Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret  
 Job
 
  Jobkonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Andre aktører
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Portrætter: I job
  God praksis
  Tendenser i tiden
  Coach the coaches
   
   

 
Gå til: Forside > Job > Videreuddannelse

 

 

Billede af Dorthe KirschBillede af Peter Andersen

Dorthe Kirsch arbejder i skånejob i svømmehallen i Ølby, mens Peter Andersen er i gang med STU-uddannelse på Havredal Gl. Skole i Karup. Fotos: Sonja Iskov og Ulrik Jantzen

 

Tværfaglig diplomuddannelse:

Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet

Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet er en ny tværfaglig videreuddannelse for professionelle, der arbejder med vejledning, jobformidling, revalidering og lignende i offentligt eller i privat regi.

 

September 2010 startede første hold, som tæller 20 job-, uddannelses- og virksomhedskonsulenter fra kommunale, statslige og private organisationer.


Uddannelsens mål er at sikre bedre vejledning og støtte til mennesker, der har behov for en særlig indsats for at få en uddannelse eller et arbejde.
 

Uddannelsen tager fat i nogle af de kritiske spørgsmål, som kan stilles til beskæftigelsesindsatsen i dag:


* Hvad er det, der går galt, når så mange, som gerne vil arbejde, havner på kontanthjælp, ledighedsydelse og førtidspension?


* Får vi talt ordentligt med borgerne?


* Ved vi nok om de muligheder og behov, der er på arbejds-pladserne?


* Bruger vi den viden, der findes, og de redskaber, lovgivningen rummer?
 

Uddannelsen vil styrke deltagernes indsigt og handlemuligheder ud fra en helhedsorienteret forståelse af de behov og ressourcer, mennesker på kanten af arbejdsmarkedet repræsenterer.


Via internater, gruppearbejde og møder med brugere og samarbejdspartnere vil deltagernes forudsætninger for tværfagligt samarbejde blive udviklet og understøttet.
Det er et selvstændigt mål med uddannelsen at skabe et miljø for faglig udvikling og debat, som ikke findes i dag.

 

Foto af deltagere på hold 1


Undervisningens form
Uddannelsesforløbet starter i september 2010 og strækker sig til slutningen af maj 2011. Det er en deltidsuddannelse, og det forudsættes, at deltagerne har et studierelevant job ved siden af.


Uddannelsen består af et kort introduktionskursus og to moduler af en diplomuddannelse i vejledning. Begge diplommoduler afsluttes med eksamen.


Undervisningen foregår på Ankerhus i Sorø, en afdeling af University College Sjælland. Den har form af en række korte internater med undervisning, debat og gruppearbejde med udgangspunkt i deltagernes egne cases. Om aftenen vil der være gæsteforelæsninger, netværksaktiviteter mv. Under internaterne vil deltagerne være indkvarteret på Ankerhus i enkeltværelser.


Imellem internatopholdene arbejder deltagerne på egen hånd eller i mindre grupper med cases, litteraturstudier og opgaveskrivning. Der vil være tilknyttet vejledere, som kan inddrages efter behov.

Tidsplan
Introduktion: 7.-9. september 2010

 

Modul 1: 5/6 okt., 2/3 nov., 16/17 nov. Eksamen: 14./15. dec. 2010.

Modul 2: 15/16 feb., 8/9 marts, 5/6 apr. Eksamen: 26./27. maj 2011.

 

Foto af deltagere på hold 1

Hvad kan du få med dig fra uddannelsen?
Udover øget viden og faglig kompetence får du:
- andre perspektiver på lovgivningen,
- flere handlemuligheder over for virksomheder,
- nyt syn på mennesker på kanten af arbejdsmarkedet,
- indsigt i inklusions- og eksklusionsmekanismer,
- netværk af kolleger,
- større arbejdsglæde.


Som opfølgning på uddannelsen etablerer Roskilde Universitetscenter og Handicapidrættens Videnscenter en netværksgruppe, som alle deltagere vil blive inviteret til at deltage i, for at videreudvikle det faglige miljø, der er skabt.

Optagelseskrav
For at blive optaget på uddannelsen skal man have en mellemlang videregående uddannelse og to års relevant erhvervserfaring. Det er dog muligt at få dispensation på grundlag af realkompetence.

 

For flere oplysninger om optagelseskrav, realkompetence-vurdering mv. kontakt uddannelseskonsulent Peter Hjørnet, University College Sjælland, tlf. 72 48 12 64, email phj@ucsj.dk.

 

Du er også velkommen til at kontakte jobkonsulent Inge Sørensen eller centerleder Kristian Jensen i Handicapidrættens Videnscenter, hvis du har spørgsmål om uddannelsens mål, indhold, forløb o.lign. Tlf.: 46 34 00 00, email kj@handivid.dk.


Foto af deltagere på hold 1

 

Pris

Prisen for uddannelsesforløbet er inklusiv overnatning og fuld forplejning under internatophold: 19.500 kr. Dertil skal beregnes ca. 1.500 kr. til litteratur og kopiering.

 

Tilmelding

Ansøgning om optagelse sendes til University College Sjælland. Du kan finde ansøgningsskema øverst i spalten til højre på denne side, samt under "Videreuddannelse" på www.ucsj.dk. Ansøgningsfrist: 1. august 2010.

 

Flere oplysninger?

Besøg også UC Sjællands hjemmeside, www.ucsj.dk og læs mere om diplomuddannelser, realkompetencevurdering mv. Se under: Videreuddannelser - diplomuddannelse - Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansøgningsskema
Hent ansøgnings-skema til uddan-nelsen (pdf-fil)

 

Download folder

om uddannelsen her (pdf-fil)

 

Link til ucsj.dk

Besøg UC Sjællands hjemmeside 

 

Læs også person-historierne under "Portrætter i job"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsmail fra handivid.dk

Du kan blive ajourført om opdateringer på handivid.dk.

Læs mere her

 

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk