”Det er godt for brugeren at mærke sine egne begrænsninger”

Egen bolig, fast arbejde og skemasatte pligter. I Fremtiden Nord Syd skal unge med adfærdsvanskeligheder lære at føre et selvstændigt liv. Og så er det nødvendigt med fast struktur og støtte 24 timer i døgnet, mener pædagogerne Karsten Budek og Frank Deela.

Tekst: Bo Therkildsen, maj 2006

Fremtiden Nord Syd er et udslusningssted for unge med særlige behov – ofte ADHD eller andre adfærdsvanskeligheder. Fremtiden Nord Syds brugere er unge/voksne i alderen 17 år og op. Pt. Er der 24 brugere, som bor selvstændigt i egne boliger. Enkelte bor hjemme hos deres forældre. Fremtiden Nord Syd har blandt andet et nært samarbejde med Gisselfeld Kloster på Sydsjælland, hvor flere af brugerne arbejder og bor til leje.

Hvem er jeres brugere?

”Mange af vores brugere kommer fra helt almindelige skoler, hvor de ikke har passet ind. Der har hverken været plads eller forståelse. Når de går ud af skolen, oplever vi, at det hele vælter for dem efter 14 dage. Det syntes vi ikke kunne passe! Derfor startede vi Fremtiden Nord Syd i 2002 med et par boliger, et kontor og otte til ti brugere. Alle sammen ADHD-folk.”

Hvad er det, I helt konkret gør?

”Brugerne har forskellige forløb alt efter behov. Nogle har et fuldt forløb, hvor de får hjælp med alt lige fra bolig, uddannelse, arbejde og social støtte, mens andre kun får hjælp til nogle af områderne. Hjælpen kan være, at en pædagog dagligt kommer forbi den enkelte og hjælper med at strukturere hverdagen. Netop strukturen er den største forudsætning for at disse mennesker kan lære at klare sig selv. Vi giver dem nogle rutiner og værktøjer, som de kan bruge i forhold til at klare sig selv. Når vi starter et nyt forløb med en ung, kan vedkommende være meget langt ude. Men det skal ende med, at personen har lært at gøre nogle ting per refleks – at følge rutiner for at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor hjælper vi den unge til at lave faste skemaer for vask, rengøring, indkøb o.l. En af vores pointer er, at det ikke er os, der skal komme med alle resultaterne, men at det er bedst, når den unge selv finder svarene. Vi har vendt pædagogikken om, så når noget går galt, kigger vi på det og bruger det som læringsproces. Det viser begrænsningerne, men vi mener, det er godt for brugeren at mærke sine egne begrænsninger.

Vores vision er at give uddannelse, boligtræning, socialtræning, og generelt gøre de her unge selvforsørgende. De skal have et ansvar, så de får opbygget et selvværd. Vi kigger dog meget på den enkeltes behov, for det er ikke alle med ADHD, der har samme problemer. Fælles for dem er, at de vil noget med deres liv og har erkendt, at de ikke kan selv.”

Hvorfor bor brugerne i selvstændig bolig?

”Når man er 18 år, er det lige meget, om man har ADHD eller ej – så ved man, at man er myndig. Og så skal de have en egen bolig, hvilket giver dem et kvantespring i deres udvikling. De føler sig taget alvorligt, og det giver selvværd. Og så har de opnået den første succes. De unge betaler husleje og er i lønnet og ofte helt almindelig beskæftigelse.”

Hvordan kommer man ind hos jer?

”Vejen ind hos os går altid gennem sagsbehandleren i kommunen. Der er dog nogen, som kontakter os direkte, og så hjælper vi dem med at finde ud af at få en plads her. Vi kan ikke gøre noget uden sagsbehandleren, så vi samarbejder med mange kommuner. Vi er ingen institution, og vi har ingen venteliste.”

Hvordan arbejder I som pædagoger?

”Vi seks pædagoger er der hele tiden. Vores telefoner er altid åbne, så hvis en bruger får et problem, er vi der altid til at hjælpe. Desuden sidder vi med til undervisning, praktik, jobsamtaler og alt muligt andet. Det er den måde, det fungerer på, når brugerne bor privat under forløbene. At de ved, de har en støtteperson at gå til.”

Hvornår slutter et forløb?

”Forløbene er af meget forskellig længde. Nogle er hos os i mange år, mens andre rejser ganske hurtigt. Det er frivilligt at være her, og man kan ikke blive smidt ud. Vi afslutter et forløb, når vi sammen med brugeren mener, at der ikke længere er brug for en støtteperson. Det finder vi ud af blandt andet gennem de målbeskrivelser, vi laver fra starten af forløbet og de nye mål og statuser, vi laver hvert halve år. Desuden bruger vi meget samarbejde med forældrene.

Vi sluser folk helt ud - hjælper med en fast bolig eller et job. Vi slipper ingen! Og generelt lykkes det altid at få folk igennem til at blive selvfungerende. Og så er det fantastisk at se, hvordan de unge inviterer familien på besøg til middag.”

Hvad fylder hos jer for tiden?

”Lovgivning. Vi bliver ofte spurgt, hvilke paragraffer vi bruger i vores arbejde, så det fylder meget at få den juridiske viden. Desuden fylder den ny opdeling mellem arbejdsmarkedet og sociale foranstaltninger. Det tror jeg kommer til at skabe problemer for vores gruppe brugere. Og så kommunalreformen. Hvad kommer der til at ske med private organisationer som vores?”

Hvad kommer de nye jobcentre til at betyde?

”Ikke så meget. Vores gruppe når ikke at komme ind i centrene.”

Hvilke ønsker/visioner har I?

”Vi kunne godt tænke os, at der blev lavet nogle kompetenceuddannelser. At vores brugere ikke behøver en fuld uddannelse, men i stedet lærer nogle relevante dele, for eksempel at bruge en motorsav, lave lettere tømrerarbejde osv.”

Hvordan har du (Karsten) brugt coach-netværket?