Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
   
 
Gå til: Forside > Idræt > Tænketank > Referater

 

Tænketank om tilpasset idræt

 


Der skal stilles krav til institutioner for mennesker med funktionsnedsættelse (institutioner forstået bredt – eks. skoler, værksteder, bosteder, fritidsordninger) om, at TIB / motion indgår / prioriteres.
 

Referent Søren Jul Kristensen.


Deltagere i TIB-aktiviteter (mennesker med nedsat funktionsevne) skal involveres og være med til at træffe valg.

Deltagere i TIB-aktiviteter skal lære at tage ansvar for egen idræt / motion / bevægelsesaktiviteter (indforstået at forskellen mellem behandling og idræt er at man som patient ofte stoler blindt på sin behandler og lader denne tage ansvaret for sin krop – mens man i idrætten bliver nødt til at tage ansvar selv – der skal altså foretages et holdningsskift fra et miljø til et andet – og hvordan gør man det).

Behov for let adgang hjælpemidler til mennesker med svære funktionsnedsættelser.

For næsten alle idrætsinstruktører herunder TIB-instruktører gælder, at idræt er sjov, og de gerne vil give dette videre til andre. De finder ofte konkurrence, det at presse sig selv mv. motiverende. Dette er ofte ikke tilfældet for mennesker med nedsat funktionsevne. Derfor kan man ofte ikke ”lokke” mennesker med nedsat funktionsevne med, at idræt er sjov. Dette modsætningsforhold skal man som TIB-instruktør være bevidst om.

De fleste idrætstilbud i den frivillige idræt herunder handicapidrætten er ofte ”færdige idrætter”, hvor deltagerne i høj grad skal tilpasse sig reglerne. Hvor der er faste regler er tilpasningsmulighederne også begrænsede. TIB står for den modsatte prioritering: Trods afsæt i genkendelige idrætsdiscipliner/aktiviteter tilpasses aktiviteterne deltagernes forudsætninger så de på deres egne præmisser er fuldgyldigt med og har relevant udfordring.

Der er behov for afklaring af, hvad de forskellige sektorer kan byde ind med ift. TIB. Eks. er det en udbredt opfattelse, at DHIF kan det hele, når det handler om idræt for mennesker med et handicap. Det er måske en fejl. Handicapidrætten har begrænsede tilbud for mennesker, som ikke passer ind ift. de kendte idrætter.

Der er behov for TIB-baserede motiveringsmiljøer (idrætstilbud, hvor det sikres, at alle uanset forudsætninger, præsenteres for idrætsaktiviteter, som umiddelbart er motiverende). Disse idrætstilbud kan også være afklaringsmiljøer, hvor den enkelte finder frem til, hvilke idrætsaktiviteter han/hun finder motiverende.

Svært for specialundervisningen at bygge bro til andre idrætsmiljøer. Oplever, at de ”rigtige” tilbud ikke findes i andre regier eks. den frivillige idræt. I specialundervisningen er udgangspunktet den enkelte elev, mens ikke mindst den frivillige idræt tager udgangspunkt i relativt ”regelfaste” idrætter og næsten altid er holdbaseret, hvor den enkelte skal tilpasse sig ift. de øvrige på holdet.

Behov for forbedret tilgængelighed. I England er man i gang med at sikre, at et antal motionscentre skal være tilgængelige for mennesker med handicap – ikke kun fysisk tilgængelige, men også klar med relevant instruktion m.m.

I den frivillige idræt motiveres trænere og instruktører oftest af selve idrætsgrenen og arbejdet med at blive bedre / konkurrencen / stævnerne / resultaterne. Hvad skal motivere TIB-trænere/instruktører i den frivillige idræt, hvor man ikke kan holde skarp fast i en idrætsgren, deltage i stævner, være motiveret af at opnå gode resultater i konkurrencen med andre? Det, der motiverer en TIB instruktør, er den enkelte deltagers individuelle udvikling idrætsligt og personligt – i vores samfund oftest lønnet personale.

Vigtigt af forstå gruppen af mennesker med nedsat funktionsevne bredt for at få en bred interesse for TIB. Måske er ”handicapidræt” for ”smalt” til, at der er interesse for det på universiteterne – hvorimod vi måske kan få lydhørhed, hvis vi kan overbevise dem om at TIB er et vigtigt redskab for en meget bred målgruppe. Eksempelvis alle inaktive, som de fleste er enige om vil komme til at belaste sundhedsvæsenet.

Et problem, at der efter Karen Inge Halkiers afgang ikke findes undervisere / forskere på universiteterne, som brænder for handicapidræt / TIB.

Der mangler TIB-uddannede personer og organisatoriske rammer, hvor TIB kan foregå.




 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til tænketank forside

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk