Afklaring på egne ben

For to år siden sluttede Tove Birkvad på sit job i amtet og begynde som selvstændig i en næsten evigt voksende branche.

Tekst: Bo Therkildsen, januar 2007

”Der kommer nye sager ind af brevsprækken uafladeligt. Uafladeligt. Ofte bare med et navn og et telefonnummer, og så er resten op til mig,” fortæller Tove Birkvad om sit nye arbejdsliv som selvstændig konsulent inden for afklaringsområdet en eftermiddag i sit sommerhus på Mols.

For to år siden sad Tove Birkvad et helt andet sted både geografisk og karrieremæssigt. Hun var ansat i Sønderjyllands Amt dels som koordinator af udslusningen fra amternes specialskoler og dels i voksenspecialundervisningen som administrativ ansvarlig for videreuddannelsen af lærere inden for voksenspecialundervisning. Men hun havde lovet sin mand, at hun ville stoppe det krævende arbejde, når hun blev 62, og da der på samme tidspunkt blev taget de første beslutninger om en ny struktur, og amterne langsomt begyndte at gå i opløsning, var det rette tidspunkt inde til at stoppe i amtet. Toves mand blev kort efter syg og døde, og Tove fandt ud af med sig selv, at hun ikke var færdig med det rummelige arbejdsmarked og begyndte derfor så småt som selvstændig.

Jeg blev grebet af det

”Sideløbende med mit arbejde i amtet havde jeg kørt noget uddannelse/kursus for lærere specifikt målrettet mod neuropædagogisk afdækning, og jeg uddannede mig sammen med lærerne. Jeg blev meget grebet af det og tænkte, at jeg ville prøve at lave mit eget ved siden af. Jeg fik hurtigt henvendelser fra kommuner med sager, de ville have hjælp til – især sager om kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne ville have kompetencebeskrivelser af. Samtidig kom begrebet Ressourceprofilen, som jeg kunne udnytte. For afsnittene om læringsforudsætninger, sociale kompetencer og rummelighed havde sagsbehandlerne ikke altid så gode forudsætninger for at udfylde. Dette åbnede nogle muligheder for mig med mine arbejdsområder inden for den pædagogiske afdækning,” siger Tove Birkvad.

Hun har nu specialiseret sig i at lave uddybende kompetence- og indlæringsafdækninger af kontanthjælpsmodtagere. Afdækningen bliver til efter et længerevarende interview med en række forskellige test og prøver samt på baggrund af Toves egne betragtninger og erfaring. For ofte er det ting, der ikke kan måles i en test, der siger mest om, hvad en person virkelig er god til.

”Min arbejdsproces er sådan, at jeg altid laver min test ude i hjemmene hos personerne. For der får man SÅ meget forærende. De er på hjemmebane, og jeg får indblik i deres miljø, deres væremåde, deres levemåde, og jeg ser noget, som sagsbehandleren i kommunen aldrig ser. Fx kom jeg hjem til en ung kvinde, en mor, som havde nogle problemer. Hun var ikke så hurtig, opfattede ting langsomt. Men jeg kom ind i et pænt hjem, hyggeligt indrettet med levende lys, blomster og masser af hjemmemalede billeder. Det viste sig, at kvinden var meget kreativ og havde rigtig mange talenter på den front. Det er vigtig viden, når man senere skal lave det rigtige job-match. Derfor er det vigtigt at beskrive, hvordan personen indretter sig, ser ud, anskuer ting og opfører sig,” mener Tove Birkvad.

Hyggelig atmosfære

”Jeg er privilegeret i mit arbejde på den måde, at jeg ikke behøver kigge på klokken så meget. Jeg forsøger også altid at skabe en hyggelig atmosfære i samtalen og har altid kaffe og brød med. Desuden stiller jeg som betingelse, at jeg kan mødes med begge parter bagefter. Det er en del af min aflevering, som desuden består af en rapport, hvor jeg har beskrevet alle testresultater, en konklusion og en opsamling, indeholdende min vurdering af personens læringsforudsætninger,” siger hun.

Tove Birkvads afklaring består helt konkret af en række pædagogiske opgaver, som går på især hukommelse og opmærksomhed. Opgaverne kan fx bestå af en talrække, som personen skal gentage efter Tove. Eller en tegning, som personen skal tegne efter, en ordtest, en sprogtest, logiske prøver og den slags.

”Men jeg kan også finde på at stille nogle spørgsmål inden for almen viden, fx om navnet på borgmesteren i kommunen eller lignende,” siger hun.

Hvilke mennesker er det, du arbejder med?

”Det er meget ligeligt kønsmæssigt. Ofte har personerne sproglige problemer. De har næsten alle sammen haft mange skoleskift, modtaget specialundervisning i skolen, de fleste har fraskilte forældre, ikke så sjældent med alkoholmisbrug indblandet. Der er ofte opmærksomhedsproblemer, en flosset hukommelse, de er ikke gode til matematik, ikke gode til at tænke abstrakt. Tit har de en god visuel evne.

Der er mange enlige mødre. Aldersmæssigt er de typisk i 20’erne. Jeg får dem, fordi kommunerne arbejder målrettet mod at få kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. Alle skal i beskæftigelse. Disse mennesker er ofte gået fra det ene projekt til det andet. Aktivering. Arbejdsplacering. Flertallet har aldrig haft et rigtigt arbejde, men været på kontanthjælp i op til ti år.

De er dog alle utroligt motiverede og vil gerne have forandring i deres liv. Men mange har psykiske vanskeligheder og mentale problemer.”

Hvad fylder hos dig for tiden?

Der er så mange uafklarede mennesker. Det fylder meget for mig at få beskrevet disse mennesker, som gerne vil arbejde, så de kan få en chance for at nå et mål. Og vi ved jo, hvor vigtig identitet er – især når man er langt fra et job.

Det er gode tider nu. Der er arbejde til alle, hvis man gør sig umage for at støtte og finde det rigtige arbejde – den rigtige niche, hvor folk kan gøre sig gældende. Men man kan ikke lede efter det rigtige, inden man kender personens ressourcer.

Det fylder også at skabe et godt samarbejde med kommunerne. At sørge for, de giver sig tid til at tænke pædagogisk. For det drejer sig om holdninger og viden.

Hvad kommer de nye jobcentre til at betyde?

Jeg oplever, at de er begyndt at arbejde sammen. Hvis de kender hinanden inden sammenlægningen er det nemmere at få til at fungere.

Hvilke visioner eller ønsker har du lige nu?

Et stort ønske er, at man i kommunerne bliver bedre til at arbejde sammen inden for skole og socialt regi. Det har jeg sagt i snart 20 år. Det kan ikke passe, at eleverne ikke får nedskrevet kompetencer fra skolen, som jo kender dem. Når man har ofret ressourcer til specialundervisning, er man nødt til at lave en ordentlig aflevering. Skolerne har jo faktisk et 1. klasses redskab i de uddannelsesbøger, som de i de sidste fem skoleår er forpligtede til at udfylde. Det ville være til stor gavn for mange mennesker, hvis skolerne lærte at tænke i ressourcer hos den enkelte elev.

Har du brugt netværket?

På min egen facon. Jeg har især brugt enkeltpersoner, hvis jeg har skullet bruge noget specialviden. Fx har jeg ringet til Gunver Bording fra Center for Små Handicapgrupper, hvis jeg skulle vide noget om små handicap. Det giver en tryghed at vide, at man kan ringe. Netværk er generelt meget værdifulde. Men jeg er meget selektiv og går tæt på nogle få kontakter, som jeg ved, jeg kan bruge.

Den store gevinst ved coach-kurset har været den brede pensel, der er blevet malet med. Vi er kommet hele vejen rundt.