Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 

 

Præsentation af Lege- og Aktivitetsdatabasen

 

 

Af Helle E. Cordua

 

Baggrund og idé

 

Lege- og Aktivitetsdatabasen indeholder lege, som er egnet til at tilpasse, så alle kan være med. Databasen er samtidig erstatning og videreudvikling af Handicapidrættens Videnscenters idékatalog ”Ideer til tilpasset lege og bevægelse”.

 

Det betyder, at alle lege og aktiviteter, som findes i databasen, er blevet brugt til tilpassede idrætsaktiviteter i undervisningssituationer af  Handicapidrættens Videnscenters idrætskonsulenter. De udvalgte lege har typisk været brugt i forbindelse med projekter, hvor fysisk aktivitet har været en del af en større helhed.

 

Alle kan deltage!

 

Da filosofien bag databasen er, at "alle kan deltage" - uanset handicap, er det et bevidst fravalg, at der ikke er mulighed for at søge og sortere med udgangspunkt i et bestemt handicap. Man vil altså ikke kunne finde en liste med lege og aktiviteter for eksempelvis blinde. Men under de enkelte lege vil man kunne læse eksempler på, hvordan man skal bære sig ad med at tilpasse legen, sådan at også, eksempelvis, en blind kan være med eller hvilke særlige forholdsregler der bør være, hvis der f.eks. er kørestolsbrugere blandt deltagerne. Læs mere om tilpassede aktiviteter under et afsnit om tilpasset undervisning. 

 

Målgruppen

 

Databasens primære målgruppe er idrætslærere, pædagoger, speciallærere og terapeuter, som arbejder med idræt til mennesker med nedsat funktion. 

Folkeskolelærere med enkeltintegrerede elever vil også kunne drage nytte af databasen til aktiviteter, hvor alle kan deltage ligeværdigt.

Man kan også forstille sig, at institutioner eller dagtilbud vil kunne bruge databasen til at finde ideer.

Endelig kan lærer- og pædagogstuderende have gavn af databasen. 

 

Søg præcist ved hjælp af lister

 

For at få en så præcis søgning som muligt, er det en god ide at bruge ordene fra listerne under 'Kategori', 'Sted', 'Antal deltagere' og 'Rekvisitter'

På den måde er der større chance for at få et brugbart resultat. Du kan læse mere om databasens søgemuligheder her.

 

Flere lege og flere aktiviteter i fremtiden …

 

Databasen vil løbende blive opdateret og tilført nye lege og aktiviteter. De vil komme dels fra videncentrets idrætskonsulenter, som vil supplere med lege fra praksis. Dels fra lege som vores TIB-netværksmedlemmer evt. bidrager med og dels fra lege som videnscentrets bibliotekarer finder i bøger og kataloger med tilpassede lege.

 

 

 

Til top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs en artikel om Lege- og Aktivitetsdatabasen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 .

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk