Gå til: Forside > Idræt > Netværksgrupper >

Dansk Netværk i Tilpasset Bevægelse og idræt > Anmeldelse > Unge med handicap og idræt

Unge med handicap og idræt

Artikel til ’Ungdomsforskning’, Center for Ungdomsforskning,

nr. 4 2008, årg. 7

Af Anne-Merete Kissow

Erfaring og forskning viser, at unge med handicap gennemgående bevæger sig for lidt i forhold til de anbefalinger, man fra sundhedsstyrelsen giver i forhold til at opretholde en sund livsstil.

De deltager ligeledes i mindre grad i den frivillige idræt end gennemsnittet af befolkningen og dyrker mindre fysisk aktivitet på egen hånd. Det kan der være mange årsager til. Der kan være vanskeligheder med at transportere sig, mangel på passende idrætstilbud i nærheden af hjemmet eller problemer med tilgængeligheden til de tilbud, der er. Den unge kan mangle evnen til at tage initiativ til at komme af sted eller mangle mennesker omkring sig, der støtter og skubber ham til at være aktiv.

Unge mennesker med handicap har stor tendens til isolation og en livsstil der indebærer udtalt sundhedsrisiko, f.eks. inaktivitet, dårlige spisevaner, misbrug og hvad deraf kan følge af lav livskvalitet.

Fysisk aktivitet har som bekendt positive konsekvenser for sundhedstilstanden. Men lige så vigtigt er det, at idræt og fysisk aktivitet ofte tilbyder den unge mulighed for sociale kontakter og netværk, der kan anspore til et generelt aktivt liv som deltager i samfundets sociale fællesskaber.

Handicapidrættens Videnscenters engagement på handicapområdet

Handicapidrættens Videnscenter er en selvejende institution, som modtager statsstøtte til at indsamle og systematisere viden om idræt og job til særlige målgrupper og formidle denne viden til de mennesker, der har brug for den. Det kan f.eks. være lærere, terapeuter, sagsbehandlere, pædagoger, studerende i social- og sundhedsfag, kommunale beslutningstagere, borgere m.fl. Videnscenteret er landsdækkende, og har tæt samarbejde med institutioner i hele Norden, som arbejder inden for tilsvarende områder, og vi forpligter os til at forbedre forholdene for alle mennesker med nedsat funktionsevne når det gælder idræt og job på særlige vilkår.

Metoderne i arbejdet afstemmes efter opgaven, men især to af de arbejdsformer, vi lægger stor vægt på, skal omtales her. Den ene er praksisudvikling sammen med professionelle, der ønsker forbedring af egne arbejdsmetoder og har brug for videnscenterets kompetence og viden i denne proces. Den anden er formidling af den praksis, der fungerer godt og som kan være til inspiration og danne grundlag for refleksion for andre praktikere. Begge arbejdsformer kan være afsæt for mere systematiserede undersøgelser eller egentlig forskning. 

De eksempler, der fremhæves i denne artikel, vil være koncentreret om videnscenterets arbejde med børn og unge med nedsat funktionsevne.

Praksisudvikling

I Handicapidrættens Videnscenter har vi i mange år deltaget i praksisudviklingsprojekter, heriblandt en række projekter med fokus på børn og unge med nedsat funktionsevne og deres deltagelse i idræt og fysisk aktivitet.

For eksempel har vi fra mange vinkler arbejdet med handicappede børn og unges mulighed for at deltage i skolens idrætsundervisning. Elever med handicap har ifølge loven den samme ret som andre til at modtage en kvalificeret undervisning i idræt. Vi har gennemført en undersøgelse af i hvor høj grad elever med handicap deltager i idrætsundervisningen på folkeskolerne i Roskilde Kommune, og som forventet viste den, at især elever med fysisk handicap sjældent deltager i undervisningen. Set i et ligebehandlingsperspektiv er dette naturligvis ikke acceptabelt. Derfor er vi, som konsekvens af disse resultater, nu i gang med en undersøgelse, der går dybere ned i, hvordan enkelte elever med handicap og deres lærere oplever idrætsundervisningen.

Blandt barriererne for, at elever med nedsat funktionsevne deltager i idrætsundervisningen, angives, at lærerne mangler kompetence til at undervise dem. På den baggrund har vi afholdt en række kurser i Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) for lærere samt udgivet bøger og undervisningsmateriale til brug i undervisningen.

Erfaringer fra praktiker til praktiker

Der er mange professionelle, som i deres praksis med mennesker med nedsat funktionsevne arbejder nytænkende og kreativt, uden at det nødvendigvis bliver synligt for andre. Det kan ofte være svært at finde tid til at skrive eller på anden måde formidle sig til andre om sin praksis. Ofte har man måske svært ved at sætte ord på det, man gør, selv om man ser, mærker og erfarer, at det fungerer godt og har positiv betydning for de mennesker, det handler om.

Vidensdeling er et vigtigt element i den faglige udvikling. Derfor har vi i videnscenteret valgt at bruge tid og kræfter på at skabe fora, hvor praktiker kan formidle sig til andre praktikere og evt. få hjælp til denne formidling. Det kan være i form af bøger, artikler på hjemmesiden, interviews ved Videnscenterets journalist, redigering af temanummer af tidsskrifter på handicapområdet eller koordinering af netværk

Hvorfor idræt til unge med handicap?

Der kan gives mange gode grunde til, at børn og unge med handicap skal kunne deltage i idræt og bevægelse lige som alle andre. Glæden ved kropslig udfoldelse og socialt fællesskab er vel dybest set den vigtigste grund for den enkelte. Men det kan også indebære andre gevinster, for eksempel at man bliver klogere på sig selv og udvikler færdigheder og  kompetencer, som man muligvis også kan bruge i andre sammenhænge. Gennem idræt og bevægelse kan man yderligere udvikle identitet og selvopfattelse, og ikke mindst kan man gennem fysisk aktivitet  påvirke sin helbredstilstand i positiv retning.

Det er en almindelig antagelse, at deltagelse i idræt og bevægelsesaktiviteter kan bidrage til empowerment – at den enkelte tager magten i sit eget liv. Mange erfaringer og beretninger fra idrætsudøvere underbygger denne antagelse, og resultater fra nordisk og international forskning tyder på, at denne sammenhæng er sandsynlig.

Når det gælder mennesker med nedsat funktionsevne viser erfaringen, at deltagelse i idræt på en række konkrete områder bidrager til empowerment: Fysisk udfoldelse fører til forbedret funktion, mestringsoplevelse medfører øget oplevet handlekompetence, større tillid til kroppen forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen, mentale problemer, som store følelsesmæssige udsving bliver mindre alvorlige og højere aktivitetsniveau fører til øget social accept.

Udvikling af empowerment er en væsentlig forudsætning for, at mennesker med nedsat funktionsevne kan komme til at leve et liv som aktive medborgere, og i det perspektiv er idræt og bevægelsesaktiviteter et godt omdrejningspunkt i rehabiliteringsforløbet.

Idræt og bevægelsesaktiviteter kan tilrettelægges, så deltageren oplever udvikling af handlekompetence og øget tro på egen formåen. Ydermere kan de tilpasses, så alle kan deltage og udfolde sig med de forudsætninger, man har, og dermed opleve, at man kan noget, selv om kroppen er begrænset af funktionstab.

Idrætsdeltagelse kan, især for børn og unge med handicap, også få betydning for udvikling af identitet og selvopfattelse, og de kan muligvis lære kompetencer og færdigheder, der også kan bruges i andre af livets sammenhænge, f.eks. i uddannelse og job. Endelig vil regelmæssig fysisk aktivitet være afgørende for deres sundhedstilstand.

Praksisudvikling og vidensdeling

I det følgende beskriver vi et aktuelt udviklingsprojekt, der belyser idrættens betydning i rehabilitering af unge med erhvervet hjerneskade.

Derefter præsenteres et kort eksempel på erfaringsdeling mellem praktikere omkring friluftsliv i specialundervisningen.

Idræt i rehabilitering af unge mennesker med erhvervet hjerneskade

Hvad betyder det for unge mennesker med erhvervet hjerneskade, at idræt er et fast punkt på programmet i deres rehabiliteringsforløb?

Kan deres erfaringer og oplevelser med idrætsdeltagelse bruges, når de skal videre med uddannelse og job?

Det er nogle af de spørgsmål, vi søger svar på i et projekt, som Handicapidrættens Videnscenter medvirker i sammen med afdelingen Fjordbo på Vejlefjord Neurocenter.

Fjordbo er et botilbud og behandlingssted, som har til huse i en af de smukke gamle villaer i Vejlefjord Centeret. Der er plads til seks unge mennesker med erhvervet hjerneskade. Et typisk ophold har en varighed på ni måneder. Nye elever optages løbende, idet henvisning sker via den kommunale sagsbehandler.
Et ophold på Fjordbo er både behandling og træning, der er tilrettelagt individuelt efter den unges egne forudsætninger og mål. Træningen er både intellektuel, fysisk og social.
Der er desuden mulighed for at øve sig i at bo selvstændigt i træningslejlighed og at komme i praktik uden for Fjordbo.
Fjordbo’s målsætning er at forberede eleverne til at kunne føre et selvstændigt og indholdsrigt voksenliv med så få støtteforanstaltninger som muligt.

Det kræver en særlig indsats at opretholde sin handlekraft og selvrespekt, når man som ungt menneske har fået en hjerneskade, og det medfører som regel en livslang funktionsnedsættelse. Det særlige ved idrætsaktiviteter er, at de kan være medvirkende til at mestre den situation og komme videre samtidig med, at de positive oplevelser, der er forbundet med at udfolde sig sammen med andre i leg og spil, kan være et mål i sig selv.

Endvidere kan aktiviteterne af den enkelte videreføres gennem deltagelse i idræts- og bevægelsestilbud i lokalområdet, og dermed være en vej til et aktivt fritidsliv, også efter opholdet på Fjordbo.

Idrætsaktiviteterne

Idrætsprojektet varer 10 måneder, og i den periode planlægges idrætsaktiviteter inden for de normale idrætstider i Fjordbo, dvs to formiddage om ugen. Det er friluftsaktiviteter som sejlads og roning, boldspil, leg, spil, dans og drama, fitness, svømning, atletik m.m.

Aktiviteterne udvælges og tilrettelægges med udgangspunkt i den gruppe unge, der aktuelt bor i Fjordbo. De er naturligvis meget forskellige, og i planlægningen må vi tage udgangspunkt i den enkeltes behov og muligheder.

Vi ser ofte, at de unge som følge af deres hjerneskade har svært ved at finde motivation for fysisk aktivitet, selv tage initiativ og fastholde indsatsen under aktiviteterne. At de tillige ofte er i dårlig fysisk form, øger heller ikke motivationen.

Vi kan støtte dem til at være aktive ved en stramt styret, deduktiv undervisningsform, hvor underviseren stiller opgaverne og kontrollerer, at de løses tilfredsstillende. Det kan betyde, at den enkelte følges tæt af en pædagog eller terapeut, f.eks. på en løbetur i terrænet og coaches undervejs til at yde sit bedste.

Kontrollen kan også lægges i organisering af aktiviteten. Løb kan f.eks. organiseres som stjerneløb, hvor deltagerne løber fra et centrum ud til en af fem poster i en stjerne, henter en ting eller information, vender tilbage til centrum, hvor underviseren venter, og løber derefter ud til en anden post i stjernen.

Løbet kan også lægges i en overskuelig rundbane, som gennemløbes så mange gange som muligt inden for en vis tid. Den enkelte deltager vil således jævnligt passere startpunktet, hvor underviseren står og tæller omgange.

En skridttæller kan være et godt redskab til, at deltager og underviser i fællesskab kan holde øje med, hvor langt deltageren går eller løber. For de fleste er det en motiverende faktor at kunne konkurrere med sig selv ved at tælle skridt og gradvist øge sin distance.

