Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret  
 Job
 
  Jobkonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Andre aktører
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Portrætter: I job
  God praksis
  Tendenser i tiden
  Coach the coaches
   
   

 
Gå til: Forside > Job > Andre aktører > Fritid med Bistand

 

Foto af Anders og Rune på besøg hos Handivid

Anders Midtsundstad og Rune Øyen fra Fritid med Bistand på besøg hos Handicapidrættens Videnscenter

 

 

Fritid med bistand

 

Det startede med en kritisk far og er endt med at blive en del af et nationalt indsatsområde. Bistand til mennesker, der har brug for hjælp til at deltage i aktiviteter i fritiden – Fritid med Bistand.

 

Tekst og foto: Bo Therkildsen

 

Anders Midtsundstad er far til Ole Jørgen på 20 år, der som otte-årig fik diagnosen tourette-syndrom. En diagnose, der betød, at Ole Jørgen havde store vanskeligheder i dagligdagen, og Anders Midtsundstad oplevede, at der ikke var hjælp at hente til at sørge for passende aktiviteter for Ole Jørgen i fritiden. Derfor begyndte han at tænke over, hvad han som far kunne gøre for at hjælpe sin søn.

”Hvordan kunne jeg bidrage til, at mit barn kunne få de samme muligheder for at være aktiv i sin fritid som andre børn, og derved opnå en følelse af at mestre noget? Jeg kunne hurtigt se, at der var behov for et skræddersyet tilbud,” fortæller Anders Midtsundstad. Derfor tog han initiativ til at starte Fritid med Bistand i Kristiansand kommune. En arbejdsmetode, som i dag er en del af et tilbud til mennesker i hele Norge, der har behov for støtte til at have et aktivt fritidsliv.

 

Metoden bag Fritid med Bistand er enkel, men effektiv. Gennem seks trin skal en kommunalt ansat kontaktperson hjælpe den enkelte med at finde interessante fritidstilbud, prøve tilbuddet af og sørge for en varig løsning. Filosofien er, at det er det enkelte menneske, der selv vælger en aktivitet, og kontaktpersonen, der finder en klub/forening, hvor aktiviteten foregår, tager kontakten, og tilrettelægger en prøveperiode. Siden skal kontaktpersonen engagere klubben/foreningen til at sørge for, at personen kan fungere i aktiviteten sammen med de andre deltagere. Kommunen er altså involveret i en helhedsløsning og slipper ikke den enkelte person, førend det rette tilbud er fundet og afprøvet.

 

Fast job

”Muligheden for at få nogle sejre gennem mestrings-oplevelsen er meget vigtig for mennesker. Og mange af de personer, vi arbejder med i Fritid med Bistand, har ikke haft så mange succes- eller mestrings-oplevelser i deres liv. Vi havde fx en dreng, der gerne ville gå til karate, og som i løbet af fire år oplevede at rykke op fra begynder-bælte til gult bælte. Det havde taget ham meget længere tid, end det normalt tager, men for ham var det en kæmpe sejr. Og for min egen Ole Jørgen, der begyndte at gå til svømning, blev oplevelsen af pludselig at være den bedste i klassen til at svømme ligeledes en enorm sejr, der gav selvtillid. Og selvtillid er utrolig vigtig for, hvilke muligheder du har for at lykkes med andre ting i livet,” siger Anders Midtsundstad. Hans kollega, Rune Øyen supplerer og mener, at et aktivt fritidsliv kan føre til et fast job.

 

”Mestringen i fritiden gør, at mennesker tror på, de også kan mestre et job. Vi har set eksempler på, hvordan narkomaner i heftigt medicin-misbrug lige pludselig havde fået et job, efter de havde været igennem Fritid med Bistand. For fritidsaktiviteter gør, at de kan sætte en anden titel på sig selv, så de ikke ser sig selv kun som narkoman, men også som cykelrytter! Så hvis man fra myndighedernes side starter med at bakke op om fritidsbeskæftigelse, kan det ende med at også at blive erhvervsmæssig beskæftigelse,” siger han.

 

Fritid med Bistand er en af tre muligheder, som ca. 30.000 nordmænd har ret til at vælge imellem for at komme i gang med et aktivt fritidsliv. Ordningen hedder Støttekontakttjenesten og er iværksat af den norske Social- og sundhedsstyrelse og er dermed et nationalt indsatsområde.

 

April, 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle har ret til en aktiv fritid

Nyt netværk er dannet i 2009 - på tværs af nationale grænser. Blandt andet Norges - Fritid med bistand og Handicapidrættens Videnscenter er repræsenteret i det nye nordiske netværk.

Læs mere om "Aktiv fritid for alle" her:

 

 

 

Vil du gerne være med i netværket

'Aktiv fritid for alle'?

Så send en mail med dit navn,  tlf. og adresse til post@handivid.dk

 

 

 

 

 

Læs mere om Fritid med Bistand her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsmail fra handivid.dk

Nu kan du blive ajourført om opdateringer på handivid.dk.

Læs mere her

 

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk