Seminar i Dansk Netværk i Tilpasset Bevægelse og Idræt

Noter fra samtale i gruppe 4 på Netværksseminaret.

Gruppen bestod af personer fra handicapidrætten, specialskoler, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer.
Nedenstående er hovedpunkterne i samtalen:

Det ville give en vis pondus og bedre mulighed for at udvikle et højt vidensniveau, hvis vi havde en systematisk struktureret grund- og videreuddannelse på området tilpasset fysisk aktivitet (APA). Kan det laves i Danmark?

Der er mange ’satellitter’ på feltet – der er grunduddannelser (f.eks. seminarier, terapeutuddannelser), hvor man får undervisning i emnet, og der tilbydes kurser og efteruddannelsesforløb f.eks. på CVU’erne. Men vi kunne behøve en fælles overordnet plan på feltet.
Hvis ideen skal finde politisk fodfæste, skal vi ikke bare tale om handicapidræt, men idræt for særlige målgrupper - som breddeidræt, hvor ¼ af befolkningen kan være målgruppe.

Tilpasset fysisk aktivitet er politisk interessant for flere ministerier – ikke bare for kulturministeriet, som sporten tilhører. Men hvordan får vi de forskellige ministerier i tale angående deres interesser?

Hvordan få fælles fodslag i eliteidrætten og den folkelige idræt, når det drejer sig om tilpasset idræt?

Der er stor interesse i at bruge idrætten som socialt middel i kommunerne. Måske kan man bruge det som indgangsvinkel for at foreslå en fifty-fifty model, hvor kommunen som i Finland betaler halvdelen af udgifterne til tilpasset idræt.
I den forbindelse er det nok vigtigt at fokusere på de målgrupper, der ikke selv kan opsøge allerede eksisterende aktivitetstilbud.

Hvad med dem i ’gråzonen’ – dem som ikke føler at de hører til i handicapidrætten? De har, som det er nu, svært ved at finde et sted at dyrke idræt. Måske har interesseorganisationer / patientorganisationerne en opgave i forhold til dem.

Vi må arbejde på at få ansat nogle professionelle instruktører med kompetence i tilpasset fysisk aktivitet, lige som i den finske model.
DGIs Søren Møller arbejder med et begreb ’de fantastiske 7’. Kan tilpasset fysisk aktivitet være med som den fantastiske 8.?

Vi har behov for en ekspertgruppe, der kan tale med ministerierne. I Finland har de et ’råd’ bestående af 15 personer fra forskellige organisationer, valgt for 4 år. Måske kan det være en model for os…
Det er også brug for en koordinerende enhed, der kan opsøge deltagere / rekruttere, og som ’systemet’ kan henvende sig til for at få hjælp til at opbygge tilbud.

Kan fritidskonsulenterne i kommunerne være en part i denne proces?

Ref. Anne-Merete Kissow