Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 
Dansk Netværk i Tilpasset Bevægelse og idræt > Anmeldelse > Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse
 

 

 

Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse

 

 

Anmeldt af Ida Marie Mundt, Folkeskolen, nr. 24, oktober 2011

En livsbekræftende og samtidig udfordrende antologi, der indeholder 16 artikler fra danske og norske praktikere og forskere, der understreger, at problemer med at begive sig ud i naturen mere er et spørgsmål om at lade sig udfordre af mulighederne frem for at lade sig bremse af forhindringer. Praksiserfaringer og teoretisk baggrund spiller fint op imod hinanden. De 16 artikler er velskrevne og velunderbyggede.

Naturen vil os noget, vi forandres i mødet med den, indhenter nye erfaringer og opbygger selvværd og selvtillid såvel fysisk som psykisk, opnår fællesskaber og uformelle samværsformer og opbygger fælles erfaringsgrundlag.

Forfatterne peger på anderledes læringsrum, på oplevelser på egen krop, på social læring, at stole på egne kræfter. Desuden åbner samvær på denne måde op for alternative samtalerum, et lejrbåls flammer eller en medrivende udsigt over storslåede bjerge kan lade blikket gå på uendeligt og giver rum for drømme og usikkerheder.

Alle grupper af mennesker med funktionshæmning er medtaget, lige fra unge med multiple funktionshæmninger til døvblindfødte, psykiatriske patienter, børn med adfærdsproblematikker, fysisk handicappede, mennesker med en eller anden grad af psykisk eller social funktionsnedsættelse og langtidssyge i rehabiliteringstilbud.

En tankevækkende og inspirerende bog, der giver lyst til at afprøve. En bog, jeg vil præsentere på specialskolens lærermøde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto af forsiden af bogen Friluftsliv

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk