Tænketank om tilpasset idræt

Opsummering af 2. møde i tænketanken, 7. november 2006, på CVU Jelling.

Diskussionerne på 1. og 2. andet møde i tænketanken har haft til formål:

At definere og præcisere begrebet Adapted Physical Activity samt ud fra definerede kerneområder at belyse, hvordan arbejdet med APA optimalt kan se ud i praksis i sektorerne for undervisning, rehabilitering og fritidsidræt.

På baggrund af tænketankens arbejde med disse formål opsummerer styregruppen følgende:

I et forsøg på at introducere et dansk navn for APA, anvender vi fremover forkortelsen TIB – tilpasset idræt og bevægelse.

Tilpasset idræt og bevægelse

Tilpasset idræt og bevægelse (TIB) er idræt og bevægelsesaktiviteter, der er tilrettelagt, så mennesker med nedsat funktionsevne kan deltage.

TIB er en praksis, der bygger på en ideologi og på viden, der hovedsageligt er opstået gennem erfaring og praksisudvikling. Dog foregår der efterhånden verden over en del forskning, på området.

En praksis

TIB er en praksis – nøglen til, at alle mennesker med funktionsnedsættelse kan dyrke idræt eller være deltagende i bevægelse sammen med andre. Denne praksis gør brug af metoder, der gør idrætten rummelige og tilgængelig for alle, og som fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Metoderne retter sig mod individets interesser og kompetencer og tager udgangspunkt i dem, der aktuelt er til stede.

Tilpasning af aktiviteter foregår ved at regler, rammer, redskaber og undervisningsstil forandres og justeres, så den enkelte får de bedst mulige forudsætninger for at deltage.

Glæde og lyst er drivkraften i aktiviteterne, men TIB kan samtidig anvendes som middel til at opnå nytteeffekter, som f.eks. sundhed og handlekompetence, uden at glæden og lysten af den grund går tabt.

TIB kan fungere som en beskyttet arena, hvor individet kan tage udfordringer op, der måske opleves for vanskelige at tage i dagliglivet.

Hvor?

TIB foregår som et led i sundhedsfremme og forebyggelse, i rehabilitering og genoptræning, i undervisning og specialpædagogik og i den frivillige idræt.

Målgrupper

Målgruppen for TIB er personer, der har en funktionsnedsættelse, og som oplever, at de på grund af funktionsnedsættelsen ikke kan deltage i ordinære tilbud om fysisk aktivitet i samfundet. 

Som pædagogiske metode vil TIB imidlertid også kunne gøre deltagelse lettere for en række andre målgrupper, der ikke oplever at de passer ind i eksisterende idrætstilbud, f.eks. motorisk svage børn eller personer med overvægt.

Et begreb, et fagområde og ideologien bagved

TIB må anses som et overordnet begreb, der rummer idræt og bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne inden for sektorer for rehabilitering, undervisning og fritid. TIB kan indtil videre ikke betragtes som en disciplin i sig selv, men snarere som et særligt fagområde baseret på viden og terminologi fra forskellige discipliner som medicin, idræt, rehabilitering og specialpædagogik (Reid & Stanish, 2003).

I ideologien bag TIB er følgende elementer centrale: Empowerment, self-efficacy/handlekompetence og deltagelse.

Empowerment forstået som myndighed. Processen mod at øge sin personlige, sociale og politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation.

Idrætsdeltagelse kan være et led i denne proces ved at:

Fysisk udfoldelse fører til forbedret funktion.

Mestringsoplevelse medfører øget oplevet handlekompetence.

Større tillid til kroppen forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen.

Mentale problemer som store følelsesmæssige udsving mindskes.

Højere aktivitetsniveau fører til øget social accept (Hutzler, 1990).

Oplevet handlekompetence/self-efficacy forstået som ’jeg-kan oplevelsen’. Individets egen vurdering af sin evne til at udføre en bestemt handling. Troen på egen handlekraft har stor betydning for individets mestring og påvirker lysten til overhovedet at forsøge at mestre situationen. Jo større oplevet handlekompetence, desto mere aktivt er forsøget på at mestre problemer eller krævende situationer (Bandura, 1977). Den gode idrætslige oplevelse vil ofte understøtte individets tro på egen handlekraft.

Deltagelse forstået som personens involvering i dagliglivet. Deltagelse kan anskues i forhold til de sociale sammenhænge, personen indgår i. Idræt og bevægelsesaktiviteter repræsenterer nogle af disse sammenhænge (Schiøler & Dahl, 2003).

Målet med TIB er selvaktualisering, samt at den enkelte opnår en aktiv, sund livsstil gennem hele livet

Selvaktualisering forstås som bevægelsen fra afhængighed til selvstændighed. Selvstændigheden øges, efterhånden som man bliver i stand til at knytte tidsperspektivet til sine mål, og efterhånden som selvopfattelse, selvagtelse og kropsbillede bedres. Selvaktualisering er knyttet til empowerment-processen (Sherrill, 2004). I idræt har man mulighed for at aktualisere sig selv i en kropslig kontekst.

