undervisning på ViSP er at opnå højeste grad af selvhjulpenhed og selvbestemmelse i eget liv, og den pædagogiske holdning tager bl.a. udgangspunkt i empowerment.
Hvad er jeg især optaget af?
Jeg arbejder løbende med tilpasning af bevægelsesaktiviteter i den kognitive rehabilitering.
Udvikle og organisere idrætstilbud udenfor undervisningen til voksne med erhvervet hjerneskade.

Jens Spanfelt: Baggrund: Uddannet lærer.
Årskursus fra Institut for Idræt i Odense.
Undervist på specialskole og i folkeskolen i 9 år.
IFF. Uddannelsen fra Norges Idrets Høgskole i Oslo.
Idrætsinstruktør på Beitostølen Helseportssenter, Norge.
Erfaring fra udvikling af og undervisning i motorik.
Siden 1992 ansat som medlemskonsulent i Muskelsvindfonden.
Erfaringer ift. emnet:
Gennem 90´erne fokus på udviklingen af idrætsgrene for fysisk svært handicappede. Det betød at børn og unge med muskelsvind fik mulighed for deltagelse i en holdidræt der gav alle de gevinster som holdsport giver. Hockey i sportskørestolene har givet et stort antal børn, unge og forældre mulighed for at være en del af Danmarks foreningsliv med hvad det indebærer af sejre og nederlag. Klubberne indenfor el-hockeysporten er et vigtigt element i drengene og pigernes hverdag, og de netværk der dannes understøtter Muskelsvindfondens medlemsgrupper på bedste vis.
Især optaget af ?
”Generation Happy” – et studie i danske teenagers hverdagsliv, værdier og livstolkning udgivet 2005. Måling af en gruppe unge (13-16 årige) danskeres syn og oplevelse af hverdagen rundt i landet. Hvor er de unge med muskelsvind, når de samme spørgsmål stilles ? Hvorledes indgår idræt i dannelsen af selvbillede og synet på omgivelserne, og specielt det der er det vigtigste for teenagere, dannelsen af netværk med kammerater. Det er ikke altid enkelt at være ”kollektivt orienteret individualist”, når nu kollektivet er 40 km. derfra.
Hele spektret af fysiske muligheder for den enkelte med muskelsvind, fra det at have fuld muskelstyrke med tab af styrke til nulpunktet næsten er der. Og den gruppe med muskelsvind, hvor der også psykisk udviklingshæmning som en del af diagnosen.
Udvikling af idrættens mangfoldighed med fokus på den sociale dimension.

Anne-Merete Kissow: Idrætskonsulent, Handicapidrættens Videnscenter de sidste 5 år
Tidligere Underviser på Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro i fagene Bevægelse, Pædagogik / psykologi og Fysioterapi
Har i den forbindelse været med til at udvikle et undervisningsforløb i Tilpasset Bevægelsesaktivitet, som er obligatorisk for alle studerende på uddannelsen.
Har i øvrigt deltaget i et Europæisk projekt (THENAPA) ang Adapted Physical Activity og har været med til at udvikle et nordisk netværk på området, hvilket også inkluderer en indsats for at udvikle en nordisk masteruddannelse i APA.
Er især optaget af :
Arbejdet for at udvikle passende idræts- og bevægelsestilbud for alle i deres lokalområde
At idrættens potentiale anerkendes og anvendes i rehabiliteringen
At der udvikles uddannelser i Danmark, som kvalificerer til at undervise / instruere i Tilpasset idræt og bevægelses aktivitet.