Viceforstander på Borris Landbrugsskole Vittus Bernlow på rundtur i stalden.

Selvtillid i gummistøvlerne

På Borris Landbrugsskole mikser man uddannelse i malkning og mugning med opfyldning af selvtillid og botræning. For unge med boglige vanskeligheder betyder den blanding en øget chance for at komme ind på jobmarkedet.

Tekst og foto: Bo Therkildsen, marts 2007

Man skal køre langt mod vest, ud ad krogede landeveje og gennem små landsbyer inden man kan dreje ind på gårdspladsen ved Borris Landbrugsskole. Og så skulle man jo tro, at man ville møde nogen landmænd i gummistøvler og med en accent, som få kan forstå øst for Storebælt. Men den første vi møder på denne grå onsdag formiddag er en ung fyr, der står uden for hoveddøren og ryger en smøg.

”Sorry, I don’t speak danish” svarer han, da vi hilser på. Og inden for døren er der flere unge, der bestemt heller ikke ligner prototypen på en vestjysk landmand.

Det er rumænske studerende, som tager en to-årig landbrugsuddannelse i Danmark. 80 stk. for at være helt præcis, som udgør den klart største af Borris Landbrugsskoles to elevgrupper. Den anden gruppe består af 12 sentudviklede danske drenge med boglige vanskeligheder i alderen 17-25. De tager en tre-årig landbrugsuddannelse og medfølgende botræning. For ikke at tale om selvtillids-træning, der skal fylde noget tro på sig selv ned i gummistøvlerne.

”Det første stykke tid handler meget om at give eleverne selvtillid. De er banket ned, når de kommer her, og de har haft masser af nederlag i skoletiden. Så vi arbejder med deres stærke sider og gør meget ud af at rose dem. Vi giver ros to gange for hver gang, der er givet skæld ud en gang,” forklarer viceforstander Vittus Bernlow.

”De unge er ofte negative fra starten, men så opbygger vi deres selvtillid og får dem til at føle sig trygge. Her er faste rammer og nogen at snakke med. De er meget kontaktsøgende og elsker at sidde og snakke inde i opholdsstuen med os voksne om aftenen,” siger han.

Teamleder på Den Grønne Erhvervsuddannelse, Claus Tobler og Vittus Bernlow.

Den Grønne Erhvervsskole

Linien for de unge med boglige vanskeligheder hedder Den Grønne Erhvervsskole. Og det tre-årige forløb er delt op i moduler. Først 6 mdr. på skolen, derpå 12 mdr. i praktik hos en landmand, og dernæst 6 mdr. i skole igen. Det sidste forløb på skolen følges op af udslusning til egen bolig og job, samt supplerende undervisning for de elever som måtte have behov for dette. De første seks måneders undervisning foregår meget ude i stalden, så de unge får arbejdet teorien ind, mens den sidste periodes skole er mere traditionel i klasseværelset.

Praktikken er der, hvor de unge virkelig mærker, hvad det vil sige at arbejde inden for landbruget.

”Praktikken er en stor succes. De unge bliver så glade for det, for de er med hele vejen og ude hos nogle mennesker, der skal leve af landbruget. Og så betyder det også rigtig meget, at de skal være alene med en praktikvært. Vi følger tæt op under praktikken og praktikværterne er herinde en gang om året,” fortæller Vittus Bernlow og bliver suppleret af Claus Tobler, der er teamleder på Den Grønne Erhvervsskole.

”De unge bliver en del af familien, og det har overrasket mig, hvor meget værterne arbejder socialt med praktikanterne. Det giver dem rigtig meget,” siger han.

Praktikstederne er oftest landmænd lokalt i området, som har henvendt sig fx på baggrund af avisannoncer.

”I fremtiden vil vi gerne brede det ud på flere erhverv, fx køkken og rengøring. Vi er også i gang med at kigge på at lave samarbejde med teknisk skole, for vi ser, at flere og flere har svært ved at klare skolegangen. Måske kunne vi så lave et samarbejde, hvor de kunne kommer herud et stykke tid, og vi kunne finde ud af, hvad de gerne vil og bruge det som afklaring. Også for at få flere piger på skolen her,” siger Vittus Bernlow.

17-årige Lasse Nielsen går på den Grønne Erhvervsskole.

”Jeg har aldrig haft det bedre”

17-årige Lasse Nielsen har været på skolen et halvt års tid. Han var især interesseret i de praktiske muligheder.

”Jeg ville gerne prøve noget nyt og var kørt skoletræt. Det ramte mig, at Borris Landbrugsskole ikke var boglig, og at man kom ud og prøvede arbejdet i praksis. For jeg er ikke så god til at sidde stille,” siger han.

Lasses dag begynder kl. 4.30 hver morgen, og selvom det kan være lidt svært at komme op en gang imellem, er Lasse glad for arbejdet med køerne.

”På mandag starter jeg praktik på en gård tæt på skolen med 150 malkekøer. Jeg er glad for at arbejde med køer, for jeg kan ikke klare at gå i lugten fra grisene. Jeg glæder mig meget til at komme i praktik. Når jeg er færdig her på skolen kunne jeg godt tænke mig at blive maskinfører og arbejde med de store maskiner,” siger Lasse, som nok ikke var kommet i gang med en uddannelse, hvis ikke han var startet i Borris.

”Så havde jeg nok bare gået derhjemme på Samsø og måske arbejdet på en af færgerne. Men her er rigtig godt at være også socialt. Vi laver selv mad og bor selv. Jeg tror aldrig jeg har haft det bedre end jeg har det nu,” siger Lasse Nielsen.

De nuværende 12 elever får følgeskab af 10 nye elever til august. På sigt er målet, at Den Grønne Erhvervsskole skal have 36 elever med boglige vanskeligheder. Og ligesom alle andre uddannelser er målet, at de unge skal komme i job, når uddannelsen er færdig, forklarer Vittus Bernlow:

På længere sigt vil de turde at få nederlag, når de har selvtillid. Og så kommer de også på arbejde næste dag, selvom de måske har lavet en fejl dagen inden. De finder ud af, at de er i stand til at passe et arbejde og de får en værdi. Det skal jo også gerne ende med, at de får et job. Vores succeskriterium er ikke nødvendigvis arbejde med fuld løn. Mere at de skal udfylde en rolle på en arbejdsplads, så de ikke bare sidder og ser fjernsyn hele dagen,” siger han.

Lasse Nielsen leger mor for en meget nyfødt kalv.