Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 

Seminar i Dansk Netværk i Tilpasset Bevægelse og Idræt

 

Dato: 15. september, 2005:

 

Sted:

Vejle- Centret Idrættens Hus

Willy Sørensens Plads 5

7100 Vejle

 

Deltagerafgift:

Gratis (ændret d. 11-8 fra betalingsseminar)

 

Tilmeldingsfrist:

Forlænget til 20. august 2005

 

’Hvordan kan så mange mennesker som muligt få et passende idrætstilbud i deres lokalområde?’

 

Nye udfordringer

 

I de kommende år bliver det en stor udfordring at skabe muligheder for, at alle kan få et tilbud om passende idrætsaktiviteter i deres lokalområde. Strukturerne i samfundet er i forandring, og det er en oplagt mulighed for at tænke nye tanker om organisering af idrætstilbud til mennesker med nedsat funktionsevne. Nye målgrupper viser sig i kølvandet på, at sundhedsvæsenet tilbyder en lang række mennesker motion som forebyggelse og behandling af sygdomme. Det er f.eks. mennesker med kroniske sygdomme, livsstilssygdomme, ældre eller andre, der ikke kan deltage i idrætsaktiviteter på gennemsnittets præmisser. Til dem vil der være behov for tilpassede idrætstilbud, uden for sundhedsvæsenets regi.

 

Fællesskab og glæde ved bevægelse

 

Undersøgelser viser, at oplevelse af fællesskab og glæde har stor betydning, hvis mennesker på lang sigt skal bevare lysten til at deltage i idrætsaktiviteter. Derfor er der god mening i at etablere bevægelsestilbud, der ikke er konkurrenceorienterede, og som findes tæt ved brugernes hjem. Det er oplagt at disse tilbud bl.a. etableres som en del af den folkelige idræt, i den eksisterende foreningsstruktur. Men der kan også være andre muligheder.

Uanset hvilket regi, der er tale om, er der behov for uddannelsesmuligheder for de ledere og instruktører, der skal varetage undervisningen. Det kræver særlige faglige kompetencer at kunne tilpasse bevægelsesaktiviteter til mennesker med nedsat funktionsevne. Det bør være en del af grunduddannelsen hos idrætslærere, speciallærere, specialpædagoger og terapeuter, men der bør også være efteruddannelsestilbud, som kan kvalificere disse og evt. andre faggrupper inden for området.

 

Netværkets muligheder

 

Netværksseminaret er et oplagt forum for at tænke tanker om nye strukturer på dette område. Hvad skal der til, politisk, idrætspolitisk, uddannelsesmæssigt for at løse denne opgave?

Hvordan kan man sikre, at den enkelte kan vælge mellem kvalificerede tilbud, og at markedet er gennemsigtigt nok til, at man kan se, hvad man vælger imellem og hvad man får?

Der er ingen tvivl om, at netværket kan være en ressource i denne proces, både lokalt og på landsplan.

 

Inspiration fra Finland

 

Kari Koivumäki, som er ’Planning Officer’ for området Tilpasset Fysisk Aktivitet i Undervisningsministeriet i Finland, holder hovedoplægget på netværksseminaret.

Han vil fortælle om deres nationale udviklingsprogram inden for Tilpasset Fysisk Aktivitet, som han har stået i spidsen for i 25 år. Programmet har bl.a. udmøntet sig i, at der i de 90 største byer i Finland nu er omkring 90 fuldtidsinstruktører, som udelukkende tager sig af at organisere og instruere bevægelsesaktiviteter til mennesker med handicap, kronisk syge og ældre. Aktiviteterne er ikke konkurrenceorienterede, men sigter mod glæde, sundhed og sociale relationer.

Efter oplægget mødes vi i de lokale netværksgrupper for at tale om, hvordan vi i Danmark kan udvikle lokale strukturer og kvalificeret uddannelse på dette område.

Eftermiddagens workshops og fællesaktiviteter er som tidligere bredt udvalgt, i håb om at alle seminardeltagere vil kunne hente inspiration til sit arbejdsfelt.

 

 

Program:

 

9.30-10.00

Ankomst og kaffe

 

10.00-11.30 (Fælleslokale ved restaurant)

Foredrag ved Kari Koivumäki, ’Planning Officer’ for området Tilpasset Fysisk Aktivitet i Undervisningsministeriet i Finland. (foregår på engelsk).

 

11.30-12.30  se gruppefordeling

Samtale i grupper på baggrund af erfaringerne fra Finland:

Hvordan kan vi opbygge strukturer i Danmark, så alle har mulighed for at deltage i tilpassede bevægelsesaktiviteter i deres lokalområde?

 

12.30-13.00

Præsentation af filmen 'Jeg er en kriger', om Henrik Smeds vej tilbage til en normal tilværelse efter en traumatisk hjerneskade.

 

13.00-14.15

Frokost

Præsentation af bøger, pjecer, materialer. Medbring gerne materiale, som kan være af interesse for andre deltagere.

 

14.15-15.15 (Hal 4A)

Fælles Aktiviteter: Inspiration og praksisideer til arbejdet med alsidige bevægelsesaktiviteter, specielt med fokus på det sociale samvær og den gode kropslige fællesoplevelse. Praksisideerne vil primært tage udgangspunkt i rytmiske bevægelsesaktiviteter.

Underviser: John Friis, cand pæd / lektor i idræt ved Hjørring Seminarium

 

15.15-15.30

Kaffe

 

15.30-17.30

Workshops - se workshopfordelingsseddel.

 

 

Workshops

  1. Idræt til mennesker med erhvervet hjerneskade v/ Vibeke Lund, Tale. Høre. Syn - Institut for Kommunikation.
  2. Idræt til børn og unge med DAMP v/ Kirsten Bundgaard, Langagerskolen, Århus
  3. Konkurrence mellem deltagere, der har forskellige forudsætninger. Erfaringer fra handicapidrætten v/ Jan Johansen, Marselisborgcentret og Søren Jul Kristensen, DHIF

 

Tilmelding til seminar 15. september 2005:

 

Tilmeldingsfrist: 20. august 2005.

 

Det er muligt at tilmelde sig elektronisk.

 

Du kan også sende en tilmelding til: 

 

Handicapidrættens Videnscenter

Havnevej 7

4000 Roskilde

eller

e-mail: post@handivid.dk

 

Angiv tydeligt på tilmeldingen, hvilken workshop du ønsker at deltage i. Vælg kun én workshop.

 

Derudover bedes du oplyse om: Dit navn, stilling, arbejdsplads, adresse, e-mail og telefonnummer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Program

Deltagerliste

Workshopfordeling

Oplægsholdere

 

 

 

Referat af Kari Koivumäki's foredrag

 

Notat - fra dagen

 

Billeder fra dagen

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk