Idrætsdeltagelse
og hverdagsliv - første resultater
Tekst og foto:
Anne-Merete Kissow, juni 2011
Erfaringer fra
praksis giver grund til at antage, at mennesker med handicap, som
deltager regelmæssigt i fysisk aktivitet, generelt er mere
deltagende i samfundet. International forskning understreger, at der
for personer med fysiske handicap kan være flere positive virkninger
af at deltage i fysisk aktivitet hvad angår selv-opfattelse,
self-efficacy og empowerment. Men ingen forskning har klarlagt,
hvordan det kan påvirke de berørte personers dagligdag. Kan den
oplevelse af deltagelse og mestring, som personen opnår gennem
fysisk aktivitet, påvirke vedkommendes opfattelse af evnen til at
deltage og handle i andre former for sociale sammenhænge positivt?
Virker det uafhængigt af sammenhænge?
Fokus for dette projekt er sammenhængen mellem fysisk aktivitet for
mennesker med fysiske handicap og hverdagsliv.
Forskningspørgsmål
Hvordan oplever
personer med fysiske handicap, som regelmæssigt deltager i fysisk
aktivitet, betydningen af dette i forhold til deres hverdagsliv?
Perspektiv
Da meningen med projektet er at identificere, hvordan
fænomenet "fysisk aktivitet" bliver oplevet af personer, er det
relevant at vedtage et fænomenologisk perspektiv og gøre brug af
fænomenologiske metoder.
Metoder
7 personer med
fysiske handicap, som regelmæssigt deltager i fysisk aktivitet eller
sport er blevet valgt som cases.
Der er blevet lavet Narrative interviews indledt med denne
opfordring: ”Fortæl mig om dit liv med fysisk aktivitet og sport”.
Hver fortælling er blevet skrevet ud og præsenteret som en
sammenhængende fortælling renset for fyldord. Teksten er derpå
blevet analyseret gennem empatisk læsning ud fra Ricoeurs pointer om
at søge efter personens holdning til betydning og mening.
Desuden er der foretaget observationer af forskellige
hverdagssituationer i personernes liv inklusiv den fysiske
aktivitet, som personerne deltager i. Disse observationer er
fastholdt som sceniske beskrivelser - som er korte, poetisk
inspirerede fortællinger skrevet ud fra forskerens oplevelse af
situationen, inspireret af en fænomenologisk og hermeneutisk
tilgang. I analysen blev der søgt efter, hvordan vitalitet og
livfuldhed blev udtrykt i hverdagslivets hændelser såvel i idræt som
i andre kontekster (Stern 2010). Hvilken mening udtrykkes?
Teori
Teorier fra forskellige forskningsfelter vil blive anvendt
til at analysere empiriske data. For eksempel: Goffman (1975),
Kristiansen (1994), Oliver (1990) og Foucault (2000), der
beskæftiger sig med vilkårene for mennesker med handicap i
samfundet. Merleau-Ponty (1994), Leder (1990) og Seymour (2001), der
beskæftiger sig med krop og identitet, og kroppen som en kulturel
konstruktion. Og Dreier (2008) og Holzkamp (1998, 2008) om
deltagelse i sociale praksisser i hverdagen.
3 eksempler på fortællende og beskrivende metode:
Brian, 45 år, spastiker:
Fortællende:
"Jeg lærte
at sejle på
en højskole,
da jeg var i
tyverne. Det
var vidunderligt at
være i stand til
at være
i en
sejlbåd alene
og kunne
styre det selv.
Instruktøren sagde:
»Du er
søn af
en skipper,
så du er nødt til at lære
at sejle". Så
han skubbede til
båden og af sted med mig!
Jeg havde
intet andet valg end
at føle
mig frem og trække i
rebene. Men
efter et stykke tid
fandt jeg faktisk ud af, hvordan man skulle
sejle en mini-12er.
Der var en
motorbåd efter
mig for at holde øje med mig.
Jeg har
sejlet siden da."
Scenisk beskrivelse:
Brian er alene
i båden.
Det er dejligt, siger han
med et smil. Han
har medvind
og hastigheden
er ganske god. Han
sejler i zig-zag for at
vise, at han har
kontrol over vind
og sejl. Når han
er i båden, har han ikke brug for
personlig assistance.
Jeg er
på vej ud til fjorden,
siger han. Jeg har lang vej endnu. Sejl nu ikke for langt ud, siger
træneren. Hvorfor ikke?
Det er derfor jeg
er her, fastholder Brian
dristigt og
sætter sejl
mod vinden.
Bjarne, 53 år, erhvervet hjerneskade for ti år
siden.
Fortællende:
"Golf er en
udendørs aktivitet,
og banen er
placeret i
en smuk
ådal med
skov, søer
og floder
fyldt med
dyreliv. Rådyr
træder frem lige foran dig og
fasaner og
harer løber frit over golfbanen.
Stilheden og
duften -
solen skinner
og du får en flot kulør.
Det er energi!"
Scenisk beskrivelse:
Bjarne står ud
af scooteren, tænder en
cigaret og
monterer den i en clips på
styret. Han
bøjer sig ned, sætter
en tee
i jorden og
lægger bolden op.
Jeg gør dette
rigtig mange gange
om dagen, siger han,
og det er
god træning. Han
henter en kølle
fra baggen
og placerer
sig i
en stabil
position med
køllen i sin
højre hånd.
Hans venstre
arm hænger
passivt ned, lidt
bøjet i
albuen. Han
flytter sin vægt
langsomt fra
det ene ben til
det andet et par
gange, trækker
køllen tilbage,
svinger den fremad med
høj fart
og rammer
bolden hårdt og præcist.
Bjarne følger
bolden med
øjnene. Det var
et godt
slag. Jeg kan nemt
slå 150
meter med
den ene hånd. Det er der
nogle spillere, der
misunder mig,
siger han med et smil.
Michael, 33 år, paraplegiker
Fortællende:
"Jeg bliver mødt på en en
anden måde, når jeg dukker op
i min håndcykel
i stedet for i min
kørestol. Når
jeg sidder i min
cykel, siger folk: Wauw,
sikke en cool cykel!
Hvor hurtigt kan
den køre? Hvor
mange gear
har den? Sådan én gad jeg godt have!"De
lægger ikke mærke til mit handicap som det første. Det er cyklen.
Den gør en
markant forskel.
Ligegyldigt hvor du er, er der
ingen, der henvender sig direkte til dig, hvis du sidder i kørestol.
De ser den anden vej eller hvad de nu gør."
Scenisk beskrivelse
Når han
kører derude ser man
virkelig, hvor lavt han ligger i
cyklen. Næsten som
i en go-cart.
Han er
tydelig i
bybilledet og bliver
bemærket af
folk, han passerer.
Vejen fører ham ud
i det åbne land.
Solen står lavt og
en frisk
brise blæser over
landskabet. Michael
bevæger sig med god fart,
30 - 40 km /
timen. Nu kører
han på en lang, lige vej uden
træer til at beskytte
ham mod vinden.
Han har
vinden i
ansigtet og selv om
han arbejder
intenst, falder
hastigheden. Armene
går i
en konstant
rytme, og
det lille flag
på bagsiden af
cyklen blafrer i vinden.
Han er
helt alene på vejen.
|
Videnscenter
Bibliotek
Idræt