Denne form for kontrol giver en del af ansvaret til deltageren selv. Man kan snyde, men man føler sig også set, og det vil motivere de fleste til at tage opgaven alvorligt.

Når målet er, at deltagerne opnår empowerment og dermed tro på egen handlekraft, er det nødvendigt, at den enkelte efterhånden bliver i stand til selv at tage del i styringen og fastholde arbejdsindsatsen, uden at der nødvendigvis er ydre kontrol.

Derfor præsenteres deltagerne også for aktiviteter, som er mindre styret af underviseren og i højere grad styret af deltagerens indre motivation. Motivationen kan bæres af, at man med sin indsats har betydning for andre, og at det er sjovt og meningsfuldt at deltage.

Aktiviteterne kan være holdkonkurrencer, hvor alles indsats har betydning for holdets resultat, f.eks. stafetter eller småboldspil, tilrettelagt så alle kan yde deres bedste med de forudsætninger de har, og hvor deltagerne selv er med til at opstille de bedste regler for alle.

Det kan være lege, som udvikles og formes af deltagerne i fællesskab, så de er sjove og meningsfulde for alle.

Eller det kan være mere krævende opgaver, som deltagerne skal løse sammen og hvor alles indsats er oplagt vigtig, for at det kan lykkes, for eksempel sejlads.

Den konkrete undervisning vil ofte være en vekslen mellem forskellige grader af deltagerstyring, og det er i den proces deltagernes kompetencer kommer til udtryk og man som underviser får et billede af, hvilke kompetencer den enkelte må udvikle for at kunne begå sig som medborger i samfundet.

En del af projektets aktiviteter foregår i samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Desuden etableres aktiviteter i samarbejde med Idrætshøjskolen i Vejle og Egmont Højskolen, temadage med særligt indhold og aktivitetsdage ude af huset.

Ved udskrivelse fra Fjordbo støttes brugeren i at tage kontakt til idrætstilbud i lokalområdet, så fortsat idrætsaktivitet bliver mulig. Hvis det er relevant, søges samarbejde med en lokal konsulent fra Dansk Handicap Idræts-Forbund.

Det er vigtigt, at de erfaringer, der kan udledes af de unges deltagelse i idrætsaktiviteterne angående deres kompetencer, er tilgængelige for den sagsbehandler, der vejleder de unge på Fjordbo i forhold til job og uddannelse. De medarbejdere, som medvirker i projektet, vil derfor viderebringe deres iagttagelser og refleksioner fra aktiviteterne til sagsbehandleren.

En jobkonsulent fra Handicapidrættens Videnscenter medvirker i forhold til at skabe og fastholde jobkontakter i brugerens lokalområde efter endt ophold på Fjordbo.

Dokumentation

I projektet er det intentionen at fastholde deltagernes oplevelse af aktiviteterne her og nu, men også at dokumentere, hvilken betydning aktiviteterne har for deltagernes oplevede handlekompetence og tillid til egen handlekraft og myndighed.

Deltagernes oplevelser af idrætsaktiviteternes betydning under opholdet på Fjordbo dokumenteres derfor undervejs og ved afslutning af opholdet via interviews.Desuden fastholdes erfaringer fra den enkeltes kontakt til uddannelse, job og fritidsaktiviteter efter opholdet på Fjordbo.

Projektets idrætslige del afsluttes i juni 2009, men de medvirkende unge følges i deres lokalområde, indtil de og vi vurderer, at de har opnået de kontakter de ønsker og kan magte i forhold til uddannelse, job og fritid.

Fra praktiker til praktiker – et eksempel

Decembernummeret af tidsskriftet Specialpædagogik er et temanummer om friluftsliv til særlige målgrupper. Handicapidrættens Videnscenter har redigeret nummeret, som er en række beretninger fra praktikere, der på denne måde giver deres erfaringer videre til inspiration for andre. Nedenfor gives et eksempel på lærernes erfaringer med idræt og friluftsliv på en ungdomsuddannelse for unge med udviklingshæmning.

