|
Mange elever
sidder uden for idrætsundervisningen
Hver tredje elev med nedsat
funktion deltager ikke fuldt ud i folkeskolens idrætsundervisning.
Og hver 10. modtager slet ingen undervisning i folkeskolens 3.
største fag.
Af Bo Therkildsen
Det er nogle af
hovedkonklusionerne i Handicapidrættens Videnscenters store
undersøgelse af idrætsundervisningens rummelighed i den danske
folkeskole. Undersøgelsen blev gennemført ved spørgeskemaer uddelt
til idrætslærere eller ledere på alle folkeskoler i Roskilde Amt. Ud
af 63 skoler svarede 28 på undersøgelsen. Ikke alle skoler har
elever med funktionsnedsættelser, men der findes ingen officielle
tal over, hvor mange elever med nedsat funktion, der findes. I alt
modtog Videnscentret besvarelse for 75 elever med forskellige former
for funktionsnedsættelse.
Ud af de 75 elever deltager 50
fuldt ud i undervisningen, hvilket er meget positivt. Men at 17
elever kun deltager delvist og at 7 elever slet ikke deltager i
undervisningen, er dog ikke tilfredsstillende, konkluderer
undersøgelsens to forfattere, idrætskonsulent Tine Soulié og
projektmedarbejder Jeanette Dam.
”Undersøgelsen viser, at der
stadig er elever, der ikke deltager i idrætsundervisningen. Den
viser også, at flere idrætslærere føler, at de mangler faglige
forudsætninger og opbakning fra både kollegaer, skoleledelse samt
klassekammerater og forældre til de funktionshæmmede elever til at
sørge for inkluderende undervisning,” siger Tine Soulié.
Vigtigheden af en støttelærer
En vigtig pointe i undersøgelsen
er ifølge Tine Soulié, at der er en tydelig sammenhæng mellem, om
der ydes støttelærertimer til eleven med nedsat funktion eller ej.
Funktionshæmmede elever, der får personlig støtte af en støttelærer
har en højere deltagelsesfrekvens end elver, der ikke får nogen
støtte.
”Deraf kan vi udlede, at det er
meget vigtigt med personlig støttelærer i idrætsundervisningen. Også
selvom eleven ikke får støttetimer i andre fag. For det at deltage i
idrætsundervisningen er vigtigt for mange forskellige ting lige fra
social inklusion og status i klassen til den kropslige læring og
indføring i idrættens værdier og kultur,” mener hun.
”Ifølge Evalueringsrapporten om
idræt i folkeskolen er det et problem, at idrætsundervisningen
generelt har fået en status som kit-fag, der kan bruges til at få
skemaerne til at gå op og som pausefag, hvor lærerne ofte ikke har
den rette uddannelse og hvor de store drenge bestemmer, hvad der
skal ske i timerne. Det får især mange af pigerne til at melde sig
ud, og vi kan se en klar overvægt af piger fra de ældste klasser i
statistikken over ikke-deltagende elever med funktionshæmning,”
siger Tine Soulié, som dog mener, at der er rig mulighed for at få
alle elever med i undervisningen:
”Der er en lang række af
muligheder for at lave inkluderende og differentieret
idrætsundervisning. Og der er hjælp at hente både her i
Handicapidrættens Videnscenter og hos DHIFs idrætskonsulenter. Det
kan lade sig gøre at få alle med,” mener hun.
|