”Tillid er altafgørende”

På fjerde år skaffer fodboldklubben Brøndby IF job og lærepladser til unge indvandrere i lokalområdet. Værktøjerne er netværk, vilje og tillid.

Af Bo Therkildsen, november 2007

Det har knebet lidt med resultaterne på fodboldbanerne for Brøndby IF det seneste års tid. Men klubbens job- og praktikformidlings projekt, Fra Bænken til Banen, kan fremvise gode resultater og fremgang i alle fire leveår. Det, der begyndte som en hjælp til de medlemmer af fodboldklubben, som havde indvandrerbaggrund og problemer med at finde et job, er endt som en stor integrationssucces på den københavnske vestegn, der huser en stor del indvandrerfamilier. Over 400 unge har gennem de fire år fået hjælp til at komme i enten fast job, praktik eller uddannelse med hjælp fra projekt Fra Bænken til Banen og Brøndby IF’s sponsorkreds af godt 350 store og små virksomheder.

Åbenhed, fortrolighed og ærlighed

Nøglen til succesen er ifølge virksomhedskonsulent i Fra Bænken til Banen, Ole Brandstrup, tillid. 

”Tillid mellem den unge og os, mellem os og virksomheden, og mellem virksomheden og den unge er altafgørende. Og det er den gensidige tillid, der giver os så mange hits rent jobmæssigt. Vi har efterhånden et stort netværk blandt virksomhederne som gør, at de kender os og ved, hvad vi står for. Og jeg sørger altid for, når jeg kontakter en virksomhed med en ung jobsøgende, at gøre helt klart, hvad udfordringen/problemet er for den unge. Vi prøver aldrig at sælge noget, der ikke holder. Nogle af de unge er da nogle rødder, som har været ude i noget rod, men det lægger jeg ikke skjul på over for arbejdsgiveren. For vi har selvfølgelig vurderet inden virksomhedskontakten, at den unge er på ret vej, og så stoler vi på ham,” fortæller han.

Også tillid mellem Fra Bænken til Banen og den unge er vigtig. De unge skal være villige til at investere noget selv, men bliver til gengæld mødt med åbenhed, fortrolighed og ærlighed.

”Vi giver os tid til at tale med den unge og finde ud af, hvad han/hun vil og kan. De unge bliver mødt med ærlighed og fortrolighed, og vi giver os også lov til at sige direkte til den unge, hvis der er nogle punkter, hvor der skal strammes op. Vi stiller krav til de unge, og nogle kan vi simpelthen ikke gøre noget for. Det er vigtigt at understrege over for den unge, at det altså er rigtige virksomheder og rigtige jobs, vi har med at gøre. Så der skal gøres en indsats,” siger Ole Brandstrup.

Bertel Haarders provokation

Fra Bænken til Banen startede efter en kvarterløftskonference i Brøndby kommune, hvor daværende integrationsminister Bertel Haarder lidt provokerende meldte ud, at jobformidlingen ikke duede, når det gjaldt unge med indvandrerbaggrund. Det mente Gert Raasdal, som var bestyrelsesmedlem i Brøndby IF, ikke kunne passe. Brøndby IF kender både de unge indvandrere og sponsorerne i klubben, og det må kunne bruges konstruktivt, tænkte han. Så med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet startede han Fra Bænken til Banen.

”Tanken var i starten udelukkende at skaffe job til de unge med indvandrerbaggrund, der spillede fodbold i Brøndby. Men efter halvandet år var der ikke flere unge i klubben, der ikke havde job. Så projektet måtte udvide rekrutteringsgrundlaget. Og gennem vores gode relationer med lokale institutioner og unge, har vi kunnet få fat på de unge, der har haft brug for hjælp til at komme i job eller praktik. I dag rekrutterer vi også gennem vores rollemodeller, som er ansat i klubben, og som har store netværk blandt indbyggerne her i kommunen. Og vi har udvidet vores virksomhedsnetværk til også at række udover de ca. 350 sponsorer i BIF,” forklarer Ole Brandstrup og beskriver sin funktion som virksomhedskonsulent således:

”Jeg er en ”go-between’er”. En slags ejendomsmægler, som kender både køber og sælger – både arbejdsgiver og arbejdstager. Jeg sørger for at give virksomheden nogle gode argumenter for at ansætte den unge, og sørger for at hjælpe den unge med at skrive ansøgning og giver moralsk opbakning,” siger han.

Tiderne er gode

Målgruppen for Fra Bænken til Banen er primært unge indvandrere, der har et svagt netværk eller som støder på nogle modstande, fordi de har et fremmedklingende navn eller fordi arbejdsgiverne tror, deres religion er et uoverstigeligt problem. Fx har Ole Brandstrup lige for tiden en ung fyr fra Indien, der er troende sikh og som derfor går med turban. Han er ved at uddanne sig til elektriker, men kan ikke finde en læreplads, da byggefirmaerne ikke tror, han kan bære den påbudte hjelm, når han har turbanen på. Men den kan ifølge Ole Brandstrup bare bindes på en anden måde, og er ikke noget problem i forhold til arbejdstilsynet. Så det er udelukkende arbejdsgiverens umiddelbare modstand, der er problemet.

”Tiderne er gode, og diskrimination er ikke den store faktor for, at disse unge ikke kan få job. For den unge elektriker bliver turbanen dog et problem, især fordi han ikke har et netværk, som lukker døre op og kan afhjælpe misforståede praktiske problemer. Der kan vi typisk hjælpe. En stor barriere for at skaffe unge i arbejde er ofte ufuldendte kompetencer hos den unge selv. Men langt de fleste både vil og kan have et job,” siger Ole Brandstrup.

Fra Bænken til Banen har seks ansatte og har udvidet forretningen med to nye projekter: Hobby Job, som er formidling af fritidsjob, som giver en viden om det ”rigtige” arbejdsmarked, og Mønsterbryder & Netværksyder, som handler om at skaffe de unge nogle af de netværk, som de ikke har helt naturligt.