Anne Marie Bosley får en snak med Kenneth. I baggrunden er det Ulla i caféens køkken.

At få fri fra sine symptomer

Gallo Job i Århus er specialister i at hjælpe mennesker med psykiske diagnoser i job. Arbejdsmetoden er grundige samtaler på jobsøgerens præmisser, samt jobsøgning ud fra lyst og kvalifikationer. Filosofien er et ligeværdigt samarbejde mellem jobkonsulent og jobsøger og at undgå at blive terapeuter.

Tekst og foto: Bo Therkildsen, januar 2010

I Gallo Husets café centralt i Århus er flere af husets medarbejdere ved at gøre klar til møde. Der bliver spist frokost fra caféens lille, men effektive økologiske køkken, og rigelige mængder kaffe hældes i glas og kopper. Alle ca. 20 medarbejdere i Gallo Huset er ansat på særlige vilkår, og derfor er det ikke alle, der er på arbejde denne mandag. Gallo Huset er en informationscafé og arbejdsplads for mennesker, der har været i berøring med det psykiatriske system pga. psykisk sygdom. Samme målgruppe har Husets jobformidlingsenhed – Gallo Job – der er en selvstændig del af Gallo Huset med egen adresse i Nørre Allé 31. For arbejdslivet spiller en væsentlig rolle for Gallo Husets og Gallo Jobs ansatte og brugere.

”Vores filosofi er, at man får det bedst - kommer sig bedst – og udvikler sig bedst, når man har en meningsfuld beskæftigelse og spiller en rolle i samfundet. Ofte vil det indebære at være tilknyttet arbejdsmarkedet, hvilket er vigtigt for rigtig mange. Men for en hel del vil det ikke være relevant – og mange, der i dag er i job ville nok nogle gange have det bedre uden et job,” siger leder af Gallo Huset, Anne Marie Bosley.

Sammen med den daglige leder af Gallo Job, Bjørn Stensvold, er det hende, der står for den arbejdsform, der tegner Gallo Jobs effektive jobskabelse for mennesker, der i mange tilfælde ville sidde isolerede hjemme i deres lejligheder med en livslang førtidspension som eneste indtjening. Alle Gallo Jobs kunder er førtidspensionister – og alle Gallo Jobs fire jobkonsulenter er selv ansat på særlige vilkår – enten i skåne- eller fleksjob, da de selv har haft psykiske vanskeligheder.

Samarbejde med kommunen

Gallo Job har de seneste to år været den ene af to eksterne aktører, som Århus kommune har brugt til at hjælpe førtidspensionister i job. Gallo Job har stået for alle jobsøgere med psykiske vanskeligheder, mens jobcenter Marselisborg hovedsageligt har taget sig af mennesker med fysisk nedsat funktion. At en kommune gør så meget for sine førtidspensionister er ganske usædvanligt – og ifølge Bjørn Stensvold har det at være fast knyttet til kommunen lettet det daglige arbejde for jobkonsulenterne i Gallo Job.

”I de første mange år fungerede Gallo job på den måde, at folk kom direkte ind fra gaden og spurgte om hjælp til at finde et job. Men da Århus kommune mere aktivt gik ind i opgaven at skaffe job til førtidspensionister, ændredes arbejdsgangen. Så hvor tingene før foregik mere uformelt, bliver alle henvendelser nu sendt omkring det Jobcenter Århus – som så enten selv vælger at hjælpe borgeren eller henviser borgeren videre til os. I dag får vi altså udelukkende jobsøgere fra kommunen. Før havde vi ofte en venteliste på 20-25 jobsøgere, for vi tog folk i den rækkefølge, de kom ind gennem døren, og vi valgte aldrig at sortere nogen fra. Det gør kommunen så i dag, hvilket har fritaget os for venteliste-puklen. Kommunen tager sig selv af de ”letteste” jobsøgere, mens vi får dem, der kræver mest hjælp til at komme i job. Det betyder, at de mennesker, vi arbejder med, ligger i den svære ende – og måske en tredjedel af disse er nok reelt uegnede til at komme i job,” fortæller han.

Den afklarende samtale

Processen med at finde et job til en jobsøger begynder i Gallo Job med tre samtaler af ½-1 times varighed. Alle afholdes inden for en måned. Samtalerne er uden fast dagsorden og handler om, hvad jobsøgeren har lyst til at fortælle.

”Mange af dem mener ikke selv, at der er sket noget som helst i deres liv, mens andre har uddannelser og familie. Det er en meget broget flok, men med en overvægt af ufaglærte. Reelt er det vel en målrettet afklaring af deres livssituation, vi laver, hvor vi samtidig finder vi frem til deres ressourcer. Hvad er vedkommende god til? Vil han/hun helst arbejde alene eller sammen med andre? Hvilke stressbelastninger tåler vedkommende osv.,” siger Bjørn Stensvold.

Anne Marie Bosley supplerer: ”Vi stiller helt konkrete spørgsmål, bruger den anerkendende og løsningsorienterede samtale og tænker fremad. Vi er IKKE terapeuter, vi taler ikke om sygdom, for det er ikke væsentligt. Vi er mere interesserede i situationen i dag end i fortiden. Og det er måske det, der adskiller os fra andre jobformidlingsaktører. Vi har en meget positiv tænkning og vi opgiver sager senere end andre. Vi tror på, at der ALTID er en løsning. Vi prøver at undgå at være bedrevidende – i denne branche kan der forekomme en vis kynisme nogle gange: ”vi har jo set, hvordan han har det, og det blusser sikkert op igen med hans alkoholmisbrug!” Sådan tænker vi aldrig! Vi dømmer ikke folk, men beholder et åbent sind – en såkaldt positiv recovery-tænkning. Vi har et håb og en tro på, at folk kan udvikle sig,” siger hun.

