|
Udeskoler og Friluftsliv
Af Tine Soulié
Tidsskriftet
Specialpædagogik Temahæftet: Udeskoler og
Friluftsliv
Indenfor
specialundervisning og indenfor diverse bo- og beskæftigelsestilbud
til personer med funktionsnedsættelser anvendes udeskoler og
friluftsliv i stor udstrækning i det specialpædagogiske arbejde.
Desværre er meget
lidt af denne praksiserfaring blevet dokumenteret, skriftligt
beskrevet og teoretisk perspektiveret.
Mange lærere,
pædagoger, terapeuter m.fl. kunne have gavn og glæde af, at læse om
andres ideer og erfaringer, didaktiske overvejelser samt at få
koblet teoretiske perspektiver på feltet.
I samarbejde med
Tidsskriftet Specialpædagogik udarbejdes derfor et temahæfte med 8
-10 bidragsydere. Bidragsyderne repræsenterer en bred vifte af
specialpædagogiske tilbud.
Tidsplan
Deadline er
oktober 2008 og hæftet udgives primo 2009.
Netværk
omhandlende
Friluftsliv og udeskoler i den vidtgående specialundervisning for
børn
For at tilgodese
behovet for didaktisk udvikling, vidensdeling og gensidig
inspiration blandt lærere, pædagoger og terapeuter oprettes et
netværk omhandlende Friluftsliv og udeskoler i den
vidtgående specialundervisning for børn.
Netværket
etableres, ved at repræsentanter fra 3 - 4 skoler mødes og definerer
det videre netværksarbejde. Mødet finder sted d. 25.03.08 på Skolen
i Ryparken og naturværkstedet Streyf i Københavns Kommune
|