”Min største vision er at gøre os selv overflødige!”

”For det ville betyde, at samfundet var indrettet til alle”. Men indtil da sørger Lotte Pehrsson for at rådgive og vejlede handicappede studerende og kandidater med alt fra hjælpemidler til eksamen til ansøgninger om en bil, så man kan søge job.

Tekst: Bo Therkildsen, januar 2007

Rummelige lyse lokaler med gode arbejdspladser, egen sofa og kig til Københavns mest moderne kollegiebygninger på den anden side af den lille kanal, der gennemskærer Københavns Universitet Amager har gjort smilet på Lotte Pehrssons mund bredere. Hun har nu i godt otte år siddet med Handicappede Studerende og Kandidater (HSK) – en organisation, der rådgiver og vejleder - ja, handicappede studerende og kandidater. Og siden HSK for et års tid siden flyttede fra universitets triste grå betonbygninger en halv kilometers penge væk til de nybyggede lokaler, er det blevet meget sjovere for Lotte og hendes kollegaer at gå på arbejde.

”Jeg har været med på råd, da vores lokaler her på universitetet skulle indrettes, og jeg tager af sted syngende og smilende, når jeg skal på arbejde her om mandagen,” siger Lotte Pehrsson, som heller ikke kan lade være med at blære sig lidt af et meget avanceret og skinnende handicaptoilet.

Landsdækkende organisation

De nye lokaler rummer fem rådgivere, som deler ugen op mellem sig. Arbejdet er frivilligt og fordelt mellem fem rådgivere – to faste og tre, der deler fredagen. HSK er landsdækkende og har ca. 160 medlemmer, som hver betaler 150 kr. om året for at være med. Ikke-medlemmer må dog også spørge om råd og vejledning.

HSK rådgiver på flere niveauer og til forskellige målgrupper. De studerende spørger primært om hjælp i forbindelse med eksamen, om hvilke hjælpemidler og dispensationer de kan få osv. Eller almene råd til, at det fx kan være en god idé med en diktafon til at lette notat-skrivning i studietiden. Lotte Pehrsson har også haft kommende studerende med på rundtur i Københavns gamle universitetslokaler i centrum for at vise tilgængeligheden.

Færdiguddannede kandidater spørger derimod primært om råd i forhold til arbejdsmarkedet.

Overgangen fra at være studerende til livet bagefter kan nemlig være hård for mange.

Andre krav

”Pludselig kommer de unge ud i en verden, hvor der bliver stillet helt andre krav til dem. Det kan være hårdt og skræmme nogle fra at være aktive i forhold til jobsøgning. Så hviler mange måske lidt på laurbærrene tilfredse med at have gennemført en uddannelse. Men mit råd er at tage de muligheder, der er. Komme i arbejde med det samme, selvom det måske ikke er drømmejobbet. For så kan man altid søge videre senere. Min erfaring er, at det meget nemmere at komme til jobsamtale, hvis man allerede er i arbejde,” siger hun.

HSK gør derfor meget for at hjælpe nyuddannede i gang. Bl.a. gennem fyraftensmøder, temadage og forskellige netværk.

”Isbryderordningen, hvor man kan få kommunalt løntilskud med i jobbet de første to år efter uddannelsen, er rigtig nyttig, da det giver både arbejdsgiver og arbejdstager mulighed for at prøve et job af uden at binde sig op på noget. Det er bare ærgerligt, at der ikke er flere, der bruger ordningen, da mange er bange for at blive stigmatiserede som støttejob-personer,” mener Lotte Pehrsson.

Hvilke mennesker er medlemmer i HSK?

Der er gangbesværede, synshandicappede, ADHD’ere, hørehæmmede, men relativt få ordblinde og museskadede. Til gengæld har vi også mange, som bliver handicappede senere i livet – fx ved trafikulykker eller lign. Faktisk er det ofte dem, der bliver skadede senere i livet, der kommer først til os – måske fordi de ifølge min helt subjektive holdning ikke er så fintfølende med deres handicap, som nogen af dem, der har en medfødt funktionsnedsættelse.

Vi får også henvendelser fra folk, der rådgiver handicappede eller fra uddannelsesinstitutioner.

Hvad fylder hos jer for tiden?

Vores ny hjemmeside er lige kommet op at stå, og det er især det, jeg tager mig meget af. Og så er vi jo lige flyttet ind i disse flotte nye lokaler, hvilket vi ser som et skulderklap fra universitet til vores arbejde. Det er efterhånden et år siden, og vi er ved at være kommet helt på plads nu. Jeg bruger også meget tid på tilgængelighedsproblematikker generelt og for tiden at få tilgængeligheden i orden for mennesker med funktionsnedsættelser på det nye Center for Sundhed og Samfund (CSS) på det gamle Kommunehospital, da det bestemt ikke fungerer godt nok. Og så selvfølgelig den almindelige rådgivning. Der er dog mest pres på den ved studiestart og eksamenstid.

Hvad kommer de nye jobcentre til at betyde?

Ikke så meget. Måske kunne vi gøre noget mere rent PR-mæssigt i forhold til dem.

Hvilke ønsker/visioner har I?

Min største vision er at gøre os selv overflødige. At tingene fungerer ude i samfundet, at det er indrettet til alle. Det er min beskedne ambition.

Har du brugt netværket?

I allerhøjeste grad har jeg brugt nogle stykker. Jeg har haft møde med Klaus Christensen fra Spastikerforeningen med henblik på et samarbejde om et fyraftensmøde om overgangen fra uddannelse til job, henvist enkelte til Karen Ellitsgaard fra JSV og har aftalt at lave et samarbejde med Gitte Isager-Sally fra Center for Specialundervisning af Voksne (CSV). Generelt har det været enormt spændende at høre om ting uden for KUA og de kredse, jeg normalt bevæger mig indenfor - det er berigende på alle måder, og vi har fået endnu flere sparringspartnere. Vi bruger jo meget det at henvise til andre, som har specialviden på nogle områder. Og med CTC har jeg fået fordoblet mit netværk.