Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
 
Jan Svensson

Konferenceoplæg -

Jan Svensson

 

Parralelsession B fredag d. 22. oktober 2004

 

Psykomotorisk træning i behandlingen af indlagte psykiatriske patienter

 

Indhold:

 

Psykomotorisk træning

Definition

Læring

Erfaringsgrundlag

 

Psykomotorisk træning:

Motivationsteknik:

 

Kronisk skizofrene

Leg/idræt

Fysiske oplevelser og sociale relationer

 

Terapi/behandlingsteknik:

 

MBD/DAMP-børn, misbrugere, angste, depressive samt skizofrene

Psykoterapi, idræts/samarbejdsøvelser

Analyse af følelser og oplevelser

 

Psykomotorisk træning:

 

MBD/DAMP-børn, misbrugere, angste, depressive samt skizofrene

Leg/idræt samt samarbejdsøvelser

Oplevelsen af handling, involvering samt socialt samarbejde

 

Målgruppe:

 

Svage relationer til omgivelserne

Lav selvfølelse

Ændring af selvfølelse

Angst

Fremmedgørelse (vrangforest. og hall.

Ændret kropsopfattelse

 

Depersonalisation

 

Ændrede kropsfølelser, bizarre kropsoplevelser og følelsen af kropsdød.

Mistet objekt-relation/traume

Egenkrop som substitut for det objekt man har mistet

Angst for at miste kroppen som objekt

Vrangforestillinger – intense kropsfølelser

Regression – "kropsdød"

Selvmutilation

 

Leg, struktur og oplevelsesfære

 

Leg/idræt:

Traditionelle lege

  • kædetagfat
  • gymnastikfaldskærm
  • rullebrædder
  • boldlege

Struktur:

 

Rammer

-fælles ydre

-virkelighed

Tryghed

-overblik

 

Oplevelsessfære

 

Rummet (fx hallen, gymnastikfaldskærm)

Opleve ressourcer

Socialt samspil

Tiden

Frivilligheden

Engagement – egne præmisser

Medindflydelse og betydning for udfald

"sige fra" om nødvendigt,

Handling - oplevelse

 

Psykomotorisk træning

  • målrettet leg og idræt som en del af behandling
  • udviklet sammen psykiatriens personale (12 år)
  • personalet er med i træningen
  • 1½ time koncentreret træning – 2 timer i ugeplanen
  • fastholde de idrætslige elementer – handling og oplevelse
  • de behandlede elementer overledes til psykiatriens personale

 

Træningsopbygning

  • opstart, hvor alle samles 2 min
  • opvarmning 10-20 min
  • simple, strukturerede lege – høj intensitet 10-15 min
  • pause 5-10 min
  • små-boldspil eller samarbejdsøvelser 15-20 min
  • afsluttende boldspil 20-35 min
  • stræk og afslutning 5-10 min

2 instruktører – den ene har styring, den anden deltager og bakker op.

 

Handling og vurdering af færdigheder

 

Aktivitet "tvinger" den enkelte ud af sin egocentrerede verden for at fokusere på den fremtidige handling og den fælles virkelighed, LEGEN.

Protension valg: Protension (forudsigelse – handling), rationelle handlinger (valg af muligheder).

Retension: Retention (nyt billede/ny situation)

 

Konsekvenser:

 

-Genskabelse af fællesskab og Vi-relation

-Egenkroppen opleves

Færdigheder opbygges

= Selvtillid og selvværdsfølelse.

 

Psykomotorisk træning som katalysator

 

Afhængighed, angst for separation, angst for ansvar – traditionel behandling – forvirring, øget angst, regression.

 

Katalysator for den traditionelle behandling:

Bindeled mellem inaktivitet og handling:

 

Handling og oplevelse – oplevelse og personlighed – personlighed og behandler.

 

Personalet:

 

-ressourcer som ikke ses i andre sammenhænge

-fællesoplevelser – sammen på lige fod

-ro i afsnittet, større aktivitet i afsnittet

-forholdet mellem deltagere få en anden dynamik

-mindre sygefravær

-større respekt for hinanden

 

Projektdeltagere:

 

-større selvtillid

-større udadvendthed

-frirum præget af gå-på-mod

-mere energi – også til daglige gøremål

-gædessus

-større respekt for hinanden

 

Træningen:

 

-obligatorisk – ikke aflyses

-der stilles krav

-at instruktøren kommer udefra

uddannelse, træning og supervision af de professionelle.

 

Motivation:

  • 94 % af personalet var positive over for fysisk aktivitet i behandlingen.
  • 40 % mente ikke, at deres kollegaer var motiveret for fysisk aktivitet med patienterne.
  • 80 % af personalet mente ikke, at patienterne var motiveret for at deltage i aktiviteter, hvor de skulle være fysisk aktive.
  • 96% af patienterne svarede, at fysisk træning absolut var noget for dem.
  • 70% svarede, at de var optaget af, hvad der skete i kroppen.
  • 73,4 % mente, at fysisk træning havde en positiv virkning på deres velbefindende

(toril moe)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto af Jan Svensson

 

Jan Svensson har mange års erfaring fra psykiatrien. Som plejer, forsker og idrætsinstruktør. Han mener, at idræt med fordel kan bruges i behandlingen af sindslidende.

 

 

Bogtip:

Jan Svensson har skrevet Phd. afhandlingen: "Psykomotorisk træning i behandlingen af indlagte psykiatriske patienter."

ISBN: 87 89361 80 6

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk