|
Udvikling og afklaring af en national strategi
for implementering af Tilpasset Idræt og Bevægelsesaktivitet i
Danmark
- en national tænketank og grundlag for en
bekendtgørelse
I det følgende beskrives et initiativ til udvikling og afklaring -
herunder definition, præcisering og kvalificering - af national
strategi for Adapted Physical Activity / Tilpasset Idræt og
Bevægelsesaktivitet i Danmark. Beskrivelsen rummer følgende afsnit:
1. Baggrund
2. Formål
3. Indhold og aktiviteter
Styregruppe
Tænketank
Litteraturgennemgang og oplæg
4. Forventede resultater
Rapport
Konference
6. Tids- og aktivitetsplan
7. Budget og finansiering
1. Baggrund
Ideelt set burde det være muligt for mennesker med nedsat
funktionsevne at deltage i idræt og bevægelsesaktiviteter, ligesom
det er for andre mennesker i Danmark. Disse muligheder er imidlertid
ikke optimale.
I fritiden er der begrænsede tilbud og store geografiske afstande
til de tilbud, der er.
DHIF er mangeårig aktør på området og gør en stor indsats for at
udvikle klubber med særlige idrætsgrene for især mennesker med
bevægelseshandicap, synshandicap og udviklingshæmning.
Der er dog en stor gruppe mennesker med nedsat funktionsevne, der
ikke er målgruppe for disse idrætstilbud, og som heller ikke kan
deltage i de tilbud, der gives af almindelige idrætsforeninger og
andre udbydere af idræt og bevægelsesaktivitet.
Her kan f.eks. nævnes funktionshæmmede ældre og mennesker med
kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, astma, psykiske
sygdomme og muskelsygdomme. Dertil kommer en stor gruppe mennesker
med livsstilsbetingede tilstande som f.eks. diabetes 2 og overvægt,
hvor fysisk aktivitet regnes for at være en vigtig forudsætning for,
at problemerne ikke udvikler sig yderligere.
Det drejer sig altså om en bred gruppe med forskellige
forudsætninger, men med det til fælles, at de har behov for
tilpassede idræts- og bevægelsestilbud for at kunne deltage og få
udbytte af aktiviteterne.
Set i et ligebehandlingsperspektiv vil det derfor være relevant og
nødvendigt, at man fra samfundets side gør en indsats, for at alle
uanset forudsætninger får adgang til passende og kvalificerede
idræts- og bevægelsestilbud i deres lokalområde.
Det anses nu for videnskabeligt evident, at fysisk aktivitet er et
virksomt middel i forebyggelse og behandling af en række af de
nævnte sygdomme (Pedersen & Saltin, 2003). Forebyggelses- og
behandlingsperspektivet er bærende i de motions- og træningstilbud,
der gives i sundhedssektorens regi, f.eks. motion på recept. Det
synes dog at være et generelt problem for disse tilbud, at
deltagerne har svært ved at finde egnede idræts- og
bevægelsestilbud, der kan gøre det muligt for dem at fortsætte en
fysisk aktiv livsstil, når tilbuddet fra sundhedssektoren er brugt
op.
Yderligere er der solide erfaringer, der peger på, at idræt og
bevægelsesaktiviter er et effektfuldt element i
rehabiliteringsprocessen, hvor målet for en person med nedsat
funktionsevne er at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv (MarselisborgCentret,
2004).
Idrætsdeltagelse kan for den enkelte være en vigtig faktor i
processen mod empowerment, det at øge sin personlige og sociale
myndighed, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation.
Gennem forbedring af færdigheder, mestringsoplevelser og større
tillid til kroppen øges selvagtelsen og oplevelsen af
handlekompetence, og et øget aktivitetsniveau kan føre til større
social accept (Pensgaard & Sørensen, 2002). Dette forbedrer
udgangspunktet for at deltage i samfundets små og store fællesskaber
og dermed aktualisere sig selv i en social kontekst, evt også på
arbejdsmarkedet. Det ser ud til, at idrætsaktive mennesker med
funktionsnedsættelse er erhvervsaktive i dobbelt så høj grad som
ikke-idrætsaktive. De idætsaktive føler sig desuden mere
selvstændige og oplever sig selv som aktive og produktive medlemmer
af samfundet (Schüle,1987).
Der er altså flere åbenlyst positive følgevirkninger af at deltage i
idræt og bevægelsesaktiviteter, også når man har nedsat
funktionsevne. Men den største betydning for den enkelte skal
sandsynligvis findes i, at deltagelse indebærer glæde, socialt
fællesskab, udfordring og velvære. Det er der, den personlige
drivkraft for at være i aktivitet ligger. Og det er det, der gør, at
deltagerne fortsætter med at være aktive over lang tid.
Derfor er det afgørende, at alle har let adgang til at vælge
attraktive idrætsaktiviteter til i deres hverdag.
I skolen er undervisningstilbuddet i idræt til funktionshæmmede
elever ofte mangelfuldt eller fraværende. En af årsagerne til dette
kan være utilstrækkelige kvalifikationer hos de lærere, der
varetager idrætsundervisningen i skolerne. I rapport over evaluering
af idræt i folkeskolen (Danmarks Evalueringsinsitut, 2004) peges
blandt andet på det problem, at mange af de lærere, der varetager
undervisningen i idræt i skolen, ikke har liniefag eller anden
faglig og pædagogisk idrætsuddannelse.
Sammenholdt med, at lærerne giver udtryk for, at det generelt er
vanskeligt at undervise elever med meget forskellige forudsætninger
i den samme gruppe, vil risikoen for, at elever med nedsat
funktionsevne bliver tabt i undervisningen, være stor.
Manglende prioritering af økonomiske ressourcer til at give eleverne
den nødvendige støtte, kan være en anden årsag.
I uddannelsen af de professionelle, der varetager undervisningen i
idræt og bevægelsesaktiviteter (idrætslærere, idrætsinstruktører,
trænere, terapeuter) ses generelt en manglende systematisk vægtning
af Tilpasset Idræt og Bevægelseaktivitet i læseplanerne. En
europæisk undersøgelse, der giver et overblik over den eksplicitte
prioritering af feltet i læseplanerne viser, at kun få
uddannelsesinstitutioner i Danmark har en synlig vægtning af dette
felt i deres undervisning, og at vi med denne prioritering placerer
os langt under niveauet for både de øvrige nordiske lande og de
fleste lande i EU (Potter, Coppenolle et al, 2003).
Tiden synes altså at være inde til, at der på nationalt plan tages
stilling til, hvordan man kan skabe og formidle kvalificerede tilbud
om idræts- og bevægelsesaktiviteter til alle i deres lokalområde.
Herunder hvilke aktører der skal inddrages, hvordan aktørerne
kvalificeres og inden for hvilke strukturer disse tilbud skal gives.
Det synes derfor nødvendigt at forholde sig til begrebet APA,
Adapted Physical Activity (Sherrill, 2004) på dansk Tilpasset Idræt
og Bevægelsesaktivitet.
Det er et paraplybegreb, der dækker et spektrum fra medicinske
træningsaktiviteter over specialpædagogiske bevægelsesaktiviteter
til disciplinopdelte idrætstilbud for mennesker med nedsat
funktionsevne.
Tilpasning betyder i denne sammenhæng, at justere, modificere eller
organisere opgaver og aktiviteter, så de møder den enkeltes behov og
fører til det ønskede resultat.
Målet med aktiviteterne er selv-aktualisering for den enkelte, at
man opnår det bedste, man kan, ud fra de forudsætninger, man har, i
forhold til fitness, generelle bevægelsesfærdigheder og særlige
idrætslige færdigheder.
Ved siden af dette står målet at opretholde en aktiv, sund livsstil
hele livet.
Inden for rammerne af dette begreb er der mulighed for at udvikle
strukturer og metoder, der kan danne grundlag for en målrettet
indsats mod at skabe optimale muligheder for, at mennesker med
nedsat funktionsevne kan vælge et aktivt liv, med de åbenlyse
fordele det indebærer.
2. Formål
Det langsigtede og overordnede mål med dette initiativ er at bidrage
til øget kvalitet af tilbuddene om tilpasset idræt og
bevægelsesaktivitet i træning, undervisning, og rehabilitering for
personer med nedsat funktionsevne i Danmark. Samtidig er det målet
med en national strategi at bidrage til større kvalitet og
nytteværdi af ressourceanvendelsen inden for det pædagogiske område
og social- og sundhedsområdet i Danmark. For at bidrage til det
langsigtede mål er det projektets konkrete formål:
at definere, præcisere og kvalificere begrebet APA , belyse
begrebets potentiale i forhold til mennesker med
funktionsnedsættelse i Danmark samt pege på konkrete
handlemuligheder.
Ud fra dette formål kan følgende delmål for projektet udledes:
- At definere og præcisere begrebet APA i relation til andre
begreber indenfor området, f.eks. rehabilitering, handicapidræt,
kompenserende undervisning, specialpædagogik, fysisk træning.
- At skabe en kvalificeret og balanceret belysning af begrebet APA
og dets konstituerende elementer.
- At identificere mulighederne for at anvende Tilpasset Idræt og
Bevægelsesaktivitet som metode i forhold til mennesker med
funktionsnedsættelse i Danmark, samt afdække, hvilke faktorer der er
bestemmende for, at der kan skabes gode aktivitetstilbud.
- At realisere ovenstående tre delmål på baggrund af en bred samt
multifaglig og multisektoriel proces, hvor der udvikles
anbefalinger, der kan danne grundlag for en bekendtgørelse og
lovgivning indenfor området, samt ændringer af praksis.
Hermed skabes et nødvendigt fælles og autoritativt (forstået som
bredt og generelt accepteret) grundlag for udvikling af en ny og
mere velargumenteret praksis inden for de involverede fagområder.
Dette vil give et forbedret grundlag for, at personer med
funktionsnedsættelse i Danmark kan deltage i idræt og
bevægelsesaktiviteter.
3. Indhold og aktiviteter
Realiseringen af de ovenfor beskrevne mål skal ske ved at gennemføre
en national og bredt baseret afklaringsproces, hvor deltagerne er
kompetente personer, der besidder viden og holdinger på området, og
som kan bidrage til dialog, afklaring og beskrivelse af APA og dets
potentiale i en dansk sammenhæng. Processen organiseres i regi af en
tænketank.
Projektet består af følgende hovedelementer:
- Styregruppe
- Tænketank
- Litteraturgennemgang og oplæg
- Rapport
-
Konference
Styregruppe
Det etableres en styregruppe for processen. Styregruppens opgave er
at fastsætte rammerne om den samlede proces, og de centrale
elementer og aspekter, som processen skal omhandle, herunder
fastlægge en plan for tænketankens arbejde. Styregruppen skal
udvælge de personer, som inviteres til at deltage i tænketanken.
Det forventes at styregruppens indledende arbejde kan gennemføres
ved to møder. Herefter er det styregruppens opgave dels at styre og
følge den videre proces, herunder mødes mellem tænketankens møder,
medvirke i udarbejdelse af rapport over processen samt planlægning
af konference. Styregruppen skal bestå af 5-6 personer.
Tænketank
Da projektet sigter på at udvikle APA som perspektiv og metode inden
for de sektorer, hvor aktiviteterne finder sted, skal deltagerne i
tænketanken findes blandt aktører inden for sundheds-, social-,
fritids-, kultur og uddannelsesområdet. Følgende grupper tænkes
repræsenteret:
- Politikere og administratorer
- Professionelle fra uddannelsesinstitutioner
og praksis
- Ansatte i
uddannelses-/forskningsinstitutioner
- Brugerorganisationer og -repræsentanter
De frivillige idrætsorganisationer, f.eks. DIF,
DGI, DHIF OG DAI
Fælles for de personer som skal indgå i processen er, at de via
deres viden, indsigt og perspektiver dels har betydning i relation
til APA-området, dels kan være med til at skabe en udviklende og
frugtbar dialog.
Tænketanken skal bestå af ca. 30 personer. Tænketanken forventes som
udgangspunkt at mødes 4 gange, og hvert møde har sig eget tema. I
forbindelse med behandling af konkrete temaer, kan der i det enkelte
tilfælde tilknyttes særlige ressourcepersoner. Emnerne fastlægges
indledningsvist af styregruppen, men processen skal være så åben og
fleksibel, at nye relevante forhold som viser sig undervejs, skal
kunne indgå. Ved det første møde i tænketanken skal medlemmerne
således forholde sig til et oplæg om forløbet, som styregruppen
præsenterer. Tænketanken kan undervejs i forløbet evt. opdeles i
emne-specifikke grupper.
Tænketanken vigtigste ressource i arbejdet er den viden og de
holdninger, som medlemmerne bringer ind i arbejdet.
Litteraturgennemgangen er en anden vigtig del af tænketankens
vidensgrundlag, og mellem møderne kan yderligere relevant materiale
evt. tilvejebringes.
Som en tredie ressource kan der til tænketankens møder inviteres
særlige oplægsholdere eller gæster, som kan belyse et konkret emne.
Der er således med tænketanken lagt op til, at processen skal være
både eksplorativ og åben, men samtidig også indkredsende og konkret
i sit resultat.
Litteraturgennemgang og oplæg
Som grundlag for tænketankens arbejde foretages en gennemgang af
relevant dansk og international litteratur vedrørende APA-begrebet.
Endvidere kan der i begrænset omfang udarbejdes relevante oplæg til
hvert af tænketankens møder.
4. Forventede resultater
Processen forventes at medføre en afklaring af mulighederne for, at
mennesker med nedsat funktionsevne kan deltage i tilpasset idræt og
bevægelsesaktiviteter samt et grundlag for, at der skabes lovgivning
inden for området. Ligeledes at der skabes grundlag for en bred
debat om fremtidige handlinger, der har som mål, at alle, uanset
forudsætninger, får adgang til kvalificerede idræts- og
bevægelsestilbud til i deres lokalområde.
Resultaterne skal fomidles dels i en rapport, dels gennem en
konference.
Rapport
Tænketankens arbejde samles i en rapport, som skal danne
udgangspunkt for en bred debat om, hvordan kvaliteten af tilbuddene
om tilpasset idræt og bevægelsesaktivitet i træning, undervisning,
og rehabilitering for personer med nedsat funktionsevne i Danmark
forbedres. Herunder hvordan uddannelse og forskning på området
faciliteres.
Konference
Ved afslutningen af tænketankens arbejde gennemføres en konference,
hvor rapporten præsenteres og fremtidige handlinger på området
diskuteres mellem relevante parter. Erfaringer fra andre lande i
Norden og EU kan evt. inddrages i konferencen.
6. Tids- og aktivitetesplan
2006.
marts – juni Afklaring af projektbeskrivelse i baglandet.
Styregruppen samler forslag til medlemmer af tænketanken og
kontakter disse.
Styregruppen planlægger møderække (sted, indhold i.f.t. tænketankens
arbejde.
Afklaring af organisation samt økonomi for projektet.
Ultimo august 1. møde i tænketanken
november 2. møde i tænketanken
2007
januar 3. møde i tænketanken
marts 4. møde i tænketanken
marts-april Rapport og program for konference udarbejdes
august konference
7. Budget og financiering
Det aftales, at de fire møder i tænketanken planlægges og
gennemføres hos de respektive organisationer, der er involveret i
projektudviklingen, hvorfor der ikke budgetteres med udgifter til
disse møder.
Det forudsættes, at deltagerne i tænketanken ikke honoreres for
deres deltagelse og selv afholder transportudgifterne i forbindelse
med møderne.
Processtyring og skrivearbejdet udføres af medlemmerne af
projektgruppen.
Handicapidrættens Videnscenter varetager sekretariatsfunktionen og
afholder de udgifter, der er forbundet med administration og
eventuelle udgifter til oplægsholdere efter aftale.
Maj 2006
Litteratur
Danmarks Evalueringsinstitut (2004): Idræt i Folkeskolen. Et fag med
Bevægelse.
MarselisborgCentret (2004): Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om
rehabiliteringsbegrebet
Pedersen, B.K. & Saltin, B.(2003): Fysisk aktivitet - håndbog om
forebyggelse og behandling,
Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen.
Pensgaard, A.M. & Sørensen, M. (2002): Empowerment Through the Sport
Context: A Model to Guide Research for Individuals with Disability.
I: APAQ, vol. 19, nr.1, 2002.
Potter, J. C., Coppenolle,H. et al (2003): Vocational Training in
Adapted Physical Activity. THENAPA, Leuven.
Schüle, K.(1987): Effektivität und Effizienz in der Rehabilitation.
Zum Stellenwert von Bevegungstherapie und Sport. Sankt Augustin:
Richarz.
Sherrill,C. (2004): Adapted Physiacal Activity, Recreation and
Sport. 6th Ed.. McGraw-Hill, New York.
Udarbejdet af:
Jan Sau Johansen , Søren Jul Kristensen, Pia Hingebjerg, Ellen R.
Habekost og Anne-Merete Kissow
|
Videnscenter
Bibliotek
Idræt