Ungdomsuddannelse og friluftsliv

På Idrætslinien på Ungdomsuddannelsescentret Maglemosen kunne vi lærere erfare, at unge elever med udviklingshæmning i stor grad profiterede af friluftsliv i den kompenserende specialundervisning.

Indenfor på skolen kunne eleverne indgå i undervisningen og lytte til lærernes ofte al for megen snakken, med åbne øjne og en lyttende attitude eller med tydelig modstand og mangel på interesse. I begge tilfælde viste det sig ofte, at de ikke forstod, hvad der blev snakket om. Men i forbindelse med friluftslivsaktiviteterne var eleverne vågne, engagerede og motiverede.

Eleverne - mange med meget ringe selvværd og selvtillid - erfarede, at de faktisk kunne tilegne sig kompetencer, der var nyttige – ja ligefrem uundværlige – i forbindelse med friluftslivsaktiviteter: At samle og bruge et Trangia-sæt, at kløve og save brænde, at cykle med anhænger, at køre en trillebør, at vedligeholde et bål, at padle i kano, at vandre langt, at finde vej osv.

Opgaverne var tydelige og konkrete: Uden brænde intet bål. Selvtilliden voksede og det afspejlede sig i anden undervisning.

Ud over denne tilegnelse af handlekompetencer viste det sig, at det at færdes i naturen åbnede op for, at der imellem elever og lærere og eleverne indbyrdes udvikledes stærke relationer. Her var der rum for dybe samtaler – samtaler, som af en eller anden grund var svære at føre, når man var på skolen.

Konflikterne blev færre og mindre voldsomme og der var en naturlig basis for at samarbejde om opgaver.

Det fælles tredje, som turene udgjorde, gav lærerne en særlig mulighed for at arbejde med kommunikation, anerkendelse og relationskompetencer. Noget der tydeligt afspejles, når man møder gamle elever og talen straks falder på turene. Så også selvværdet voksede.

Det var muligt, at stimulere alle fire områder, som man i flg. Tønnesvang (2002) bør rette en dannelsespædagogisk fokus på, hvis man vil styrke elevernes selvudvikling, nemlig: spejling, mestring, mening og fællesskab.

Friluftsliv i den kompenserende specialundervisning viste sig dermed at være en yderst hensigtsmæssig undervisningsform på en ungdomsuddannelse, hvor målet var at styrke elevernes vej fra barn til voksen og forberede dem fysisk, psykisk og socialt til et voksenliv med egen bolig, arbejdsliv og meningsfuld fritid.

Aktiv medspiller

Erfaring viser, at deltagelse i idræt rummer et stort potentiale i forhold til unge med handicap. De er som alle andre unge i en livsfase, hvor identitetsdannelse og overgang til et voksenliv er det helt store projekt, men det kan af mange grunde være svært for dem at begå sig på de arenaer i samfundet, hvor unge almindeligvis høster deres erfaringer. Idrætten tilbyder relationer, hvor man kan blive klogere på sig selv og eksperimentere med roller og sociale relationer. Idrætsmiljøet kan udgøre et prøve-forum, hvor man kan tage chancer og lave fejl, hvor man kan få erfaring med, hvordan man virker på omgivelserne og øve sig i at agere så hensigtsmæssigt som muligt.

For unge mennesker med handicap kan deltagelse i idræt være en værdifuld faktor i processen mod at stå på egne ben, blive aktiv medspiller i samfundet og tage magten i sit eget liv.

Om Handicapidrættens Videncenter

Man kan orientere sig om Videnscenterets aktiviteter og følge udviklingen i de projekter, der er i gang på www.handivid.dk.

Alle kan gratis få råd og vejledning hos Videnscenterets konsulenter eller benytte centerets specialbibliotek, hvor bibliotekarerne gerne hjælper på vej.

Kontakt Anne-Merete Kissow, Idrætskonsulent, Handicapidrættens Videnscenter