”Pludselig er der nogen, der forstår mig”

Castberggård højskole og kursuscenter kan hjælpe døve og hørehæmmede med at skaffe og at fastholde et job. Samtidig kan kurser blandt ligesindede hjælpe på selvtilliden og med at erkende, at man har brug for andre vilkår.

Tekst: Bo Therkildsen, januar 2007

Man skal køre et pænt stykke ud af bugtede veje og krogede sving. Men belønningen i form af en smuk gammel gård med udsigt ud over enge og marker kommer pludselig for enden af vejen. Castberggård er en gammel præstegård, som en række lokale døveforeninger sammen med døvefonden købte i 1973. I 1986 fik man bevilling som højskole, og den gamle gård er gennem årene blevet udbygget, så den i dag kan huse både højskoleelever, kursister og jobsøgende.

Kurser i arbejdsfastholdelse

Fra starten var det mest døve, der kom på Castberggårds Job- og udviklingscenters forløb, men i 1994 blev også hørehæmmede koblet på. Og senere startede centret også kurser i arbejdsfastholdelse op. Især hørehæmmede var blevet skubbet ud fra arbejdsmarkedet, fordi de kan have det svært med at acceptere, at de har brug for at få ændrede vilkår, især i forhold til kommunikationssituationen på jobbet, forklarer Niels Nielsen – leder af Castberggårds Job- og udviklingscenter.

”Ofte har de hørehæmmede for sent erkendt, at de har et handicap. Det kan betyde, at de ryger ud af arbejdsmarkedet. Når vi får dem på HHIA (Hørehæmmede i arbejde) ER de røget ud. Erkendelse af handicap er svært. Derfor er det godt, at de kommer her og møder andre med samme problemer. Pludselig er der nogen, der forstår mig og jeg lærer at stille krav til både ”høresystemet” (som er den bevilgende myndighed til anskaffelse af høreapparat og høreteknisk udstyr), og til min arbejdsplads. De lærer tricks fra hinanden. Rustes til at tage kampen op i familien også,” siger han.

Tegnsprog for kollegaer

Castberggård har en række projekter om job-træning og arbejdsfastholdelse kørende. Senest er et  kursus udviklet i samarbejde med Arbejdsformidlingen kommet til, hvor kollegaer til døve kan komme og lære tegnsprog, så de kan kommunikere med deres døve kollega. Castberggård har søgt penge til en fortsættelse af projektet i satspuljerne, for der har været stor interesse.

Job og Udviklingscentret startede i 1991 med en henvendelse fra døvekonsulenterne som efterspurgte opkvalificerende uddannelse til døve, da der var stor arbejdsløshed blandt døve dengang. Opkvalificeringen kører stadig som et 1-årigt forløb med bl. a. udarbejdelse af ressourceprofiler, handleplaner og andre overvejelser omkring interessante job. Derefter sender deltagerne uopfordrede ansøgninger til virksomheder, og Castberggård og kursisten laver en opfølgning i fællesskab.

”Jobsøgningen ender næsten altid med en praktikperiode på max. tre måneder. Det lykkes stort set altid til at skaffe praktik. Målet med praktikken er at få et job på ordinære vilkår. For hvis ellers jobbet matcher personen, burde en døv kunne klare det samme som en hørende. Vi følger meget tæt op.  Den del af døvegruppen, der har svært ved selv at skaffe sig adgang til arbejdsmarkedet, har ofte været vant til, at der ikke blev stillet krav til dem i samme omfang som til deres hørende kammerater. De har været klientgjorte og forventede at få tingene foræret. Lige for tiden er virksomhederne villige til at ansætte hurtigt. Vores opgave er så at minimere alt bøvl med en ansættelse af en døv. For der kan godt være bøvl, og det har virksomhederne ikke tid eller overskud til at tage sig af. Så vi skal hjælpe med at klare de særlige hensyn,” siger Niels Nielsen.

Faste Spørgsmål

Hvad fylder:

At vi har lidt sværere rekrutteringsvilkår for tiden - både til højskolen og til jobkurser. Kommunalreformen betyder en lammelse i kommuner og amter i forhold til at bevillige og henvise til vores tilbud. Vi er lidt bekymrede. Til gengæld er der run på i vores nye afdeling i Hvidovre, hvor kommunalreformen ikke har skabt så kaotiske forhold, fordi kommunerne fortsætter uændrede geografisk betragtet.

Hvad kommer de nye jobcentre til at betyde?

Dem bliver vi meget afhængige af. Alt står og falder med, om de kender vores eksistens og bruger os. Selvom vi er billige, vil de nogle gange gerne gøre tingene selv. Så vi skal ud og have personlig kontakt med de nye jobcentre om at få dem til at bruge os. I Københavns kommune er de opmærksomme. Hvis vi får kommunikeret ud at vi er her går det nok. Men vi skal kende nøglepersoner og virksomhedskonsulenter.

Hvilke ønsker/visioner har I?

At vi får et bedre image i visse af vores brugerkredse. Den bedst fungerende døvegruppe bruger os i begrænset omfang i forhold til det, vi ønsker, at de ville gøre. De har valgt os fra, måske fordi vi periodemæssigt har haft for mange svage brugere. Men vi kan også spille en rolle for de stærke grupper. Selvom brugergruppen blandt hørehæmmede antalsmæssigt er langt større, er det forholdsvis mere besværligt at samle 12 deltagere til HHIA. Igen har de hørehæmmede svært ved at erkende deres handicap, hvorved de bliver vanskeligere at få frem i lyset. Det er en sårbar gruppe – de har været enkeltintegrerede i skolen og har ofte ikke et udbygget socialt netværk.

Jeg kunne også godt tænke mig, at vi kunne finde ud af at udnytte mulighederne i stedet her. Fx ved at oprette et college med en kombination af uddannelse og evt. idræt. Vi kunne godt bruge en tvillingeskole.

Har du brugt netværket?

Må indrømme, det er lidt. Men jeg har etableret kontakt med Huset Venture. Jeg kommer også til at bruge det mere. Jeg har fået en masse ekstra information, jeg ikke havde fået ellers.