Gå til: Forside > Idræt > Netværksgrupper >

Dansk Netværk i TIB > Lege- og aktivitetsdatabase > Tilpassede aktiviteter

Af Idrætskonsulenterne Anne-Merete Kissow og Tine Soulié

Tilpassede aktiviteter

Når man som underviser eller igangsætter af idrætsaktiviteter står over for en gruppe mennesker med meget forskellige forudsætninger, er udfordringen at skabe en ramme, hvor alle kan deltage og udfolde sig med de forudsætninger, de har og få en god idrætslig oplevelse.

Deltagerne kan have behov for, at undervisningen tilpasses deres forudsætninger og potentialer.

Der er mange muligheder for at tilpasse, variere og differentiere undervisningen.

Justeringen kan være stor eller lille. Det vigtigste er, at man i samarbejde med deltagerne bestræber sig på at skabe en aktivitet, som giver passende udfordring til alle.

Inkluderende undervisning er kendetegnet ved at dagsorden sættes med udgangspunkt i de personer, der aktuelt er til stede. Og det er vigtigt, at deltagerne selv er med til at sætte denne dagsorden.

Følgende områder er i flg. Peter Downs[1] vigtige at give opmærksomhed:

·        Hvordan man griber undevisningen an

·        Regler / organisering

·        Baner / rammer

·        Rekvisitter

Eksempler på strategier indenfor de fire områder:

Hvordan man griber undervisningen an

For nogle deltagere har introduktionen til undervisningen særlig betydning. Deltagere med eks. Asperger, Tourette, ADHD kan have brug for forudsigelighed og fast struktur. Det kan være en idé at forberede dem på indholdet af undervisningen i god tid og at starte og slutte undervisningen på samme måde hver gang. Introducér nye ting lidt af gangen samtidig med, at noget er velkendt.

Nogle deltagere har behov for visuel støttet materiale, som viser hvilke aktiviteter, deltageren skal undervises i, og i hvilken rækkefølge.

Andre kan have svært ved at begribe en verbal instruktion. De kan have brug for, at man i praksis demonstrerer aktiviteten eller fører deltageren gennem aktiviteten. Man kan starte med ét eller få elementer og langsomt putte flere på, til man har opbygget den egentlige aktivitet.

Det kan være vigtigt at være opmærksom på lyd- og lysforhold. For deltagere med nedsat hørelse er det vigtigt at kunne se ansigtet på den, der taler, så de kan mundaflæse. Vær bevidst om at slukke for musikken i salen, når den hørehæmmede skal fange informationer, eller når en person med synsnedsættelse skal finde rundt blandt aktiviteterne ved at bruge sin hørelse, eller en elev med ADHD eller autisme skal koncentrere sig om andet end musikken.

Regler / organisering:

Deltagere med funktionsnedsættelser har ofte selv ideer til, hvordan de får udfordringer ved en given aktivitet, så involver dem i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen.

Lad deltagerne være med til at bestemme reglerne – evt. differentiere reglerne, så der gælder forskellige regler for forskellige deltagere (som ”handicap” i golf), således at alle bliver udfordret på passende niveau.

Hvis man har deltagere, der bevæger sig langsomt, kan man skabe lige muligheder ved at give alle passende udfordringer: Giv f.eks. deltagerne uden nedsat bevægefunktion særlige opgaver: hinke, løbe baglæns, hoppe på samlede ben, benene bundet sammen, krabbe, ryg mod ryg eller bind for øjnene.

Lad deltagerne arbejde sammen 2 & 2 eller 3 & 3. Det kan være en hjælp for eleven med nedsat funktionsevne at have en makker eller to, samtidig med at der i opgaven ligger en social læringsmulighed.

Giv opgaver, der skal løses kreativt. Ved at arbejde med opgaveløsninger kan alle komme i spil ud fra egne muligheder og forudsætninger.

Tilrettelæg, at der kan foregå to eller flere aktiviteter samtidigt (f.eks. stationer), så alle elever har valgmuligheder og løser opgaver på forskellige niveauer.

Baner / rammer:

Størrelse, form og underlag på banen kan have betydning.

Vær opmærksom på, at det kan være nemmest at køre en kørestol på fast underlag. Giv eleven med nedsat bevægefunktion en mindre bane at løbe på i f.eks. rundbold (kun 1. og 2. base).

Benyt snore tapet fast på gulvet og genstande eller personer, der giver lyd, til elever med nedsat syn.

Gør baner og rammer tydeligt markerede for deltagere med eks. autisme og ADHD. Giv evt. ekstra plads eller et eget område.

Overvej størrelse og formen på banen i forhold til aktivitetens formål både før og under aktiviteten. F.eks. jo mindre bane, jo nemmere for ”fangeren” ved tagfatlege.

Rekvisitter:

Vær opmærksom på valg af størrelse, vægt, form, egenskaber og antal af rekvisitter.

Ramper og nedløbsrør kan være et godt hjælpemiddel for personer med nedsat armfunktion, så bolde kan trilles i stedet for kastes.

Blindebriller kan give særlige udfordringer til ikke-blinde. Stærke farver hjælper deltagere med nedsat syn.

Boldspil: deltagere kan udfordres til at træne tekniske færdigheder ved at bruge mange forskellige typer af bolde mm. og ved at bevæge sig i særlige baner, hvor man skal under, over, gennem, op i osv.. Så kan en elev med muskelsvind i kørestol f.eks. bruge fluesmækker og ballon og udfordre sig selv i en del af banen.

Hurtige bolde i eks. badminton kan afløses af lettere bolde eller balloner, som har længere svævefase. Små bolde eller kastestokke kan erstattes med ærteposer, som er nemmere at holde og kaste. Brug bolde med lyd i til personer med synsnedsættelse.

Fangeleg: deltagerne kan ”tage” ved at ramme med en stav, tørklæde eller ærtepose i stedet for ved berøring.

Lad deltagere med nedsat bevægefunktion benytte egne hjælpemidler: racerunner, keywalker el. lign.

Introducer handicapidrætsgrene for deltagerne. Det er idrætsgrene, der udfordrer alle, og her er det måske deltageren med nedsat funktionsevne, der er bedst.

Knud Aage Nielsen har udviklet spilhjulet[2] som redskab til at skabe boldlege og –aktiviteter. Dette har inspireret os til følgende model, som kan bruges generelt, når man skal udvikle lege og aktiviteter i idræt:

Skrevet i oktober 2008.

Til top