Fortæl mig dine drømme…

Efter at have arbejdet med en gruppe unge med Asperger og autisme i flere år, besluttede Ann Sibbern og Mette Fabel at prøve de unges job-drømme af. Så de søgte penge fra EU og startede projekt Imagine me. Det kom der overraskende erfaringer ud af.

Skrevet af Bo Therkildsen

Unge med autisme og asperger er en svær gruppe at få i gang på arbejdsmarkedet. Det kræver en stor og veltilrettelagt indsats overhovedet at få dem gjort parate til at søge job. Men det kan lade sig gøre, og med projekt Imagine me kom to ildsjæle meget langt med at få motiveret og klargjort en gruppe på 15 unge med autisme og asperger, som ikke tidligere havde været ude på arbejdsmarkedet.

Ann Sibbern og Mette Fabel har begge arbejdet som pædagoger med unge med autisme og asperger, og de har begge arbejdet på bosteder i Slagelse-området. Mette Fabel startede sammen med en gruppe unge med asperger/autisme foreningen Venture for nogle år siden, for at støtte dem til at have et aktivt fritidsliv. Men efter at have hørt de unge tale om jobmuligheder og arbejdsmarkedet, besluttede Ann og Mette at prøve det af – og for projektmidler fra EU-programmet "Aktive Unge" og fondsmidler fra Sofiefonden fik de stablet et projekt på benene, der skulle introducere og hjælpe de unge ud på arbejdsmarkedet. Det skulle vise sig at være en stor, men lærerig udfordring.

”De unge i foreningen gik og ville gerne have et arbejde, men de eksisterende hjælpemuligheder var ikke gode nok. Så vi sagde: lad os kigge på det – lad os arrangere ture ud til lokale firmaer og uddannelsessteder og undersøge mulighederne i lovgivningen,” fortæller Ann Sibbern og Mette Fabel.

”Det var vigtigt at få afstemt de unges forventninger. Hvad skal man kunne for at komme ud på arbejdsmarkedet? Hvordan skaber man realisme hos den enkelte uden at tage hans gejst? – Vi brugte rollemodeller for at omgå den problematik – for mange af de unge havde urealistisk høje forventninger til, hvilke job, de kunne få. Så vi skaffede oplægsholdere, som selv har et handicap. DET greb dem! De var dybt betagede, for det gav dem et godt billede på, at de ikke kunne bruge deres handicap som undskyldning, men samtidig tegnede det et billede af, hvilke begrænsninger, de måske havde pga. deres autisme/asperger. De blev forholdt virkeligheden, hvilket gjorde dem bevidste om, hvilke grænser, der måske var,” siger de to projektledere.

Ikke kun ren jobskabelse

De unge i projektet var mellem 18 og 30 år – med langt flest mænd. Flere af dem havde teoretiske uddannelser, langt de fleste er førtidspensionister. Ca. 15 unge valgte at være med i projektet, der sluttede i efteråret med et lidt andet resultat, end Ann Sibbern og Mette Fabel havde regnet med:

”Jeg har erkendt, at det er en tung målgruppe at motivere til handling – og det har nok overrasket mig, hvor meget, vi skulle skubbe til dem. Vi havde regnet med, der skulle være et målbart resultat af projektet, at vi kunne lave en før/efter statistik. Men sådan blev det ikke. Vi har erfaret, at der skal en rigtig stor indsats til, før disse unge sidder ude i et job. Og så langt nåede vi ikke. Til gengæld har vi fået givet dem nogle kompetencer, de ikke havde inden projektet. Så det har ikke kun drejet sig om ren job-skabelse, det var nok mere en uddannelse. Vi tænkte ikke så meget i netværk og personlige kompetencer inden projektet, men det er det, de unge har fået ud af anstrengelserne,” siger Ann Sibbern.

Mette Fabel supplerer:

”Jeg tror på, at hvis man tilrettelægger jobprocessen på den rigtige måde, så kan det lykkes at få disse unge ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne vil gerne have dem, hvis man har tiden til at opdyrke det rigtige arbejdsmiljø, og de unge blev meget begejstrede og motiverede af at komme ud og besøge konkrete og realistiske arbejdspladser. Men vi skal være meget konkrete i tilrettelæggelsen af hverdagen – hvilken bus kører hvorhen, hvordan kommer jeg op til tiden osv. Det er reelt det, vi er nået til; undervisning i det at gå på arbejde,” mener hun.

”Der er så mange grundlæggende ting, man skal lære de unge, før de kan gå på arbejde. Man skal kunne stå op om morgenen, man skal gå i bad, man skal have sociale færdigheder, man skal kunne lave cv. Alle disse ting har indflydelse på, om man kan lykkes på en arbejdsplads. De kompetencer har de fået indsigt i i dette projekt – og det havde de slet ikke inden vi gik i gang,” supplerer Ann Sibbern.

Sværere end forventet

Ann Sibberns og Mette Fabels konklusion på projektet er, at målgruppen – altså unge med autisme/asperger, der bor på bosteder, har været sværere at arbejde med, end forventet, men at de alle sammen fik noget ud af projektet, selvom det ikke var det konkrete job, som Ann og Mette havde regnet med.

”Positivt har det været, at alle de unge har fået den samme læring, og de har været sammen om det hele. Det betyder, at de har lært hinandens begrænsninger, og de er blevet bedre til at snakke om det sammen. For mig har det været meget rørende at snakke med en ung, der erkender sine begrænsninger. På den front har de virkelig rykket sig,” siger Mette Fabel.

”Jeg havde måske for store forventninger i forhold til direkte jobskabelse. Så lige efter projektets afslutning, sad jeg med en følelse af fiasko. Men tilbagemeldingerne fra de unge overraskede mig positivt. Vi har gjort de unge bedre rustet kompetencemæssigt. De er blevet mere bevidste om at man melder til og fra og tager ansvar. Og det er en stor forbedring. Kunne vi som projektledere have arbejdet med dette projekt på fuld tid og i længere tid, kunne vi også have opnået resultater i forhold til konkrete jobs. Men vi kan se, at de færdigheder, de unge har fået, har givet dem mere tryghed og mere selvværd. Og nu tør de gå ud til en arbejdsgiver og søge et job. Det gjorde de ikke før!” fortæller Ann Sibbern.

De to projektmagere har ikke mulighed for at starte et nyt projekt, der kunne skaffe de unge helt ud på arbejdsmarkedet. Og de efterlyser derfor, at andre i kommunen og i lokalsamfundet tager initiativ til at hjælpe de unge videre:

”Måske er Mette og jeg ildsjæle, men vi har helt sikkert savnet og ønsket mere samarbejde fra flere fronter også fra vores bosteder. Alle her i området må have en interesse i at få så mange borgere som muligt ud på arbejdsmarkedet. Også de unge med autisme/asperger,” mener Ann Sibbern.

Budskabet med projektet er de to projektledere enige om, her en måneds tid efter afslutningen:

”Fortæl mig dine drømme, lad mig afprøve dem i virkeligheden – og lad os sammen finde ud af, hvordan får vi dem realiseret. Det er det, dette projekt har handlet om” siger de.