Samtalerne handler selvfølgelig også om at give jobkonsulenten en vurdering af, hvilke type jobs jobsøgeren kunne se sig selv i, og hvilke skånehensyn, der er nødvendige. Og ifølge Anne Marie Bosley kan man lære mange ting om et menneske ved at have intensive samtaler igennem en måned:

”Hvordan optræder folk under samtalerne? Er de mødestabile? Kan de holde gejsten? Er de alkoholpåvirkede? Det er jo vores mulighed for at vurdere en person over tid – og lære personen at kende, så man kan præsentere vedkommende ordentligt for en virksomhed.”

Jobplacering – ikke arbejdsprøvning

Efter samtalerne er jobsøger og Gallo’s jobkonsulent som regel nået frem til, hvilke jobs, der er relevante at søge. Og så bliver der sendt uopfordrede ansøgninger ud til potentielle arbejdsgivere. Ansøgningen består af en beskrivelse af, hvad et job med løntilskud handler om, Gallo Jobs beskrivelse af personens kvalifikationer, samt jobsøgerens egen jobsøgerprofil. En uges tid efter følger jobkonsulenten ansøgningen op ved en telefonsamtale, og når der er fundet en interesseret arbejdsgiver, holder de et møde for at tale om arbejdsopgaver, arbejdstid, skånehensyn og aftale den faste kontaktperson på arbejdspladsen. Efter et par uger følger jobkonsulenten op ved at kontakte virksomheden og jobsøgeren og høre, hvordan det går. Denne opskrift har sikret, at næsten samtlige jobsøgere, der virkelig vil i arbejde, har fundet et job. Og både Bjørn Stensvold og Anne Marie Bosley tilskriver Gallo Jobs arbejdsmetoder en stor del af æren for den høje succesrate.

”Vi er meget fokuserede på reel jobplacering – her er ingen mærkelig afprøvninger eller kunstig arbejdstræning. Det har vores jobsøgere ofte været igennem og medbringer mange nederlag på den konto. Det er næsten en garanti, at vi søger et konkret job efter en måned. Hvis den enkeltes færdigheder skal udvikles, bliver det på arbejdspladsen. Vi vil hellere prøve folk af i et job, end at opbygge luftkastel af træning og kompetencer. For det er mere faktuelt at skuffelsen/nederlaget kommer på arbejdspladsen end i træning,” mener Bjørn Stensvold.

”Og igen: Man kan blive fristet til at falde i terapi-tankegangen, når man ser, at de ikke får ordentlig hjælp. Men vi skal huske, at vi er jobkonsulenter – for ellers kan vi miste den ligeværdige kontakt – og miste vores målrettede fokus på vores kerneområde – nemlig at hjælpe de her mennesker i job,” supplerer Anne Marie Bosley.

At være en del af samfundet

Men hvorfor er det, at de her mennesker ikke kan have et job på ordinære vilkår – og hvorfor er det overhovedet vigtigt at have et job, når man har en sikker indtægt i sin pension?

”At have et arbejde handler meget om integration. At være en del af samfundet. At gå ud af sin hoveddør for andet end at købe ind. At komme ud af isolationen. At få en naturlig træthed, når man kommer hjem om aftenen. At der er forskel på hverdag og weekend. At få fri fra sine symptomer, som en af vores ansatte siger,” fortæller Bjørn Stensvold.

Og netop symptomerne på sygdommen er det, der afholder de fleste i denne gruppe mennesker fra at passe et helt ordinært arbejde.

”Der er ofte en risiko for tilbagefald til sygdommen – angstanfald, paranoia, depression. Og stort set alle vores jobsøgere er på medicin, hvilket kan hæmme dem både motorisk og mentalt. Alt dette fylder og smitter af på koncentrationsevnen og dermed på, hvad du kan klare og overkomme. Man får lavere stresstærskel og leverer en svingende indsats. Og så er der de sociale vanskeligheder – ”snakkede kollegaerne om mig, fordi jeg er syg?” Det hæmmer også produktiviteten,” siger Anne Marie Bosley.

Det er derfor nødvendigt med en række skånehensyn – først og fremmest i forhold til arbejdstiden – hvis mennesker med psykiske vanskeligheder skal klare sig i et job.

”Ofte har jobsøgerne styr på disse ting, hvis arbejdet er det rette. Det handler meget om arbejdstid – de kan typisk klare tre-fire timer et to-tre dage om ugen. Og allervigtigst er det, at den jobsøgende er kommet tilstrækkeligt langt i sit sygdomsforløb. Folk, der er på kanten af indlæggelse, kan være svære at hjælpe. De typiske job, som Gallo Job hjælper jobsøgerne i, er ufaglært arbejde med mindre ansvar, og derfor også med potentielt færre stressfaktorer – hvilket også er et vigtigt skånehensyn. Det er faktisk sjældent industrien, som folk søger ind til, men mere inden for institutioner, butik, kontor, gartneri, kantine ol. Det er der, vi har gode erfaringer,” siger Bjørn Stensvold.

Fakta

Gallo Job er i gang med at ansøge Århus kommune om at fortsætte opgaven med at lave jobs til psykisk syge for en ny periode fra 2010-2012. Indtil nu har ca. 90 jobsøgere været igennem Gallo Job i de to første år med samarbejdet med kommunen. Næsten 60% har fået et job, mens en stor del af de resterende 40% har valgt at stoppe jobsøgningen selv.