I den svenske bog ’Passa Mig!’,
som er en oversættelse af bogen ’Give it a Go’, er tilføjet et kapitel
om Vinteraktiviteter, som hverken findes i den australske udgave eller
den danske oversættelse.
Kapitlet indeholder generelle betragtninger om vinteraktiviteter og
undervisningsmetoder i dette.
Der er et afsnit om hjælpemidler til vintersport, om langrend,
skøjteløb, isspil og friluftsliv. Til alle afsnit er knyttet ideer til,
hvordan aktiviteterne kan tilpasses til de syv unge børn, som vi også
følger i den danske ’Spil mig’.
Da vi tror, det kan have interesse for personer i Danmark, der
beskæftiger sig med vinteraktiviter til børn og unge med handicap,
bringer vi her et kort uddrag af kapitlet, oversat til dansk. Bogen
findes på biblioteket på Handicapidrættens Videnscenter.
Vinteraktiviteter
Undervisningen i vinteraktiviteter omfatter forskellige
motionsformer, som kan dyrkes udendørs om vinteren, for eksempel
langrend, slalomskiløb, snesko-vandring, skøjteløb og friluftsliv.
Det vigtigste i forhold til alle motionsformer, der dyrkes om
vinteren, er, at man er opmærksom på forskellige naturforhold. Da
mange typer af handicap er forbundet med ændret stofskifte eller
nedsat sensibilitet, skal man især sørge for, at eleverne ikke
kommer til at fryse. Det betaler sig at instruere eleverne i
passende påklædning. Det er godt at sikre sig, at der altid findes
varmestuer i nærheden. Man skal også være opmærksom på
lysforholdene, når man bevæger sig ude om vinteren. Særligt for
personer med synshandicap kan det være svært at orientere sig i den
blå skumring om eftermiddagen eller i stærkt solskin, som
reflekteres i sneen. Ved vanskelige lysforhold kan det være en
nyttigt at have en hjælper ved hånden, at anvende kontrastfarver
eller solbriller. Man skal sikre sig, at der ikke er forhindringer
på aktivitetsområdet. Dette gælder for eksempel i varmestuen, men
man bør også tænke over, hvordan personer, der bruger hjælpemiddel
skal komme ud i sporet eller op i bakken, og hvor hjælpemidlet kan
stilles, mens man er i gang med aktiviteten.
Langrend
Langrend kræver balance, koordination og udholdenhed. Gennem rigtigt
valg af udstyr kan man medvirke til at oplevelsen bliver sjovere.
Det er også vigtigt at vælge et passende skiterræn. Børn synes ofte
bedre om at træne skiløb ude i terrænet end i skisporet. Et godt
skiterræn er trygt og varieret. Både i skråninger og på plan mark
kan man bygge aktivitetsområder med stigninger og nedkøringer,
pukler, hopbakker, forskellige baner og eventyrspor samt flade
områder til leg.
Skøjteløb
Skøjteløb består af løb
fremad og baglæns, cirkler, bremsning, retningsændring, glidning,
piruetter og forskellige hop. Træningen begynder med balanceøvelser
og tilvænning til isen. Når man begynder at løbe på skøjter, er det
også nyttigt at lære at falde rigtigt og at rejse sig op igen. Det
betaler sig at sørge for valg af stabile skøjter, som sidder godt på
fødderne. Kørestolsbrugere kan benytte sig af skøjtekælke. Der
findes forskellige typer af skøjtekælke til kunstløb,
langdistanceløb og isspil. En kælk, der er beregnet til isspil, og
som har to hockeyskinner under sædet og en metalbue foran, passer
godt til almindeligt brug.
Efterhånden som skøjteteknikken udvikles, kan man også prøve at løbe
i formationer og lave øvelser på isen. Både stående skøjteløbere og
skøjteløbere på kælke kan udøve disse aktiviteter sammen.
Stefan (med cerebral parese) kan have svært ved at løbe på skøjter.
Til hjælp kan han have en glider eller en sparkstøtting. Man kan
bøje sparkstøttingens meder en anelse ud i siderne, så det er
lettere for ham at at skøjte. Hvis Stefan ikke kan bruge skøjter,
kan han bruge en skøjtekælk.
Beskriv skøjtebanen for Niklas (har svær synsnedsættelse) og lad ham
blive fortrolig med omgivelserne. Brug så stærke farver som muligt
på de redskaber, der anvendes på isen. Til hjælp for orienteringen
kan man også anvende lydkilder. Som støtte for balancen kan Niklas,
hvis han har behov for det, bruge en glider, en sparkstøtting eller
en hockeystav, der holdes af en hjælper. Ved tekniske øvelser kan
man afgrænse et roligt område på isen. Så behøver Niklas ikke at
være bange for at støde sammen med de andre skøjteløbere. Lektionen
skal også altid indeholde lege, som Niklas kan deltage i sammen med
de andre. Ved de fælles lege kan hjælperen støtte ham i at orientere
sig.