Idræt i Forsvaret skal være for alle

Kursus for idrætsledere i Forsvaret om, hvordan man kan inkludere de soldater, der er vendt tilbage fra internationale missioner med især fysiske skader. En gruppe, der vil vokse de kommende år, og som vil tiltrække stort fokus.

Tekst og foto: Bo Therkildsen

To mand sniger sig fremad i dækning bag hver sin kørestol. Foran dem – gemt bag sammenrullede madrasser gemmer fjenden sig, og snart bryder kampen løs. Aviser rullet sammen til ”indendørs-snebolde” flyver gennem luften, krigerne har pulsen og koncentrationen på maksimum, og der tages absolut ingen gidsler.

Det er selvfølgelig bare en leg, og efter slaget kan alle skadede soldater rejse sig grinende fra slagmarken. Men legen har en mere alvorlig baggrund, nemlig den, at de seneste års danske deltagelse i internationale kamphandlinger i Irak og især Afghanistan i stigende grad sender danske soldater retur med både fysiske og psykiske skader.Og hvordan inkluderer man soldater med fysiske skader i den fysiske træning på kasernen?

Det spørgsmål har idrætsleder på Svanemøllen Kaserne, Torben Koue, sat sig for at hjælpe med at besvare. Med en fortid som atletiklandstræner i Dansk Handicap Idræts-Forbund er han meget bevidst om de barrierer, der kan være for at tilrettelægge fysisk træning og idræt for mennesker med nedsat funktion – men han har samtidig indsigt i, hvad der skal til for, at det kan lykkes. Så derfor tog Torben Koue i samarbejde med Handicapidrættens Videnscenter initiativ til at afholde et 24 timers seminar for alle idrætsledere i forsvaret i januar. Kurset foregik på Antvorskov kaserne, og målet for Torben Koue var dels at give sine kollegaer en øjenåbner i forhold til at tænke i inklusion af de fysisk skadede soldater, men samtidig at klæde dem bedre på i forhold til helt konkret at håndtere denne brugergruppe.

”Det er en gruppe af ansatte i Forsvaret, som der måske ikke er så mange af lige nu, men som vil vokse de kommende år, og som der vil have stor bevågenhed. Så det er meget vigtigt at have fokus på dette område,” mener Torben Koue.

De skadede soldater er ressourcepersoner

I løbet af kurset stiftede de 20 deltagende idrætsledere fra kaserne i hele landet bekendtskab med flere forskellige aktiviteter, der relativt enkelt kan tilpasses til at rumme deltagere, som måske sidder i kørestol, som går dårligt, som har nedsat arm- og håndfunktion mm. Deltagerne oplevede på egen krop at sidde i kørestol og gennemføre aktiviteterne, og de fik desuden besøg af flere ”gæstelærere” i form af skadede soldater for at få et billede af, hvordan aktiviteterne fungerer for målgruppen i praksis.

To af disse ”gæstelærere” var Martin, der er dobbelt benamputeret og flere gange fingeramputeret, og Benjamin, der mangler højre underben og har nedsat funktion i den ene arm. Begge soldater er blevet sårede i Afghanistan. Benjamin er generelt en aktiv sportsmand og har stort set ingen problemer med at deltage i aktiviteterne, mens Martin med sine meget alvorlige skader har brug for flere tilpasninger, hvis han skal kunne deltage. Den aktive deltagelse af de to skadede soldater og det, at idrætslederne på skift selv prøvede at sidde i kørestol tvang idrætslederne til at tænke i tilpasninger. For det blev afsløret med det samme, hvis aktiviteten var for svær at gennemføre.

”Det har været vigtigt for mig at inddrage de skadede soldater i dette kursus for at få deres perspektiv på, hvad idrætten kan bidrage med, men også for at bruge dem som ressourcepersoner og vise idrætslederne, at den bedste måde at lave tilpasninger på er at spørge dem til råds, som tilpasningerne skal laves til. For det er jo dem, der bedst ved, hvordan det kan laves,” siger Torben Koue.

Hele kurset skal ifølge Torben Koue i høj grad fungere som en øjenåbner for idrætslederne. Derfor har kurset også haft flere elementer af diskussioner og debat.

