|

Arbejde, der
giver vinger
Flyverteamet på Reva
Trollesbro bygger på tillid, ansvar og anerkendelse. Nøgleord, der
har været med til at sikre, at de i dag syv medarbejdere med
psykiske vanskeligheder har fået mere selvtillid og glæde ved at stå
op om morgenen.
Lange rækker af majonæse,
ketchup og ristede løg står sirligt ordnet bag ved Lars, som stiller
endnu flere tuber på plads på hylden. Susanne og Kit ordner kødpålæg
i frysemontren og taler med et par kunder, der mangler hjælp. Det er
onsdag formiddag og en helt almindelig arbejdsdag for medarbejderne
i Føtex i Hillerød, som lidt endnu er stille inden det store
kunderykind senere på dagen.
Lars, Susanne og Kit er helt
almindelige medarbejdere i Føtex. Og dog ikke helt. De er nemlig
alle ansat i Flyverteamet, som er et beskæftigelseskoncept for
psykisk sårbare førtidspensionister. En lille virksomhed, som er en
del af Reva Trollesbro, og som har eksisteret i snart tre år med
stor succes. Flyverteamet løser for tiden arbejdsopgaver for tre
virksomheder i Nordsjælland, Føtex i Hillerød, tøjproducenten NOA
NOA og Viking Markiser. Hemmeligheden bag Flyverteamets succes er
ifølge jobcoach og arbejdsleder i teamet, Jan Krügermejer, at de
ansatte er på lige vilkår med deres kollegaer i virksomhederne, at
der er en god stemning i teamet, og at de ansatte er med til at tage
ansvar for deres arbejdsopgaver.
”Det, der ofte virker, er
forudsigelighed og tryghed. Når medarbejderne føler sig sikre på
opgaven og omgivelserne, kan man fylde lidt mere ansvar og
udfordringer på. Man skal starte småt og give dem sejre. De her
mennesker er pisse-motiverede for at arbejde, men de har aldrig fået
chancen. Her kører vi det som en almindelig arbejdsplads – ikke som
beskyttet værksted. Og ligeså stille bliver de mere ambitiøse og
sikre på sig selv,” fortæller han.
Medarbejderne i Flyverteamet
kan efter aftale med Jan Krügermejer skifte mellem de tre
virksomheder, som Flyverteamet har aftaler med, eller de kan arbejde
fast på en enkelt arbejdsplads. De fleste af dem arbejder mellem
18-25 timer om ugen og lønnes fast ud over deres pension. Og efter
nogle dårlige oplevelser i enkelte virksomheder i starten, har
Flyverteamet fundet ind i et godt samarbejde med de tre nuværende
arbejdspladser. Ofte leverer teamet endda mere, end virksomhederne
regnede med.
”Vi ser tit, at det ikke er de
arbejdsopgaver, som virksomhederne forventede, vi ville tage, som vi
ender med at udføre. De finder ud af, at vi har flere ressourcer. Fx
blev vi her i Føtex ansat som dato-tjekkere på varer, men nu er vi
servicemedarbejdere. På Noa Noa måtte de bede os slappe af. De kunne
ikke følge med! Den karakteristiske initiativløshed hos vores
medarbejdere forsvinder, fordi vi laver det samme, som alle andre
her. For vi kan faktisk det samme som andre ufaglærte og har oveni
en stor arbejdsglæde – måske endda mere end andre, som kun kommer på
arbejde for lønnens skyld,” siger han.
Lars
Strange, 43 år
”Jeg er uddannet landmand, og
startede også på teknikeruddannelse, men det med matematik og
økonomi var ikke lige min stærke side. Så fik jeg psykiske
vanskeligheder, kom på revalidering, og skulle have været på
Svanholm. Men for to år siden startede jeg i Flyverteam, som jeg
syntes lød mere spændende. Jeg er her i Føtex mandag, onsdag og
fredag – i alt 18 timer.
Jeg synes det er smaddergodt.
Her er en god social atmosfære og en god kultur. Jeg føler mig
hjemme i faget, møder mennesker, møder kunder, og det er spændende.
At arbejde her har betydet, at
mit liv er drejet 180 grader. Jeg har fået mere selvtillid og
selvværd.
I starten var jeg da lidt
usikker på arbejdspladsen og kollegaer og kunder, men nu kører det
fint, og jeg kan godt lide morgenrutinerne med at stå tidligt op.”

Kit Olsen, 40
”Har været 2½ år i Flyverteam,
hvor jeg både arbejder i Føtex og i Noa Noa. Inden det gik jeg
hjemme, og det var dødssygt til sidst. Tiden blev så lang. Jeg ville
gerne have arbejde nogle timer om dagen, og en jeg kendte arbejdede
her og skaffede mig ind.
Det er alle tiders. Nu giver det
mening at stå op om morgenen. Have noget at stå op til. Det er rart
at skifte mellem de forskellige arbejdspladser – på Noa Noa skærer
jeg pap, vasker op, gør rent.
Der er brug for en, og man
føler, at man har udrettet noget.
Det er også rart, at her er
andre i skånejob, for så føler man sig ikke udenfor. Jeg har prøvet
at være den eneste – i Kvickly. Der blev jeg mobbet.”

Susanne
Lundberg, 34 år.
”Jeg startede i november og
synes, det er en god arbejdsplads. Jeg kan lide afvekslingen ved at
skifte mellem Føtex onsdag og fredag, Noa Noa mandag og torsdag og
så markisefabrikken om tirsdagen. Man møder nye mennesker hver dag.
Og faktisk kunne jeg godt bruge flere timer end de nuværende 20.
Inden jeg kom i Flyverteam var
jeg på Svanholm i Skibby på en fabrik. Det var ensformigt. Jeg stod
og pakkede engangspaller hele dagen. Jeg havde høreværn på og følte
det som om, jeg var i en bobbel kun for mig selv, jeg havde ingen
kontakt med andre. Så kørte jeg galt på min knallert og slog mit
knæ, og så kunne jeg ikke arbejde der længere, og startede i stedet
på Flyverteamet.
At komme i Flyverteamet har
betydet, at jeg føler mig på lige fod med andre, her kan de bruge
mig.
Det kan godt være lidt svært at
komme helt ind på de andre kollegaer, men de er søde og rare og
siger god morgen, og vi får ofte ros.
Det er ikke lige så rart at være
på et lukket værksted, og for mig er det vigtigt, at det er en
rigtig arbejdsplads. Vi har fået at vide, at vi kan klare os selv.”
At arbejde i Flyverteamet kan
være et springbræt til, at medarbejderne bliver ansat selvstændigt i
en virksomhed. Brian Jensen startede i Flyverteam for 2 år siden, og
er nu fastansat i Føtex i skånejob 26 timer om ugen.
”Jeg blev lidt træt af at flytte
rundt mellem forskelligt arbejde konstant, og så syntes jeg godt om
at være her i Føtex. Der er mange udfordringer. Jeg arbejder i
slagterafdelingen, hvor jeg laver bøffer og pizzabøffer og den
slags. Det er her, der har været mest brug for mig.
Det at gå på arbejde betyder, at
jeg kan stå op til noget, jeg gerne vil. I stedet for bare at være
derhjemme. Jeg sad bare og spillede computer eller så fjernsyn. Det
var røvsygt. Nu er jeg blevet meget gladere i hverdagen.” |