Gå til: Forside > Idræt > Projekter > Folkeskolens idrætsundervisning

Mange elever sidder uden for idrætsundervisningen

Hver tredje elev med nedsat funktion deltager ikke fuldt ud i folkeskolens idrætsundervisning. Og hver 10. modtager slet ingen undervisning i folkeskolens 3. største fag.

Af Bo Therkildsen

Det er nogle af hovedkonklusionerne i Handicapidrættens Videnscenters store undersøgelse af idrætsundervisningens rummelighed i den danske folkeskole. Undersøgelsen blev gennemført ved spørgeskemaer uddelt til idrætslærere eller ledere på alle folkeskoler i Roskilde Amt. Ud af 63 skoler svarede 28 på undersøgelsen. Ikke alle skoler har elever med funktionsnedsættelser, men der findes ingen officielle tal over, hvor mange elever med nedsat funktion, der findes. I alt modtog Videnscentret besvarelse for 75 elever med forskellige former for funktionsnedsættelse.

Ud af de 75 elever deltager 50 fuldt ud i undervisningen, hvilket er meget positivt. Men at 17 elever kun deltager delvist og at 7 elever slet ikke deltager i undervisningen, er dog ikke tilfredsstillende, konkluderer undersøgelsens to forfattere, idrætskonsulent Tine Soulié og projektmedarbejder Jeanette Dam.

”Undersøgelsen viser, at der stadig er elever, der ikke deltager i idrætsundervisningen. Den viser også, at flere idrætslærere føler, at de mangler faglige forudsætninger og opbakning fra både kollegaer, skoleledelse samt klassekammerater og forældre til de funktionshæmmede elever til at sørge for inkluderende undervisning,” siger Tine Soulié.

Vigtigheden af en støttelærer

En vigtig pointe i undersøgelsen er ifølge Tine Soulié, at der er en tydelig sammenhæng mellem, om der ydes støttelærertimer til eleven med nedsat funktion eller ej. Funktionshæmmede elever, der får personlig støtte af en støttelærer har en højere deltagelsesfrekvens end elver, der ikke får nogen støtte.

”Deraf kan vi udlede, at det er meget vigtigt med personlig støttelærer i idrætsundervisningen. Også selvom eleven ikke får støttetimer i andre fag. For det at deltage i idrætsundervisningen er vigtigt for mange forskellige ting lige fra social inklusion og status i klassen til den kropslige læring og indføring i idrættens værdier og kultur,” mener hun.

”Ifølge Evalueringsrapporten om idræt i folkeskolen er det et problem, at idrætsundervisningen generelt har fået en status som kit-fag, der kan bruges til at få skemaerne til at gå op og som pausefag, hvor lærerne ofte ikke har den rette uddannelse og hvor de store drenge bestemmer, hvad der skal ske i timerne. Det får især mange af pigerne til at melde sig ud, og vi kan se en klar overvægt af piger fra de ældste klasser i statistikken over ikke-deltagende elever med funktionshæmning,” siger Tine Soulié, som dog mener, at der er rig mulighed for at få alle elever med i undervisningen:

”Der er en lang række af muligheder for at lave inkluderende og differentieret idrætsundervisning. Og der er hjælp at hente både her i Handicapidrættens Videnscenter og hos DHIFs idrætskonsulenter. Det kan lade sig gøre at få alle med,” mener hun.