Hvad er karakteristisk i de forskellige regi’er

TIB foregår som et led i sundhedsfremme og forebyggelse, i rehabilitering og genoptræning, i undervisning og specialpædagogik og i den frivillige idræt.

I sundhedsfremme og forebyggelse er TIB undervisning. Målet, at deltagerne lærer noget om sig selv og sine vaner, med henblik på at forandre disse vaner i retning af en mere sund livsstil. Aktiviteterne foregår i grupper, hvor deltagerne gør erfaringer i fællesskab og gensidigt påvirker og inspirerer hinanden. Deltagerne støttes i at reflektere over, hvilke forandringer der vil være mulige og hensigtsmæssige i forhold til deres sundhed og trivsel.

I rehabiliteringen er målet med TIB, at deltageren udvikler bevægelseskontrol og kropslig kompetence med henblik på at personen kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Aktiviteterne tilrettelægges, så deltageren glemmer sig selv og oplever sig selv som medspiller i et fællesskab. At glemme sig selv i idrætten medfører ofte, at man kan mere, end man forventede, og at nye færdigheder dukker op, fordi de er nødvendige for, at man kan udfylde sin plads i fællesskabet.

Undervisning og specialpædagogik dækker dels skolen, hvor elever med nedsat funktionsevne undervises sammen med de øvrige elever. Dels specialpædagogiske tiltag for såvel børn som voksne med nedsat funktionsevne.

I skolen tilrettelægges TIB med henblik på, at eleverne udvikler kropslige færdigheder og sociale kompetencer. God fysisk form og en sund livsstil er også et fokus i undervisningen. Da elever med nedsat funktionsevne undervises i idræt sammen med de øvrige elever, må undervisningen må være inkluderende – den må tilrettelægges, så alle elever kan deltage og få optimalt udbytte. Undervisningen skal tillige leve op til skolens mål for faget idræt.

I specialpædagogikken anvendes TIB som nøglen i læreprocesser, hvor deltagerne skal genlære tabte færdigheder og kompetencer eller støttes i kropslige læreprocesser, der ikke umiddelbart forløber som forventet i forhold til normen.

Undervisningen tilrettelægges, så der er mulighed for at jeg-kan oplevelser, og deltageren støttes i efterfølgende at reflektere over, hvad der skete, og overveje, hvordan oplevelsen kan bruges i personens videre udvikling. TIB i specialpædagogikken bygger på specialpædagogiske ideer.

I den frivillige idræt er TIB oftest rekreativt og lystbetonet. Deltagerne udfolder og udtrykker sig gennem kamp, leg og dans og fordybelse. Drivkraften er bevægelsesglæde og fascination af aktiviteten i sig selv. Konkurrence og præstation gennem perfektionering af teknikker er også karakteristisk for TIB i den frivillige sektor, især når det drejer sig om topidræt. TIB i den frivillige idræt tager overvejende udgangspunkt i særlige idrætsdiscipliner, tilrettelagt for mennesker med nedsat funktionsevne.

Hvem er aktører for igangsætning?

Idrætsinstruktører, trænere, idrætslærere, fysioterapeuter, speciallærere, idrætspædagoger, socialpædagoger.

TIB finder sted som et møde mellem en kyndig instruktør / underviser, der ’tror på det’, og en række deltagere.

Instruktøren / underviseren må have særlige forudsætninger, både fagligt og personligt. (Uddannelsesmæssig baggrund og uddannelsesmuligheder diskuteres på 3. møde)

Hvordan dokumentere / evaluere?

Der mangler metoder til at vurdere nytten af TIB. Det anbefales at sådanne metoder udvikles i de enkelte sektorer med de evalueringsredskaber, man i forvejen anvender der. (På hvilke områder mener vi, at der skal forskes i DK? Diskuteres på møde  4)

Referencer:

Bandura, A. (1977): Self  -efficacy: Towards unifying theory of behavioural change. Psychological Review, 84(2), 191-215.

Hutzler, Y (1990): The Concept of Empowerment in Rehabilitation Sports. I: Doll-Tepper, G. et al: Adapted Physical Activity. Berlin. Springer-Verlag.

Reid, G; Stanish, H (2003): Professional and Disciplinary Status of Adapted Physical Activity. I: APAQ, juli 2003, Vol. 20 Issue 3, p 213.

Schiøler, G. & Dahl, T. (red) (2003) ICF: International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. København: Munksgaard.

Sherrill, C. (2004): Adapted Physical Activity, Recreation and Sport: Crossdisciplinary and Lifespan. 6^th ed. Boston, Mass.: WCB Mc Graw-Hill.

Anne-Merete /  120107