Mikael Schildt Rasmussen

Det handler om kunst – ikke videnskab

I Mørke i Jylland arbejder Mikael Schildt Rasmussen og hans seks medarbejdere med mennesker med personlighedsforstyrrelser. Nøgleordet er anerkendelse og tidspres er en dødssynd.

Tekst og foto: Bo Therkildsen

”Vi har ikke metode og ingen teori. Det er den enkelte person, som jo er forskellig hver eneste gang, det handler om, og som der tages udgangspunkt i. Og det handler om ansvarlighedsgrad. At finde den enkeltes ansvarlighedsgrad og matche den med et job. Så kan det sige bang!”

Mikael Schildt Rasmussen taler hurtigt og vedholdende. Sætninger med pointer, der ville kunne bruges direkte som rubrik til denne artikel, vælter så intenst ud af hans mund, at de er svære at få noteret ned på papiret. Uden for vinduet skinner solen, men den er der ikke tid til at nyde, for nu kommer der flere guldkorn fra Mikael:

”Der er ingen genveje, når man arbejder med de mennesker, vi arbejder med. Det her handler om at lave kunst – ikke videnskab” siger han. Lige til rubrikken.

Vi sidder i Udviklingscenter Kometens smukke røde bygning i Mørke lidt nord for Århus. Kometen arbejder med mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet typisk på grund af personlighedsforstyrrelser. Mennesker, der har fået nogle nederlag igennem deres liv, og som ofte har fået kontanthjælp i mange år, hvor de også har levet med angst, personlighedsforstyrrelse, social fobi, stress og fysisk inhabilitet. Mennesker, som man ikke umiddelbart kan se, er forskellige fra alle andre, og som man slet ikke kan tvinge i arbejde med trusler om økonomiske restriktioner.

Hvad skal der til?

Hvad er det så, der skal til for at få disse mennesker i gang med at leve et normalt liv med et job?

”Man skal først og fremmest give dem den tid, der er brug for. Her hos os har vi sat en tidsramme på de grupper, vi har i vores behandling: De sværeste tager omkring tre år. Midtergruppen tager 1½ år og den lette gruppe omkring et år. Og det er vel og mærke med intensiv behandling,” forklarer Mikael Schildt Rasmussen.

Og hvad består intensiv behandling så af?

”I terapien handler det om at vende den almindelige psykologi lidt på hovedet. Over for personlighedsforstyrrede duer det for eksempel ikke altid at rose eller anerkende på traditionel vis a la: ”sikke flot tøj du har på i dag!”. For de vil være tilbøjelige til at vende den rundt og tænke: ”nå, han synes åbenbart altid, at jeg går i grimt tøj!”. Man må så vidt muligt forsøge at dreje fokus på sig selv og sige: ”Jeg bliver helt varm indeni, når jeg ser din udstråling i dag.”. Det har de sværere ved at rokke ved, da det jo er min følelse,” fortæller Mikael Schildt om en af metoderne til at få brugerne til at føle sig anerkendte.

”Den personlighedsforstyrrede bruger langt flere kræfter på at tænke over handlinger end den ikke-personlighedsforstyrrede. De ”er i hovedet” mere end i kroppen og har svært ved at tolke kropslige signaler. En kendt floskel lyder: de har svært ved at mærke sig selv. Men det er noget vås. De mærker en masse! Men det, de mærker, omtolkes, ignoreres, undertrykkes eller fejlkonkluderes. Når personen begynder at kunne respektere egne kropslige signaler og tage sig selv alvorligt, kan han reagere mere hensigtsmæssigt på det. Og det er et stort skridt. Vi arbejder med at mindske afstanden mellem oplevelsen og virkeligheden. Eller i det mindste få indsigt i forskellen. Én ting er, hvad det virkelig sker – en anden ting er, hvad vi oplever, der sker. Men ingen træer gror ind i himlen. Man kan lindre lidelsen, lære mennesker at leve med den, men ikke kurere den,” siger han.

Ansvarlighedsgrad

Mikael Schildt Rasmussen er blandt andet uddannet psykoterapeut med speciale i angsttilstande og depressioner. Men samtalerne med ham er kun en del af behandlingen på Kometen for mennesker med personlighedsforstyrrelser.

”Terapien fylder ikke meget – max 1 time om ugen pr. person. Så det er mere supervision, afklaring og udvikling i det daglige på værkstederne, der er den store del af forløbet. Anerkendelse, ros, skæld ud og den slags ting. Først og fremmest at være konfronterende og støttende på samme tid. Og frem for alt at være ærlig i sine udmeldinger og aldrig at have skjulte dagsordener.

Krumtappen er ansvar. Kodeordet er ansvarlighedsgrad. I produktionen røbes dette, som Jean Paul Sartre udtrykte det: ”Ansvar er at handle”. Den vigtigste mission for os er at spore os ind på den enkeltes ansvarlighedsgrad. Ansvar er ikke noget mennesket enten bare har eller svigter. Evnen til ansvar bunder følelsesmæssigt og hænger nøje sammen med selvfølelse og dermed med sociale og personlige kompetencer. Menneskets ansvarlighedsgrad er forskellig alt afhængig af mange faktorer. Det er derfor vigtigt at få klarlagt det enkelte menneskes ansvarlighedsgrad og få denne ansvarlighedsgrad til at matche med ansvaret i et job. Lykkes dette er mange forhindringer for et selvforsørgende liv fjernet,” siger han.

”Vi arbejder med såvel faglige, intelligensmæssige, fysiske, boglige som sociale og personlige kompetencer. Én dag om ugen dyrkes de sociale prøvelser intensivt og dermed de sociale kompetencer – mens terapien hos mig primært går på de personlige kompetencer. Resten af ugen går hovedsaligt med afklaring af og træning i de øvrige kompetencer på de forskellige værksteder. Skal trendbegrebet ”det hele menneske” tages alvorligt og være andet end en forkromet floskel, er denne måde at arbejde med det på nødvendig! For hos de mennesker, der kommer hos os, er specielt de sociale og personlige kompetencer i udu. Og da disse kompetencer har indflydelse på alle andre kompetencer, er de uhyre vigtige i arbejdsmæssig sammenhæng!,” mener Mikael Schildt Rasmussen.

Et usynligt handicap

Kometen opstod, da Mikael Schildt Rasmussen i slutningen af 1980’erne blev ansat i det daværende Rosenholm kommune. Og efter at have kommet sig over det chok han fik, da han oplevede, hvordan alle arbejdsledige ukritisk bare blev blandet sammen, udstyret med et par grønne gummistøvler og sendt på havearbejde, anmodede han kommunen om lov til at lave et alternativ for dem, der ikke passede ind i de vante systemer. Det lykkedes ham i 1991, og det lykkedes ham også at skaffe så mange penge fra EU, at han i1992 kunne starte sit helt eget – Kometen. I dag er der seks ansatte og Kometen er selvejende og kontraktfinansieret.

Målgruppen er ledige med personlighedsforstyrrelser – det, som før kaldtes neuroser.

”Alle mennesker har en personlighed med indtil flere stærke personlighedstræk. Hvis et eller flere af disse personlighedstræk fylder så meget, at det bliver invaliderende for personen, kan der meget vel være tale om personlighedsforstyrrelse. Der findes 10-12 forskellige typer (alt afhængig af diagnosesystem). Personlighedsforstyrrelse er et usynligt handicap. Man kan ikke se, de er handicappede. Netop det, at handicappet ikke er synligt, forstærker ofte de ramtes problem. Og de kan ikke bare ”tage sig sammen”, som den umiddelbare reaktion oftest tager sig ud. Eller helbredes ved at sendes ud for at samle dræbersnegle, som en estimeret og højt placeret, kendt person foreslog det sidste år.

”Personlighedsforstyrrelse” er en meget negativt klingende diagnose. Ingen vil bryde sig om at blive diagnosticeret som ”forstyrret”. Alt andet lige lød diagnosen ”neurose” mere poetisk. Men dette begreb er i dag helt fjernet fra psykiatrien. Vi ynder derfor mere at bruge begrebet ”funktionsnedsættelse på de sociale og personlige områder”, da dette udtryk dels siger mere om, hvad diagnosen rent faktisk indebærer, dels fjerner klangen af sindssyge og formørkede sind! Tidspres er for denne gruppe mennesker en dødssynd. Derfor kan vi ikke længere som tidligere arbejde med personer i sygedagpengesystemet, som i dag er uhyre presset. Vi arbejder således i stigende grad med kontanthjælpsmodtagere, typisk fra Århus kommune, Faurskov, Nord- og Syd Djurs og Randers,” forklarer Mikael Schildt Rasmussen.

Ca. 15% af den danske befolkning har personlighedsforstyrrelse.

Marts 2009