Erik Wahlgren Nielsen (tv) og Hans Dankert foran LAFS' sekretariat på Østerbro i København.

Fleks- og skånejobbernes frivillige støtte

Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAFS, arbejder for at skabe job og fastholde fleksjobbere i arbejde. Og i disse finanskrisetider er den opgave blevet både større og vanskeligere.Løsningen er kreativitet og dialog med virksomheder og kommuner.

Tekst og foto: Bo Therkildsen, november 2009.

Finanskrisen rammer hårdt for tiden. Og for fleksjobbere rammer den ekstra hårdt. For mens ansatte på normale vilkår ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Industri har relativt gode muligheder for at komme tilbage i job, er det langt sværere for fleksjobbere.

Det fortæller to af dem, der arbejder for at varetage fleksjobbernes interesser i Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAFS, sekretariatsleder Hans Dankert og konsulent Erik Wahlgren Nielsen.

”Antallet af ledige fleksjobbere stiger under krisen ligesom ledigheden stiger for almindeligt ansatte. Men det er meget sværere for fleksjobbere at komme i job igen, da fleksjob meget sjældent bliver udbudt, og da jobformidlingen inden for fleksjob er meget dårligt. Så der er brug for en større indsats, og man kunne evt. udbygge den kommunale jobportal jobnet.dk,” siger de.

Satspuljemidler

Arbejdssituationen for fleksjobbere ligger naturligvis LAFS meget på sinde. Som en interessegruppe inden for det rummelige arbejdsmarked er et af LAFS’ hovedområder at hjælpe  fleksjobbere med at komme i arbejde og fastholde jobbet. Fleksjobdelen har de senere år været hovedfokus for LAFS, da foreningen i 2006 fik satspuljemidler til et 4-årigt projekt netop med nyskabelse og fastholdelse af fleksjob for øje. Og med de økonomiske midler i ryggen har LAFS kunnet styrke den lokale indsats på fleksjobområdet betragteligt.

”Satspuljeprojektet har betydet, at vi i samarbejde med udvalgte kommuner og Jobcentre har kunnet igangsætte projekter i lokalområder til at afdække beskæftigelsessituationen, virksomhedernes behov samt særlige erhvervsmæssige forhold i lokalområdet. Vi laver en analyse i de enkelte kommuner af, hvilke barrierer der er, og hvordan det daglige samarbejde med virksomhederne fungerer. Ofte er det de mindre virksomheder, vi fokuserer på, for det er der, vækstmulighederne er. Hvordan kan man åbne de små virksomheders øjne for fleksjobbere? Der handler det om at informere, komme i dialog og afdække deres behov,” fortæller Hans Dankert.

Ifølge Hans Dankert og Erik Wahlgren Nielsen er det den kreative sans, der skal i brug, hvis man vil skabe flere fleksjob.

”Det gælder om at tænke kreativt og i nye områder. Hvordan fungerer bespisningen i kommunen institutioner? Kunne en fleksjobber ansættes til det og dermed aflast det øvrige institutionspersonale? Også områder som energi og turisme kunne være brancher, hvor fleksansatte ville kunne bidrage og aflaste. Det handler overordnet set om at finde det optimale match mellem kommunens/virksomhedens behov og så de muligheder, fleksjobbere har for at arbejde, siger de.

Mobning

Udover problemerne ved at miste sit fleksjob, kæmper flere fleksansatte med fordomme og mobning på arbejdspladserne. I en stor medlemsundersøgelse, som LAFS har fået gennemført for nylig blandt 1500 fleksansatte medlemmer, har 40% oplevet mobning.

”En bemærkning som ”kan du nu have det godt på terassen” til fleksjobberen, som går tidligere hjem end kollegaerne er ikke sjælden, og vi har oplevet medlemmer, der har måttet stoppe på en arbejdsplads pga. mobning. Vi har aldrig været en klynkeforening, men når så mange medlemmer melder tilbage, at det er et problem, må vi gøre noget. Det kunne fx være afholdelse af kurser på arbejdspladsen med tillidsfolk og de faglige organisationer. Når vores medlemmer efterlyser støtte, vil vi selvfølgelig leve op til det,” fastslår Hans Dankert.

Stort behov for bisiddere

Udover Satspuljeprojektet om fleksjobbere arbejder LAFS på at forbedre bisidder-området. En bisidder er en person, der tager med folk til samtaler med kommunen som vidne/støtte. LAFS står for uddannelsen af bisiddere i Danmark og har til dato uddannet 136 bisiddere, hvoraf ca. 40 er aktive i dag. Et antal, der er alt for lavt i forhold til behovet, fortæller Hans Dankert:

”Der er et kæmpe behov for at få bisiddere med til samtaler med kommunen. Bare fra 2008 og til i år er behovet tre-doblet – og på svære sager, hvor det ender i ankesager, er behovet for en bisidder ni-doblet. For kommunerne har fået tommelskruerne på, og det tager ofte årevis at få bevilget fleksjob,” siger han.

LAFS har for at dække det stigende behov på bisidder-området lagt en ansøgning på Socialministeriets PUF-midler, der er pulje, hvor man kan søge midler til projekter, der styrker den frivillige og ulønnede indsats. Og bisidder-hvervet er netop ulønnet – bisidderne får kun betalt rejseomkostningerne – LAFS dækker det for sine egne medlemmer, mens andre borgere selv skal betale for at få en bisidder med. LAFS vil bruge en evt. pose penge fra PUF til at oprette et landsdækkende bisidder-informationscenter, som kan stå for uddannelse, efteruddannelse og supervision til bisidderne.

”Bisidder-ordningen i Danmark er unik. Det at have en med som vidne/støtte findes ikke andre steder i verden. Vi oplever stor interesse fra udlandet for at høre mere om ordningen, så derfor får vi oversat vores foldere til polsk, tysk, engelsk,” siger Hans Dankert.

Fakta

LAFS blev stiftet i 2001 og har i dag 2600 medlemmer på landsplan – heraf er 80 % fleksjobbere, mens resten består af faglige organisationer, partiforeninger, ægtefæller og førtidspensionister.

Der er i dag i Danmark 60.000 personer i fleksjob – ca. 13.000 er ledige.