Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret
 Idræt
 
  Idrætskonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Skole og uddannelse
  Rehabilitering
  Nordisk konference
  Friluftsliv
  Idrætsrum for alle
   
   
 
Gå til: Forside > Idræt > Projekter > Børn og Unge på Bornholm

Børn og unge på Bornholm

 

Af Vibeke Lund

Idrætskonsulent

 

Hvordan bliver det almindeligt at "føde en bjørn" i fritteren?

 

Sådan lyder - med inspiration fra en historisk børneleg - et af de fantasifulde spørgsmål i den projektbeskrivelse, der har afstukket kursen for et stort og spændende projekt på Bornholm.

 

Penge fra Kulturministeriets pulje

 

Projektet, der blev skudt i gang 1. februar 2004, er finansieret med én million kroner af Kulturministeriets pulje "Børn og unge i bevægelse".

 

Mange gode kræfter er samlet om at udvikle idrætstilbud til alle skolesøgende børn og unge på Bornholm – også til dem, som af forskellige grunde ikke har fundet vej til idrætsforeningerne.

 

Hvem står bag projektet?

 

Handicapidrættens Videnscenter er med i projektet. Vores opgave er at sikre en løbende debat om, hvordan idræt efter skoletid bliver et attraktivt tilbud til alle. Vi vil have særligt blik for de inaktive, de handicappede, de socialt udstødte, de overvægtige og andre, der ikke er med selv om de har lyst.

 

Flere andre spillere er på banen.

 

DGI Bornholm har en central rolle, med ansættelse af projektleder, har de ansvar for den overordnede projektledelse.

Bornholms Regionskommune spiller også en aktiv rolle.

 

Skolerne, SFO'erne og foreningerne er hovedrolleindehavere, det er i denne treenighed, der skal ske en udvikling. Det er disse tre grupper, der skal inspirere hinanden til at udvikle både på det idrætslige felt, på måden at møde børnene og de unge og på organiseringen af idrætten.

 

Handicapidrættens Videnscenter bidrager sammen med Dansk Handicap Idæts-Forbunds konsulent på Bornholm med kurser og sparring over for lærere, foreningsfolk og SFO-personale. Målet er at udvikle miljøer, der inkluderer børn og unge, der på den ene eller anden måde opleves anderledes.

 

Nogle sætter læhegn op, andre bygger vindmøller

 

At anerkende og rumme det anderledes, kan af mange opleves skræmmende, måske fordi den viden og erfaring, de har, ikke slår til her, hvor tingene må gøres på en anden måde. Andre derimod ser det anderledes, som drivkraften til udvikling.

 

Handicapidrættens Videnscenter vil gerne være med til at sætte vindmøller op i det bornholmske landskab. Vi vil gerne sammen med skoler, SFO og foreninger være med til at sætte fokus på, hvordan det anderledes kan blive vendt til en almindelig praksis med mange spændende idrætstilbud, hvor de "almindelige" og de "anderledes" sammen kan udfordres og opleve glæden ved at være med.

 

Mål med projektet

 

Når 2006 bliver til 2007 slutter projektet, knap tre år efter start. På det tidspunkt skulle vi gerne stå med en hel masse gennemprøvede erfaringer, der beretter om hvordan også ikke-idrætsvante børn og unge bliver en naturlig del af idrætslivet.

 

Den viden, som det bornholmske projekt opsamler, skal gøres tilgængelig for andre. Derefter kan de bornholmske erfaringer benyttes af dem, der ønsker at give alle børn og unge chancen for at opleve glæde ved idræt.

 

Flere oplysninger

 

Det er muligt at få flere oplysninger om projektet ved at kontakte:

  • Allan Hedegaard, handicapidrætskonsulent på Bornholm: 5696 1220
  • Flemming Sørensen, DGI-konsulent på Bornholm:     5695 1511.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektet er afsluttet i januar 2007.

Læs resultater

 

 

Evalueringsrapport

 

 

 

  Foto af bogen: Tilpasset idræt i skolen

Hæftet "Tilpasset idræt i skolen" giver eksempler på, hvordan lærere og pædagoger kan lave idræt for alle. Læs mere om bogen.

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk