Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 
Dansk Netværk i Tilpasset Bevægelse og idræt > Anmeldelse > Vinteraktiviteter - oversat udrag

 

Vinteraktiviteter - oversat uddrag fra bogen 'Passa mig'!

 

 

I den svenske bog ’Passa Mig!’, som er en oversættelse af bogen ’Give it a Go’, er tilføjet et kapitel om Vinteraktiviteter, som hverken findes i den australske udgave eller den danske oversættelse.
Kapitlet indeholder generelle betragtninger om vinteraktiviteter og undervisningsmetoder i dette.
Der er et afsnit om hjælpemidler til vintersport, om langrend, skøjteløb, isspil og friluftsliv. Til alle afsnit er knyttet ideer til, hvordan aktiviteterne kan tilpasses til de syv unge børn, som vi også følger i den danske ’Spil mig’.
Da vi tror, det kan have interesse for personer i Danmark, der beskæftiger sig med vinteraktiviter til børn og unge med handicap, bringer vi her et kort uddrag af kapitlet, oversat til dansk. Bogen findes på biblioteket på Handicapidrættens Videnscenter.
 


Vinteraktiviteter


Undervisningen i vinteraktiviteter omfatter forskellige motionsformer, som kan dyrkes udendørs om vinteren, for eksempel langrend, slalomskiløb, snesko-vandring, skøjteløb og friluftsliv.
Det vigtigste i forhold til alle motionsformer, der dyrkes om vinteren, er, at man er opmærksom på forskellige naturforhold. Da mange typer af handicap er forbundet med ændret stofskifte eller nedsat sensibilitet, skal man især sørge for, at eleverne ikke kommer til at fryse. Det betaler sig at instruere eleverne i passende påklædning. Det er godt at sikre sig, at der altid findes varmestuer i nærheden. Man skal også være opmærksom på lysforholdene, når man bevæger sig ude om vinteren. Særligt for personer med synshandicap kan det være svært at orientere sig i den blå skumring om eftermiddagen eller i stærkt solskin, som reflekteres i sneen. Ved vanskelige lysforhold kan det være en nyttigt at have en hjælper ved hånden, at anvende kontrastfarver eller solbriller. Man skal sikre sig, at der ikke er forhindringer på aktivitetsområdet. Dette gælder for eksempel i varmestuen, men man bør også tænke over, hvordan personer, der bruger hjælpemiddel skal komme ud i sporet eller op i bakken, og hvor hjælpemidlet kan stilles, mens man er i gang med aktiviteten.
 


Langrend


Langrend kræver balance, koordination og udholdenhed. Gennem rigtigt valg af udstyr kan man medvirke til at oplevelsen bliver sjovere. Det er også vigtigt at vælge et passende skiterræn. Børn synes ofte bedre om at træne skiløb ude i terrænet end i skisporet. Et godt skiterræn er trygt og varieret. Både i skråninger og på plan mark kan man bygge aktivitetsområder med stigninger og nedkøringer, pukler, hopbakker, forskellige baner og eventyrspor samt flade områder til leg.
 


Skøjteløb
 

Skøjteløb består af løb fremad og baglæns, cirkler, bremsning, retningsændring, glidning, piruetter og forskellige hop. Træningen begynder med balanceøvelser og tilvænning til isen. Når man begynder at løbe på skøjter, er det også nyttigt at lære at falde rigtigt og at rejse sig op igen. Det betaler sig at sørge for valg af stabile skøjter, som sidder godt på fødderne. Kørestolsbrugere kan benytte sig af skøjtekælke. Der findes forskellige typer af skøjtekælke til kunstløb, langdistanceløb og isspil. En kælk, der er beregnet til isspil, og som har to hockeyskinner under sædet og en metalbue foran, passer godt til almindeligt brug.
Efterhånden som skøjteteknikken udvikles, kan man også prøve at løbe i formationer og lave øvelser på isen. Både stående skøjteløbere og skøjteløbere på kælke kan udøve disse aktiviteter sammen.
Stefan (med cerebral parese) kan have svært ved at løbe på skøjter. Til hjælp kan han have en glider eller en sparkstøtting. Man kan bøje sparkstøttingens meder en anelse ud i siderne, så det er lettere for ham at at skøjte. Hvis Stefan ikke kan bruge skøjter, kan han bruge en skøjtekælk.
Beskriv skøjtebanen for Niklas (har svær synsnedsættelse) og lad ham blive fortrolig med omgivelserne. Brug så stærke farver som muligt på de redskaber, der anvendes på isen. Til hjælp for orienteringen kan man også anvende lydkilder. Som støtte for balancen kan Niklas, hvis han har behov for det, bruge en glider, en sparkstøtting eller en hockeystav, der holdes af en hjælper. Ved tekniske øvelser kan man afgrænse et roligt område på isen. Så behøver Niklas ikke at være bange for at støde sammen med de andre skøjteløbere. Lektionen skal også altid indeholde lege, som Niklas kan deltage i sammen med de andre. Ved de fælles lege kan hjælperen støtte ham i at orientere sig.

 

   

 

 

 

 

 

 

Litteraturliste med bøger om vinteraktiviteter

 

 

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk