”Det er svært at sige nej, når forældrene ringer”

Havredal Gl. Skole er så populært et uddannelsessted for unge med særlige behov, at der er lukket for indskrivning hele 2007. Og centerleder Kirsten Fabian må ofte sige nej til forældre, der ringer for at få deres barn ind på skolen.

Tekst: Bo Therkildsen, januar 2007 

Vinden og regnen gør sit bedste for at teste de nybyggede lokaler på Havredal Gl. skole en lille halv times kørsel fra Viborg. Sådan en decemberdag er ikke konstrueret til udendørsaktiviteter, så varmen inden døre er befriende, da centerleder Kirsten Fabian byder indenfor. I løbet af 2006 har uddannelsescentret for unge med særlige behov indviet en ny hovedbygning med IT- intelligent køkken og en ny elevfløj med bærbare pc’ere tilknyttet hvert værelse. Værelserne rummer ni af de 25 elever, som går i skole og bor på Havredal Gl. Skole.

”Personalet går hjem kl. 16 hver dag, og så klarer de unge sig selv. Der kommer nogle fritidsmedarbejdere, som hjælper med at arrangere byture, idræt og lign om aftenen, men praktiske ting står de unge selv for,” fortæller Kirsten Fabian.

Målet er fleksjob

Eleverne på Havredal Gl. Skole binder sig til skolen i tre år. Den typiske elev har taget folkeskole med specialundervisning og derpå en praktisk efterskole eller produktionsskole. De har boglige og intelligensmæssige problemer eller særlige vanskeligheder. Under den tre-årige uddannelse cirkulerer eleverne det første år mellem skolens fem værksteder: Service og rengøring, Køkken, IT, Håndværk og Grønt værksted. Efter det første halve år får eleven en samtale med skolen om, hvor han/hun selv har mest lyst at fordybe sig. Derefter cirkulerer de fortsat, evt. med vægt på et felt eleven har vist særlig interesse eller evne indenfor. Det sidste halve år af forløbet går målrettet med at finde en praktikplads, som kan blive til et job, fortæller Kirsten Fabian:

”Der skal, i den sidste praktik, være mulighed for at konvertere praktik til et fleksjob, ellers siger vi nej tak. Og det ender altid med et job. Oftest med 2/3 løntilskud. Vi holder løbende kontakt med de fleste af vores udslusede elever en gang om ugen på vores digitale opfølgningsprojekt, som er en logbog på nettet, hvor eleven skrive om hans/hendes arbejde og dagligdag. Vi guider arbejdspladserne med nogle grundregler for at have folk som vores ansat. Det altafgørende er den personlige matchning. Hvis folk svinger med hinanden, bliver det til et job,” siger hun.

Taler og eksamensbevis

Arbejdsgiverne er typisk skoler, boligselskaber eller kirkegårde, hvor de unge får job som pedel eller praktisk medhjælper.

”Det er ofte de unge selv som foreslår et sted, de gerne vil i praktik, og så ringer vi for dem. Vi har et stort netværk af praktikpladser, men vi skal også være opmærksomme på, om de bare er ude efter billig arbejdskraft,” siger Kirsten Fabian.

”Inden de unge starter i job får de en mappe med udtalelser og AMU-kursusbeviser og vi holder en translokation med forældre, taler og eksamensbeviser. Vi synger også en sang for dem, hvor hver elev får sit eget vers. Så sangen bliver længere og længere for hvert år. Vi forsøger at lave lidt spotlight på hver enkelt elev, for det kan vi godt lide. Jeg synes, det er vigtigt, at eleverne oplever, at de har taget en uddannelse, og flere af dem holder svendegilde, når de kommer hjem. Der er tårevældet afsked hver gang, nogen slutter. Det er lidt som at flytte hjemmefra” fortæller hun.

”Det der virker her på Havredal Gl. Skole er vores skolemiljø med 25 unge og næsten lige så mange voksne omkring dem. Vi har aldrig haft nogen, der er droppet ud. Det plejer denne målgruppe ellers at gøre.. De unge får en chance her – og vi forlænger evt. opholdet med et år.

Vi mener, bl.a. at rutiner er god læring, mesterlære er godt, situeret læring virker. Ung til ung-læring. At de unge selv lærer videre. Vi har et åbent elevforum hver fredag, hvor vi får talt ud om eventuelle konflikter. Uskrevne regler bliver tydeliggjort på mødet.”

At Havredal Gl. Skole kan give unge med særlige behov det, de har brug for, er tilstrømningen til skolen et godt bevis på.

”Der er mange, der gerne vil ind på skolen – vi har allerede lukket for 2007. Men vi kan ikke have flere elever, uden at det går ud over kvaliteten. Hvis vores kerneydelse bl.a. er nærvær og at hver enkelt elev bliver set, kan vi ikke have 50 elever. En gang imellem kunne jeg dog godt ønske mig, at vi kunne tage flere ind, for det er svært at sige nej, når forældre ringer. Måske får de flere muligheder med lovforslag B51 om uddannelse til alle unge med særlige behov. Teknisk skole kan ikke rumme alle, så politikerne bliver nødt til at komme ud og se steder som vores,” mener Kirsten Fabian.

Faste spørgsmål:

Hvad fylder hos jer for tiden?

Personligt fylder det, at det rummelige arbejdsmarked i Viborg Amt lukker. Jeg skal ned til lukning og holde et oplæg, og jeg vil sige, at der skal flere ressourcer til vejledning i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Lovforslag B51 fylder. At det bliver godkendt og giver reelle muligheder. Vi har et ønske om, at uddannelsen bliver forankret i staten, for det er alle andre ungdomsuddannelser. Denne vil tilsyneladende komme ind under kommunerne. Vi ønsker, at det kommer til at spille sammen med erhvervslivet. Og så håber vi, at vi kan fortsætte med vores uddannelsesmesse.

Hvad kommer de nye jobcentre til at betyde for jer?

De kommer ikke til at gøre nogen forskel for vores unge. Jeg tror ikke, at de magter opgaven med vores unge. Indsatsen for vores målgruppe skal være helhedsorienteret, og det forventer jeg ikke, at der bliver tid til i jobcentrene. Så dem har jeg ikke de store forventninger til.

Hvilke ønsker/visioner har I?

At vi havde et økonomisk fundament så vi vidste, at vi kunne løbe rundt uden at søge fonde. AMU-omkostninger er desuden blevet store. Ole Schmidt (Havredal Gl. Skoles bestyrelsesformand) er god til at søge fonde, men andre små skoler kæmper med økonomien i stedet for at bruge kræfterne på at lave en god skole. Det er fortvivlende, at vi er en blanding af mange ministerier – der er mange steder de kan sende os rundt imellem.

Har du brugt netværket?

Det har både Ole og jeg. Netværk er generelt kanon.