Gå til: Forside > Idræt > rehabilitering > Bevægelse og frihed

Bevægelse og frihed

Tekstversion af pjece fra Handicapidrættens Videnscenter om idræt og rehabilitering.

Mennesker med handicap skal som alle andre have adgang til et aktivt liv med kvalitet. Det må være udgangspunktet for al rehabilitering.Idræt er en indholdsrig og let tilgængelig fritidsaktivitet, som kan dyrkes af alle, der har lyst. Dertil kommer, at idræt har kvaliteter, som kan anvendes direkte i rehabiliterings-indsatsen på hospitaler, kommunikationscentre, specialskoler, reva-institutioner o.lign.

Lysten driver værket

God idræt indeholder elementer, som motiverer og udfordrer. Det er sjovt at være med. Lysten til at blive bedre er en vigtig drivkraft i træningen. Når man tror, man har nået grænserne for, hvad man kan præstere, så har grænserne flyttet sig, og nye udfordringer melder sig og indbyder til at blive overvundet! Idrætsaktiviteter giver også mulighed for at arbejde specifikt med fysiske, psykiske, kognitive og sociale kompetencer. Både kompetencer som er påvirket, og kompetencer som er uberørt af handicappet. Det kræver, at idrætten er godt tilrettelagt.

Således giver idrætten mulighed for en alsidig træning af både de svage og de stærke sider. Med terapeutens hjælp, på egen hånd, og sammen med andre. Såvel under som efter rehabiliteringen.

Træning for livet

Hvad enten målet for den enkelte er et godt liv med arbejde eller et godt liv uden arbejde, vil idræt være en god ledsager på rejsen. Man har mulighed for at fortsætte idrætsaktiviteterne, når rehabiliteringen er til ende, fordi den frivillige idræt - herunder handicapidrætten - er så alsidig og velorganiseret i Danmark. Der er mange gode grunde til at inddrage idræt i rehabiliteringen: Som et middel i behandlingen, som et mål i sig selv, som indgang til et aktivt fritidsliv, og som springbræt til et job!

Veje til viden

Handicapidrættens Videnscenter kan tilbyde rådgivning fra erfarne konsulenter. Vi har et godt bibliotek. Vi har en hjemmeside på internettet, hvor du kan søge litteratur, læse aktuelle artikler mm. Og vi har et stort net af kontaktpersoner med erfaring i handicapidræt, genoptræning, specialundervisning og det rummelige arbejdsmarked - personer som hjælper os med at finde de oplysninger, vi behøver for at hjælpe dig.

Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, problemer, erfaringer eller kommentarer om idræt, rehabilitering, og job på særlige vilkår.

På bagsiden af dette hæfte finder du Videnscentrets adresse, telefon, åbningstider mm.

Billedtekst: (illustration udeladt)

"Det var herligt at få vand under kølen igen. Man skulle aldrig lave andet."

Knud Rune Andersen, sejler. Er paraplegiker og kørestolsbruger.

Hvad er rehabilitering?

Den nyligt oprettede forening Rehabiliteringsforum Danmark har defineret begrebet rehabilitering på følgende måde:

"Rehabilitering er tidsafgrænsede, planlagte processer med klare mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder om at give nødvendig assistance til brugerens egen indsats for at opnå bedst mulig funktionsevne, selvstændighed og deltagelse i samfundet."

Centralt i definitionen står ordene brugerens egen indsats. Den skal støttes. Det skal ske ved, at flere aktører samarbejder. Målet for indsatsen er, at den enkelte opnår bedst mulig funktionsevne, selvstændighed og deltagelse i samfundet.

I forhold til målet, som beskrevet i den sidste sætning, byder idrætten sig til som virkemiddel på alle tre niveauer:

* Som træningsredskab for funktionsevnen (fx muskler, kredsløb, åndedræt, opfattelsesevne).

* Som middel til selvstændighed (fx kropsbevidsthed og kropskontrol, viden om egne evner og begrænsninger, selvværdsfølelse).

* Som indgang til samfundsdeltagelse (fx engagement, synliggørelse, sociale kompetencer).

Billedtekst: (illustration udeladt)

"Når jeg har tøj på, er mit handicap ikke så tydeligt. I svømmehallen er det derimod tydeligt for alle, at jeg ser anderledes ud. Men folk accepterer det - og bliver imponerede over, at jeg er god til at svømme. Så jeg vinder respekt ved det. Som handicappet er det vigtigt, at man viser, man er god til noget. Folk skal ikke have ondt af én, de skal derimod opleve, at man sagtens kan klare sig godt alligevel."

Karen Breumsø - landsholdssvømmer. Er født med arm- og bendefekt.

Idræt i rehabiliteringen

Når kroppen ændrer sig som følge af et handicap, skal man lære sig selv at kende påny.

Idræt og fysisk udfoldelse giver rig mulighed for at opleve, hvad man kan med sin forandrede krop. Styrke, bevægelighed, balance, koordination og kondition trænes. Tilsvarende, hvis det fortrinsvis er psyken eller sanserne, der er skadet: Man skal lære sig selv at kende igen, som den man nu er, og idrætten giver mange muligheder for afprøvning, eksperimenteren, træning, og udvikling af strategier til at begå sig i livet.

Samarbejde, kommunikation, udholdenhed og mod er nogle af de mange elementer, som naturligt indgår i idrætten.

Krop og identitet

Kropsholdning og kropssprog betyder meget for vores forhold til andre.Idræt og kropsaktivitet kalder på spontane udtryk og handlinger. Samtidig med, at man træner sin krop og lærer den at kende, får man erfaringer med forskellige måder at blive set, hørt og gøre sig gældende på i et fællesskab. Succesoplevelser i idræt er et godt udgangspunkt for accept af den nye krop og den nye identitet som et menneske med handicap. Idrætten er også med til at ændre omverdenens fejlagtige forestillinger om handicap, og det gør livet lettere, både for den handicappede selv og for andre i samme situation. Mange idrætsudøvere med handicap opfatter idrætten som et fristed for omverdenens fokusering på handicappet. I idrætten er det de ting, du gør, som er i fokus - ikke dit handicap.

Idræt og kognitive kompetencer

At dyrke idræt sammen med andre stiller krav til en bred vifte af kompetencer. Hvis vi tager udgangspunkt i Howard Gardners forståelse af kognitive kompetencer, kan alle 7 intelligenser sættes i spil:

Den kropslige intelligens, som nævnt ovenfor.

Den sproglige intelligens, når man skal omsætte trænerens instruktioner til handling.

Den matematiske intelligens, som man har brug for til at holde styr på tal og systemer, som idrætten er rig på.

Den rytmiske intelligens, når man skal finde en hensigtsmæssig bevægelsesrytme.

Den rumlige intelligens, når man skal placere sig i et rum med flere andre.

Den interpersonelle intelligens, som er nødvendig for at forstå andres handlinger under spil og leg.

Den intrapersonelle intelligens, som handler om at forstå sine egne følelsesmæssige reaktioner.

Idrætten giver altså gode muligheder for at træne de mange kognitive kompetencer, der skal være til stede, for at man kan deltage kvalificeret i dagliglivets komplekse handlinger.

Idræt og empowerment

At få et handicap kan medføre, at man tager skade på sin selvrespekt og handlekraft. Det kræver en særlig indsats at mestre den situation - at holde fast i følelsen af at være et værdifuldt menneske med mulighed for selvbestemmelse og for et liv med høj kvalitet.

Det kan være fristende at give op og overlade ansvaret til andre. I nogle tilfælde kan det også være behandlerne, der forsøger (i den bedste mening) at tage ansvaret for den handicappede.

Idrætsaktiviteter kan tilrettelægges, så de giver den enkelte et skub til at tage magten i eget liv. Man har mulighed for at være et fuldgyldigt medlem af en gruppe, hvor man respekteres og lever op til de krav, samværet stiller. Man lærer noget om at tage styringen der, hvor man kan - og bede om hjælp, når man har brug for den.

I idrætten skabes situationer, hvor man kan vælge at tage indflydelse og magt. Denne grundlæggende oplevelse af myndighed kan bruges i andre af livets situationer.

Vi har alle ret til at tage styringen af vores liv. Hvis idræt kan bidrage til det, er meget nået.

Tværfaglighed

Idræt er et oplagt område for tværfagligt samarbejde mellem de mange fagpersoner, som omgiver den handicappede under rehabiliteringen: Fysioterapeuten, ergoterapeuten, sygeplejersken, social- og sundhedsassistenten, tale/hørepædagogen, lægen... Alle har noget at byde på, men ingen ejer alene sandheden om idrætten. Den findes nemlig ikke!

Også uden for sundhedssektoren er der mange potentielle samarbejdspartnere. Hvert menneske har forskellige behov, når det drejer sig om at få et liv med kvalitet, og det er forskelligt, hvilke personer og organisationer man skal samarbejde med i forhold til den enkelte.

Ligesom det er vigtigt at sikre, at den enkelte får den nødvendige hjælp til daglige fornødenheder efter udskrivelsen fra et rehabiliteringsforløb, skal den pågældende også tilbydes hjælp til fortsat at bruge sine resurser og udvikle sine kompetencer. For de fleste drejer dette sig om at få kvalificerede job- og fritidsaktiviter.

Rehabiliteringspersonalet kan hjælpe den handicappede med at komme i kontakt med kompetente personer på disse områder. Det kan fx være en idrætskonsulent, som kan hjælpe med at finde gode idrætsaktiviteter, der kan dyrkes i nærområdet. Eller det kan være en jobkonsulent, der kan give information om det rummelige arbejdsmarked og hjælpe med at finde et job, evt. på fleks- eller skånevilkår, hvis det behøves.

Der kan også være behov for at skabe kontakt til personer med andre kompetencer. Hvem det skal være, vil dybest set afhænge af, hvad den enkelte ønsker at komme videre med, når han eller hun skal ud og gebærde sig i livet igen.

Billedtekster: (illustrationer udeladt)

"Det er ikke medaljerne, som har haft betydning for mig, men snarere alle de oplevelser, som er fulgt med idrætten. Det har været sundt for mig at bruge kroppen og ikke kun hovedet. Jeg lærte i højere grad mig selv at kende." 

Ingrid Lauridsen, folkeskolelærer og tidligere en af verdens bedste i kørestolsrace. Har paraplegi og bruger kørestol.

"Efter ulykken ville jeg gerne i biografen med min kæreste. Det er ikke nemt at komme ind i en biograf, når man ikke har nogen ben. Det er da irriterende, men jeg kan ikke vente på, at tilgængeligheden bliver bedre, når jeg vil i biografen her og nu! Derfor var det op til mig at finde en løsning på problemet. Heldigvis havde min tid som håndboldspiller givet mig en tro på, at næsten alt kan lade sig gøre gennem fantasi og træning."

René Nielsen, seminarielærer og atletikudøver. Er dobbelt benamputeret og bruger kørestol.

Handicapidrættens metode

Handicapidrætten bygger på en enkel, men effektiv metode: Man ser på, hvad mennesket kan, hvilke muligheder der er for udfoldelse, hvad den enkelte har lyst til, og hvad han eller hun selv gerne vil opnå.

Hvis idrættens normale regler og rammer lægger hindringer i vejen for den enkelte, er det ikke mennesket, der er noget i vejen med. Det er reglerne og rammerne, der skal laves om!

Denne tilpasnings-filosofi er kernen i al handicapidræt.

Erkendelse via erfaring

Idrætsudøveren skal have støtte til at udnytte sine potentialer og gå så langt som muligt. I denne proces gør personen sine egne erfaringer og får en kropslig og mental erkendelse af, hvad der er muligt, hvad der gør ondt, og hvad der føles rigtigt og godt.

Først da bliver det muligt for den enkelte at vælge til og fra på et kvalificeret grundlag. Hvad skal trænes, og hvad skal ændres? Hvad er værd at kæmpe for, og hvad er ikke ulejligheden værd at beskæftige sig med? Det kan kun den enkelte afgøre med sig selv, på grundlag af praktiske erfaringer!

Ofte sker det, at personen undervejs i processen overskrider sine egne grænser, og således når længere end han eller hun troede muligt.

De forbedrede funktioner gør det lettere at klare hverdagens mangeartede udfordringer: Forflytninger, orientering, kommunikation, eller hvad det nu er, der er den enkeltes særlige udfordring, med det handicap man har.

Adgang til fællesskaber

Idræt giver mulighed for at deltage i sociale fællesskaber: Spille sammen med, spille imod, samarbejde. Spille alene mod en enkelt modstander, eller være på hold med 10 eller 50 andre deltagere.

Udenfor banen byder andre muligheder for fællesskab sig til: I omklædningsrum og cafeteria, i foreningsbestyrelse og -udvalg, til julefester og bankospil og alle de mange andre aktiviteter, der foregår i en aktiv idrætsforening.

Idræt rummer mulighed for deltagelse i demokratiske processer i både små og store kulturfællesskaber - at påvirke og blive påvirket. Man kommer, som man er, og bidrager med det, man nu engang kan. Som spiller og som arrangør, dommer, tidtager, formand, ansvarlig for sodavandskassen osv.

Praksis viser, at det virker!

Via handicapidræt har det i praksis vist sig muligt for mennesker med handicap at generhverve lysten og evnen til at deltage i samfundslivet, blive selvhjulpne og få mulighed for at leve et indholdsrigt liv.

Der er ikke lavet ret meget forskning om idrættens rehabiliterende effekt. Det er ærgerligt, og det bør der gøres noget ved. For praksis viser: Det virker!

Billedtekst: (illustration udeladt)

"Da jeg led af angst, oplevede jeg, at jeg havde det bedst, når jeg sad på en cykel og drønede derudad. For så kunne jeg sige til mig selv, at der var en naturlig forklaring på, at mit hjerte hamrede afsted. På det tidspunkt turde jeg ikke tage bussen, fordi mit hjerte begyndte at slå helt vildt, når jeg var inde i bussen. Det fik mig til at tænke på, om jeg kunne bruge den strategi at løbe hen til busstoppestedet lige inden bussen kom. For så ville der jo være en naturlig forklaring på min hjertebanken. Det virkede."

Carsten Hansen, cykelrytter. Har været i behandling for angst.

Idræt som springbræt til et job

Handicapidrættens Videnscenter har en jobafdeling, der hjælper handicappede med at finde job på det almindelige arbejdsmarked, med og uden løntilskud og andre støtteforanstaltninger. I dette arbejde tager vi bl.a. udgangspunkt i erfaringerne fra handicappedes deltagelse i idræt.

Idrætsforeningerne er fyldt med mennesker, som vil noget aktivt med deres liv. Nogle udfører frivillligt arbejde for foreningen. Det kan være planlægning af stævner eller

kontoropgaver som medlemsregistrering, udgivelse af medlemsblade, hjemmesider osv. Erfaringerne fra foreningsarbejdet giver nogle lyst til mere - fx en plads på arbejdsmarkedet.

Gør dig spilbar

Deltagelse i idræt giver kompetencer, som er gode at have på arbejdsmarkedet. På idrætsbanen lærer man, at det bedste resultat opnås gennem samarbejde og samspil. Man lærer at løbe for hinanden, gøre sig spilbar, og tage ansvar når chancen er der.

Man lærer, at det ikke kun handler om mig, men også om at have blik for de andre. Man oplever, at andre regner med mig - og har forventninger til mig og min indsats. Man træner evnen til at sætte sig et mål og forfølge det.

Det betyder noget, at man gør sit bedste. I idrætten som på en arbejdsplads.

Alt er muligt, til andet er bevist!

Det optimistiske menneskesyn, som præger handicapidrætten, er også et godt værktøj til at åbne døren til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Når man tager udgangspunkt i det, folk er gode til og har lyst til - og i øvrigt bruger fantasien - så kan tingene næsten altid lade sig gøre.

Man skal ikke lade sig begrænse af vaneforestillinger om, hvad der er muligt. Lad det komme an på en prøve! Det er op til jobsøgeren at vælge til og fra, ikke behandleren eller jobkonsulenten.

Billedtekst: (illustration udeladt)

"Jeg har lyst til at arbejde. Det betyder meget for mig at komme ud blandt andre mennesker. Jeg har fået mit eget bord, min egen stol og edb. De arbejdsopgaver, jeg udfører, ville ikke blive lavet, hvis jeg ikke var her. Det er en stor tilfredsstillelse at udføre et stykke arbejde, der bliver værdsat på lige fod med de andres."

Poul Nielsen, kontormedhjælper på et dagblad og bocciaspiller. Har senhjerneskade.

Idræt i fritiden

De sidste 30 år er der vokset et stort antal idrætsforeninger for handicappede op rundt om i landet. Ialt er der ca. 450 idrætsforeninger tilknyttet Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), og der er tilbud og muligheder i alle amter.

Mange kendte idrætter er tilpasset, så de kan dyrkes af bevægehandicappede, blinde, sindslidende, udviklingshæmmede, døve og mennesker med alle mulige andre typer af handicap. Nye idrætsgrene er opfundet for at imødekomme særlige behov og ønsker, fx kørestols-fodbold, showdown (bordtennis for synshandicappede), floor-hockey og sitski.

Nye redskaber og hjælpemidler er udviklet, og derfor har selv svært fysisk handicappede nu muligheder for at dyrke idræt.

Idrætsforeningen er også et forum for udveksling af erfaringer og synspunkter om det at have et handicap. Fællesskabet gør stærk og kan bruges til at bevidstgøre den enkelte om egne resurser, muligheder og rettigheder.

Sådan kan du hjælpe

Det er en god idé, at rehabiliterings-personalet allerede tidligt i forløbet introducerer den handicappede til foreningslivet. Man kan fx arrangere besøg i en nærliggende idrætsforening, eller indbyde en repræsentant fra handicapidrætten til at komme besøg på genoptræningsafdelingen. Så bliver det mere naturligt for den handicappede at gøre brug af de lokale muligheder, når han eller hun bliver udskrevet og kommer hjem i vante omgivelser.

I hvert amt i landet er der ansat en handicapidrætskonsulent, som arbejder for, at alle handicappede skal have mulighed for at dyrke idræt. Sørg for, at dine patienter får navn og telefonnummer på den lokale handicapidrætskonsulent med sig hjem. Så er oplysningen ved hånden, hvis der bliver brug for at tale med en, der kan rådgive om valg af aktivitet og forening.

Du kan finde telefonnumrene til handicapidrætskonsulenterne i alle amter på internetadressen www.dhif.dk, eller ved at ringe til Dansk Handicap Idræts-Forbund på telefon 4326 2626 eller 4326 2450.

Billedtekst: (illustration udeladt)

"Tilpasning er krumtappen i al handicapidræt."

Lene Puggaard Madsen, handicapidrætskonsulent i Fyns Amt.