|

Doan, Trine og Inger Støjberg
Beskæftigelsesminister Inger
Støjberg på besøg hos Handicapidrættens Videnscenter
Tekst og foto: Bo Therkildsen, januar 2011
Fredag den 21. januar fik Handicapidrættens
Videnscenter for første gang besøg af landets siddende
beskæftigelsesminister. Inger Støjberg (V) havde takket ja til komme
på besøg og høre, hvordan videnscentret arbejder med jobformidling til
mennesker med funktionsnedsættelse og mere generelt om
videnscentrets erfaringer med det rummelige arbejdsmarked.
Med til mødet var Doan og Trine - to af de
mennesker, Handicapidrættens Videnscenter har hjulpet med at finde
et job på særlige vilkår. Doan er førtidspensionist og arbejder i
job med løntilskud som it-supporter, mens Trine er ansat i fleksjob
i rådgivningsafdelingen i Center for små handicapgrupper.
Doan og Trine fortalte om de erfaringer, de har
fået ved at være en del af det rummelige arbejdsmarked. Om hvordan,
det kan være hårdt og nedslidende at holde møder med kommunen, og om
følelsen af konstant at blive vurderet.
Handicapidrættens Videnscenter fik desuden
lejlighed til at kort at fortælle om et par af de aktuelle
projekter, som videnscentret er involveret i:
Hjem fra krig - og hvad så?
Mennesker på kanten af
arbejdsmarkedet samt
Aktivt arbejdsliv for førtidspensionister.
Inger Støjberg har været beskæftigelsesminister
siden april 2009. |