”Vi har diskuteret, hvilket mennesker det er, vi møder ude på kasernerne, og jeg synes virkelig, deltagerne på kurset har taget nogle nye ting ind under huden og forholdt sig til, hvad man kan gøre, når man står i den situation, at man skal lave idræt for skadede soldater,” siger han.

Idrætsleder Jesper Hansen fra Ingeniørregimentet i Skive har ikke til dagligt kontakt med soldater, der er blevet skadede i direkte kamp, men flere af ingeniørtropperne vender hjem med påkørselsskader, som måske ikke resulterer i amputationer, men som giver smerter og mindre funktionsnedsættelser. Han har derfor været meget motiveret for at deltage i kurset.

”Til daglig forsøger jeg at lave træningsprogrammerne ud fra, hvad deltagerne kan og ud fra, hvordan de kan blive bedre. De skadede soldater hos os forsøger virkelig at deltage i idrætten, for de vil også være en del af fællesskabet i kompagniet. Men de har ondt og kan ikke deltage i præcis det, de gerne vil. Derfor vil jeg gerne have så stor indsigt i, hvordan man kan inkludere dem, som muligt – og også være bedre forberedt til den dag, da jeg måske får mere alvorligt skadede soldater til mine idrætsaktiviteter,” forklarer han.

Slip berøringsangsten

Mens idrætslederne svedte og koncentrerede sig i idrætshallen på Antvorskov kaserne, stod Generallæge og chef for Forsvarets Sundhedstjenest, Erik Darre, på sidelinien og betragtede aktiviteterne.

Han er glad for, at der bliver sat fokus på netop dette område, selvom antallet at fysisk skadede soldater heldigvis ikke er enormt – for idræt kan være essentielt for de skadede soldater.

”Hvordan kan vi lade være med at være berøringsangste, når vi træner skadede soldater? Det er vel hovedproblemstillingen for dette kursus. At vi har skadede soldater i forsvaret er en realitet – og der vil komme ekstremt meget fokus på idrætsdeltagelse for dem. Idræt kan nemlig være et redskab for skadede soldater til at komme tilbage til samfundet, få en god hverdag og komme videre i livet efter udsending. Jeg mener, at fysisk aktivitet bør være del af hverdagen for både soldater med fysiske og psykiske skader. Der er jo evidens for, at idræt og bevægelse hjælper mod depression. Så det er vores opgave både at motivere medarbejderne og give dem mulighed for at lave fysisk aktivitet i hverdagen på kasernerne,” siger Erik Darre.

Hvorfor vigtigt?

For Torben Koue rummer idrætten flere forskellige kvaliteter, som de skadede soldater kan få gavn af.

”Hvorfor er det overhovedet vigtigt at inkludere skadede soldater i idrætten? Det er det jo fordi, denne gruppe mennesker er gennem deres arbejde i Forsvaret vant til et system, hvor der stilles krav, og hvor det forventes, at man kan leve op til en række forskellige mål. Og præcis det kan idrætten også, da den er meget målbar. Så når idræt er en del af de skadede soldaters rehabilitering, vil der på samme måde kunne opsættes en række mål, som de vil kunne leve op til. Dermed får de fornemmelsen af at leve det samme liv som tidligere. Der vil være konsekvenser, hvis man gør det rigtige, og konsekvenser hvis man ikke gør det rigtige. Der skal stilles krav – men realistiske krav. Fx at man skal løbe 20 m i stedet for 100 m., hvis man mangler begge sine ben,” forklarer Torben Koue.

Næste skridt i denne kompetenceudvikling hos idrætslederne bliver, at seks af dem deltager på udviklingsforløbet Hjem fra krig – et udviklingsforløb arrangeret af Handicapidrættens Videnscenter i samarbejde med Soldaterlegatet. Her vil en gruppe på 18 skadede soldater skulle igennem to ugers intensivt forløb med masser af idræt arrangeret af fagfolk på området. Det vil yderligere kunne belyse de udfordringer og løsninger, der er i forhold til at inkludere skadede soldater i idrætten i Forsvaret.